Uge 45/46a - 2022

DANMAP 2021

DANMAP-rapporten beskriver resultaterne fra den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. I lighed med DANMAP 2020-rapporten, analyseres også covid-19-pandemiens indflydelse på forbruget af antibiotika til mennesker i DANMAP 2021-rapporten. DANMAP-samarbejdet har eksisteret siden 1995 og udgiver årligt en ny rapport. Som et nyere tiltag udgives Summary DANMAP 2021, som beskriver de væsentligste fund vedrørende forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens.

DANMAP 2021 og Summary DANMAP 2021 kan findes på www.danmap.org.

Nedenfor beskrives de vigtigste fund fra året 2021.

Antibiotikaforbruget hos mennesker

I 2021 var det samlede humane forbrug af antibiotika på 14,71 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er samme niveau som 2020, men 18% lavere end for 10 år siden (17,98 DID i 2012). Primærsektoren står for 87% af antibiotikaforbruget i Danmark, mens de resterende 12% bliver brugt i hospitalssektoren.

Antibiotika i primærsektoren

I primærsektoren var forbruget af antibiotika 12,86 DID, hvoraf penicillinerne udgjorde 64%. I 2020 og 2021 faldt især forbruget af antibiotika til luftvejsinfektioner. Fra august 2021 nærmede forbruget af antibiotika mod luftvejsinfektioner sig niveauet før pandemien, formentlig fordi vinteren 2021 ikke var præget af lige så mange corona-restriktioner. Dermed var der en mere normaliseret risiko for smitte med luftvejsinfektioner.

Forbruget af antibiotika til de yngste børn steg med 16% fra 2020 til 2021. Under det første pandemiår faldt forbruget til denne aldersgruppe med 38% (2020 sammenlignet med 2019).

Figur 1. Månedligt forbrug af systemiske antibiotika pr. indikation i primærsektoren, recepter pr. 1.000 indbyggere, Danmark, 2018-2021

Antibiotika på plejehjem

Forbruget af antibiotika til ældre, som bor på plejehjem, er væsentlig højere end forbruget til ældre, som bor i eget hjem. Den største forskel ses i forbruget af antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner, hvor ældre på plejehjem bliver behandlet med 2,5 gange mere antibiotika end ældre, som bor i eget hjem. Denne forskel ses på trods af, at forbruget af antibiotika til ældre på plejehjem faldt med 23% fra 2016 til 2020.

Figur 2. Antibiotikaforbrug til ældre på plejehjem og til ældre i eget hjem, recepter pr. 1.000 indbyggere, Danmark, 2020

Antibiotika på hospitalerne

Siden 2012 er forbruget af antibiotika på hospitalerne steget med 25%, når der tages højde for ændringer i hospitalsaktiviteten gennem årene. Forbruget af bredspektrede antibiotika på hospitalerne fortsætter med at stige. Især kombinationen af penicilliner med beta-laktamase-hæmmere, som er steget med 118% de sidste 10 år. Niveauet for forbruget toppede under corona-pandemiens anden bølge (vinteren 2020-2021), hvor der var store ændringer i hospitalsaktiviteten og patientsammensætningen.

Figur 3. Antibiotikaforbrug til behandling af alvorlige infektioner på hospitalerne, DDD pr. 100 sengedage, Danmark, 2018-2021

Antibiotikaresistens i kliniske bakterier hos mennesker

Forekomsten af antibiotikaresistens i humane, sygdomsfremkaldende bakterier i Danmark har generelt været faldende under COVID-19-pandemien. Antallet af invasive infektioner stiger dog fortsat, hvilket driver antibiotikaforbruget på hospitalerne, som er relativt højt set i et europæisk perspektiv. Det er derfor fortsat vigtigt at fokusere på at nedbringe antibiotikaforbruget, samt at behandle med så smalspektrede antibiotika som muligt.

Invasive infektioner

Resistensen i invasive Escherichia coli fortsætter med at falde for de fleste testede antibiotika med undtagelse af piperacillin-tazobactam. Antallet af invasive infektioner med E. coli stiger fortsat, hvilket kan skyldes et stigende antal patienter i risikogrupper (ældre, immunsuppression, komorbiditet m.fl.) samt en stigning i invasive og avancerede procedurer. Lignende tendenser ses for E. coli isoleret fra urin i både primær- og hospitalssektoren. Antallet af ESBL- og/eller AmpC-positive invasive E. coli-infektioner faldt med 28% fra 2020 til 2021. Overvågning af disse E. coli er vigtig, idet ESBL- og/eller AmpC-positive bakterier er resistente over for de fleste betalaktam-antibiotika.

Figur 4. Invasive infektioner i Danmark over tid og pr. bakterie-species, Danmark, 2012-2021


Streptococcus pneumoniae skiller sig positivt ud, idet antallet af invasive infektioner med denne bakterie er faldet med 62% siden 2012. Dette hænger formodentligt sammen med introduktionen af pneumokokvaccinen i børnevaccinationsprogrammet i 2007, tilbuddet om pneumokokvaccination af ældre over 65 år fra april 2020 og de nationale COVID-19-restriktioner under pandemien.

Også for Klebsiella pneumoniae er der generelt observeret fald i antibiotikaresistensen for isolater fra både invasive- og urinvejsinfektioner, dog ikke for piperacillin-tazobactam i isolater fra urinvejsinfektioner. Dette hænger formodentlig sammen med et øget forbrug af kombinationspenicilliner på hospitalerne.

Forekomsten af infektioner med carbapenemaseproducerende organismer (CPO) stiger fortsat. Både antallet af udbruds- og rejserelaterede tilfælde steg i 2021. I 2020 fandt man 238 CPO-tilfælde, mens antallet var 277 tilfælde i 2021. I 2021 var 77 og 45 henholdsvis udbruds- og rejserelaterede. Femten igangværende udbrud blev registeret i udbrudsdatabasen, KURS, i 2021 i sundhedsvæsenet. Det er bekymrende, at stigningen primært skyldes smittespredning på sygehusene. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på de generelle og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler i det daglige arbejde.

Figur 5. Antal infektioner med carbapenemaseproducerende organismer over tid, Danmark, 2019-2021


Efter tre års stabil resistens var der igen en stigning i forekomsten af invasive vancomycinresistente enterokokker. Resistensforekomsten mod vancomycin i Enterococcus faecium steg fra 9,4% i 2020 til 10,2% i 2021. Også dette er bekymrende og fordrer øget fokus på infektionshygiejne med henblik på at forhindre smittespredning. Linezolidresistente enterokokker er til stadighed sjældne, men monitoreres tæt.

Antallet af patienter med påvist Staphylococcus aureus i blodet steg med 7% fra 2020 (2.342 tilfælde) til 2021 (2.512 tilfælde). Af disse udgjorde methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) 1,6% (40 tilfælde), hvoraf seks tilfælde var af husdyr-MRSA-typen CC398.

Overvågning af MRSA (infektioner og raske bærere) viste et fald på 6% i 2021 sammenlignet med 2020 og et fald på 26% siden 2019. Dette skyldes sandsynligvis mindre rejseaktivitet, social kontakt og adgang til sygehusene i 2020 og 2021 som følge af covid-19-restriktionerne. I 2021 var der 30 MRSA-udbrud på danske hospitaler og plejehjem. Neonatalafdelingerne havde fem udbrud involverende 42 personer, og plejehjemmene havde ti udbrud involverende 21 beboere. Antallet af udbrud var på samme niveau som i 2020 (31 udbrud), dog var et lavere antal patienter involveret i 2021 (109 i 2021 mod 130 i 2020).

Resistens i zoonotiske bakterier, dvs. bakterier som smitter (direkte eller indirekte) mellem dyr og mennesker

Som i de foregående år var der i 2021 et højt niveau af resistens i Campylobacter jejuni (C. jejuni) mod fluorokinoloner og tetracycliner med resistensniveauer på henholdsvis 52% for ciprofloxacin og 30% for tetracyclin. Forekomsten af makrolid (erythromycin)-resistente C. jejuni fortsætter med at være lav, og resistens blev observeret hos mindre end 1% af patienterne i 2021. C. jejuni overvåges også hvert år i slagtekyllinger og kvæg, og som i de foregående år var der også i 2021 et højere niveau af resistens hos C. jejuni isoleret fra mennesker end i isolater fra dyr.

Sammenlignet med 2020 steg procentdelen af fuldt følsomme C. jejuni fra både slagtekyllinger (med 8%) og kvæg (med 5%). Overvågning af carbapenemresistens i Campylobacter startede i 2021.

Overvågningen viste resistens mod ertapenem i 5% af C. jejuni-isolater fra patienterne og i et enkelt Campylobacter coli-isolat fra slagtesvin.

Inden for Salmonella fokuserer DANMAP-overvågningen specielt på S. Typhimurium, og for denne serotype gælder, at mange af de humane infektioner er forårsaget af en nært beslægtet klon, der er resistent over for ampicilllin, sulfonamid og tetracyklin. Hos Salmonella observeres resistens over for kritiske antibiotika, dvs. 3. generationscefalosporiner, carbapenemer, gentamicin og colistin sjældent (< 1% for cefalosporin- og ingen carbapenemresistens i S. Typhimurium i 2021). Resistens over for fluorkinoloner (ciprofloxacin) blev observeret i 7% af isolater fra infektioner erhvervet i Danmark. Dette niveau er det højeste observeret de seneste 10 år. Mindre end én procent af S. Typhimurium-isolaterne var resistente for azithromycin. S. Typhimurium overvåges også hvert år i slagtesvin og svinekød, og som i de foregående år var der også i 2021 et højere niveau af resistens i isolater fra disse end i isolater fra patienter. Ingen resistens for fluorkinoloner (ciprofloxacin), carbapenemer eller 3. generationscefalosporiner blev registreret i S. Typhimurium fra slagtesvin eller svinekød i 2021. Dog var der en stigning i azithromycinresistente isolater fra slagtesvin. Denne stigning kan ikke forklares endnu, men den vil blive fulgt nøje i de næste år.

(M. Attauabi, M. Lindegaard, U.W. Sönksen, J. Boel, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, A.S.R. Duarte, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet)