Uge 38 - 2022

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2020 og 2021

• I 2020 blev der i gravidscreeningen fundet 142 gravide med hepatitis B, 23 med hiv og 14 med konfirmeret syfilis. I 2021 blev der fundet 117 gravide med hepatitis B, 18 med hiv og 15 med konfirmeret syfilis.
• I 2020 og 2021 var 39 af de 41 gravide med hiv allerede kendt med hiv og i behandling. Ud af de 29 gravide med syfilis, var de 25 diagnosticeret i forbindelse med gravidscreeningen.
• Over halvdelen af de gravide kvinder med syfilis var født i Danmark.
• Alle gravide med hepatitis B, syfilis eller hiv skal henvises til en specialafdeling.
• Jordemødre og andet sundhedspersonale, der vaccinerer nyfødte af hepatitis B-bærermødre mod hepatitis B, skal registrere dette i FMK (Fælles Medicinkort) / DDV (Det Danske Vaccinationsregister).
• Egen læge skal sørge for serologisk undersøgelse af vaccinationseffekt hos hepatitis B-bærermødres børn.
• Hiv-positive velbehandlede kvinder smitter ikke deres børn med hiv under graviditet og fødsel.
• Egen læge kan vælge at teste flere gange for hiv og syfilis i graviditeten.
• Der kan tilbydes hiv-test af partnere fra højendemiske lande – også selvom den gravide findes negativ.

Screening af gravide for hepatitis B-virus (HBV) blev indført 1. november 2005, og for hiv og syfilis 1. januar 2010. Der foreligger nu en årsopgørelse for 2020 og 2021.

I 2020 og 2021 blev der udført henholdsvis 69.208 og 67.476 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Stort set alle disse (99,9%) blev undersøgt for både hepatitis B-virus, hiv og syfilis.
Langt de fleste gravide kvinder vælger således at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis, og på den måde muliggøres, at næsten alle potentielle tilfælde af mor-barn-smitte med de tre sygdomme kan forhindres.

Flertallet af gravide med henholdsvis hepatitis B og hiv var født i udlandet. I 2020 var 9 ud af 14 gravide med syfilis født i Danmark og i 2021 var 8 ud af 15 gravide med syfilis født i Danmark. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt mænd der har sex med mænd, eller immigranter fra lande med høj forekomst, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle danskere.

I 2020 og 2021 fik henholdsvis seks og fire kvinder aldrig foretaget en udvidet, konfirmatorisk syfilistest trods opfordringer fra Statens Serum Institut.

Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med gravidscreeningen

Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.

Gravide, der er udokumenterede immigranter, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke omfattet af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal, hvis der indlægges en fødende med ukendt status, tage blodprøver med henblik på test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv-hurtigtest.

Ved positivt svar på screeningsundersøgelsen bør den gravide informeres om, at de fleste positive screeningsprøver er falsk positive, men at der skal foretages en udvidet analyse for at be- eller afkræfte resultatet. Ligeledes bør den gravide orienteres om, at hun – hvis hun har syfilis - kan behandles, så barnet ikke smittes. Desuden bør den gravide orienteres om vigtigheden af, at hendes seksualpartner(e) også undersøges og om fornødent behandles.

Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der har fået påvist en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Gravide med høj HBV-virusmængde (>10⁶ IU/ml) vil ofte kunne tilbydes behandling omkring uge 28, hvilket kan nedsætte risikoen for intrauterin transmission, jf. retningslinjer for behandling af hepatitis udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus skal alle børn født af HBV-bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, tabel 1, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette skal ske, fordi nogle børn smittes intrauterint, og i disse tilfælde har vaccinen ingen effekt. Det påhviler den praktiserende læge at arrangere denne undersøgelse, tabel 1. Findes barnet smittet, henvises til børneafdelingen. Findes barnet utilstrækkeligt dækket (anti-HBs <10 IU/L) på trods af vaccinationerne, kan der gives endnu en vaccine, hvorefter der måles antistoffer en måned senere. Hvis der fortsat er utilstrækkelig beskyttelse, henvises til en børneafdeling. Statens Serum Institut udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn født af hepatitis B-bærermødre samt om efterfølgende testning af børnene.

Registrering af hepatitis B-vaccination i FMK / DDV

Det er lovpligtigt for læger, sygeplejersker og jordemødre, der administrerer vaccinen at registrere dette i FMK / DDV.
Det har tidligere været et problem, at nyfødte først var at finde i FMK / DDV nogle dage efter fødslen. Dette er nu ændret, således at børnene nu kan slås op på det tildelte cpr-nummer straks efter fødslen.
Hepatitis B-vaccination og vaccinationsforløbet ”Hepatitis B post-eksposition til nyfødte” oprettes under ”Opret ny vaccination” i FMK / DDV. Det er ikke muligt at registrere immunglobulin i FMK / DDV, da det ikke er en vaccine.
Når der oprettes vaccinationsforløb, vil både barnets forældre og den praktiserende læge automatisk kunne se datoerne for, hvornår den næste vaccination skal gives.

(A.K. Hvass, L.H. Holm, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)