Uge 27 - 2022

Overgang fra papiranmeldelse til elektronisk anmeldelse

Husk at anmelde smitsomme sygdomme elektronisk via SEI2.
Fra 1. juli skal der kun anmeldes elektronisk, og papiranmeldelserne kan ikke længere rekvireres fra Pekema.

Region Syddanmark, som først blev tilsluttet elektronisk anmeldelse via SEI2 fra 4. juli kan dog fortsat anvende de papiranmeldelser, de har liggende.
Det er endnu ikke muligt at anmelde MRSA elektronisk, men dette er også på vej.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Influenzasæsonen 2021/22

Influenzasæsonen 2021/22 var igen en usædvanlig sæson, om end den fulgte et mønster, der kom nærmere, hvad vi sædvanligvis ser.

I begyndelsen af sæsonen blev stort set ingen tilfælde af influenza påvist, selvom der blev testet langt flere personer end i tidligere sæsoner, og det så derfor ud til at sæsonen ville komme til at ligne sæsonen i 2020/21, hvor influenzaen helt udeblev.

Men usædvanligt sent i sæsonen, kort efter ophævelsen af samfundsrestriktionerne imod covid-19 fra den 1. februar 2022 og frem, tog influenzaen pludselig fart, og i løbet af få uger nåede antallet af påviste tilfælde et hidtil uset højt niveau. Men lige så hurtigt som den dukkede op, lige så hurtigt forsvandt influenzaen igen.

Antallet af bekræftede tilfælde i 2021/22-sæsonen blev højere end i mange tidligere sæsoner, endda på højde med den hidtil værste sæson i 2017/18. Men selvom vi også har haft flere influenzarelaterede indlæggelser, end vi sædvanligvis ser, sås i denne sæson færre indlæggelser end i 2017/18. Den markant højere testaktivitet i denne sæson gør det vanskeligt at sige, om årets influenzasæson egentlig har været mere omfattende end tidligere sæsoner. Sammenholder vi laboratoriedata med de øvrige overvågningssystemer, er der ikke noget der tyder på en usædvanlig hård sæson i 2021/22. Tilsvarende har antallet af influenzarelaterede dødsfald ligget lavt sammenlignet med tidligere sæsoner.

Positivprocenten har ganske vist ligget på højde med tidligere sæsoner, hvilket indikerer, at epidemien under sit korte forløb har været mere intens end vanligt. At de øvrige overvågningssystemer ikke tyder på en større epidemi kan skyldes, at det er de yngre aldersgrupper, der særligt har været smittet i denne sæson.

Den sene sæson har formentligt betydet, at effekten af influenzavaccinationen var aftaget betydeligt, da influenzaen ramte – særligt for de ældre. Til gengæld var den opnåede vaccinationsdækning den højeste nogensinde blandt de ældre på 65 år og derover, hvilket kan have været en medvirkende årsag til at holde influenzaen væk i de første fire måneder af sæsonen.

Samlet set oplevede Danmark altså ikke den alvorlige dobbeltepidemi af covid-19 og influenza, som der ellers havde været udtrykt bekymring for forud for sæsonen pga. fraværet af influenza i 2020/21.

Denne uges EPI-NYT sammenfatter de væsentligste detaljer om årets influenzasæson, mens en mere omfattende beskrivelse af influenzaforekomsten kan findes i årsopgørelse over influenzasæsonen 2021/22.

Statens Serum Institut har til denne sæson udviklet et interaktivt dashboard til overvågning af influenza. På dashboardet kan influenzaaktiviteten følges året rundt, og der kan også findes data fra tidligere sæsoner.

Influenzaforekomst

Overvågning af influenzalignende sygdom

Sentinelovervågningen, hvor praktiserende læger dels indmelder andelen af konsultationer, der skyldes influenzalignende sygdom (ILS) og dels udtager stikprøver til laboratorieundersøgelse hos patienter med ILS, blev i sæson 2021/22 udvidet, så der kunne rekrutteres flere læger til overvågningen og udtages og analyseres et større antal prøver per deltagende læge. Prøverne analyseres for et panel af forskellige luftvejsvirus. Ordningen blev desuden udvidet til nu at dække hele året, se EPI-NYT 14/2022.

Andelen af patienter, der kontaktede praktiserende læger med ILS lå i efteråret/vinteren generelt på et lavt til middel niveau, men nåede flere gange op på et højt niveau i løbet af perioden mellem uge 9 og uge 16, hvor Danmark oplevede en sen influenzaepidemi, figur 1. Det bemærkes, at konsultationsprocenten ikke er specifik for influenza, og den lille stigning i efteråret kan derfor tilskrives stigende covid-19 i samfundet. Aktiviteten i vagtlægeovervågningen var lav i hele sæsonen, dog med en lille top fra uge 9 til uge 17.

Blandt sæsonens ca. 10.000 tilmeldte deltagere i Influmeter rapporterede ca. 5.500 personer ugentligt deres symptomer i perioden fra oktober 2021 til maj 2022. Influmeter har igennem sæsonen været præget af en meget lav andel (1,1-3,4%) med influenzalignende symptomer sammenlignet med de foregående syv sæsoner (0,8-8,1%). I sæsonen 2021/22 sås blot en lille stigning i februar i uge 6-8 på omkring 3,4%, figur 2.

Påviste influenzatilfælde, alvorlighed og dødelighed

Influenzasæsonen 2021/22 var stort set udelukkende forårsaget af smitte med influenza A (H3N2). Hele sæsonen har været kendetegnet ved en høj testaktivitet – højere end nogensinde før, som nok til dels må tilskrives en stigende anvendelse af særlige tests på hospitalerne (de så kaldte point of care tests eller POC-tests) der på kort tid er i stand til at undersøge den samme prøve for både SARS-CoV-2, influenza og andre luftvejsvirus.

I alt blev der i perioden uge 40 2021 til uge 20 2022 fundet 16.220 laboratoriepåviste tilfælde af influenza, heraf 16.144 tilfælde af influenza A og blot 76 tilfælde af influenza B, figur 3. Dermed overstiger antallet af påviste tilfælde alle tidligere sæsoner, dog nogenlunde på niveau med sæson 2017/18, men der er samtidig også blevet foretaget langt flere tests i 2021/22. Årets sæson udmærkede sig desuden ved at begynde usædvanligt sent, og den sene smittespredning faldt tidsmæssigt sammen med ophævelsen af de sidste samfundsrestriktioner imod covid-19 den 1. februar 2022. Herefter sås en stejl stigning i influenza, hvor epidemien toppede i uge 12 med 3.391 bekræftede tilfælde, der er det højeste registrerede antal ugentlige tilfælde sammenlignet med de fem foregående sæsoner. Herefter aftog influenzaen hurtigt igen, figur 4.

Ud af de 16.220 bekræftede tilfælde blev 3.836 (24%) patienter indlagt med influenza, tabel 1, og 232 modtog intensiv behandling. Indlæggelsesraten lægger sig dermed imellem tidligere sæsoner, med den hårdeste sæson i 2017/18, hvor 47% blev indlagt, og den mildeste sæson i 2018/19, hvor kun 14% blev indlagt. I alt er der blevet registreret 261 dødsfald i relation til influenza, heraf var 236 dødsfald blandt patienter, der også havde været indlagt med influenza. Ser man på dødelighed, er sæson 2021/22 på niveau med tidligere sæsoner, men markant lavere end sæson 2017/20. Igen skal der her tages højde for den høje influenzatestaktivitet i 2021/22-sæsonen.

Laboratoriediagnostik

Det Nationale Influenza Center for WHO på SSI har i løbet af sæsonen modtaget i alt 5.295 prøver til undersøgelse og karakterisering af influenzavirus. Af de typede prøver var næsten alle influenza A-virus, og heraf udgjorde subtypen H3N2 99% og H1N1pdm09 1%. Kun tre influenza B-virus blev genotypet, og alle tilhørte Victoria-linjen.

SSI foretog PCR-baseret undersøgelse af 2.641 luftvejsprøver for flere end 20 kendte luftvejsvirus indsendt af praktiserende læger. Af dem var 1.673 prøver positive for ét eller flere luftvejsvirus. Figur 5 viser udviklingen i påviste luftvejsvirus for hele landet igennem sæsonen fra uge 40 i 2021 frem til uge 20 i 2022. Særligt bemærkes den høje forekomst af metapneumovirus i slutningen af 2021, influenzasæsonens sene begyndelse i februar 2022 og den seneste høje forekomst af rhinovirus og parainfluenzavirus.

Vaccinationsdækning og vaccineeffektivitet

Sæsoninfluenzavaccination blev i denne sæson tilbudt de sædvanlige risikogrupper. Desuden blev vaccination for anden gang tilbudt til sundheds- og plejepersonale og for første gang til børn i alderen 2-6 år. Børn blev tilbudt vaccination med nasal spray med levende svækket influenzavirus, mens øvrige målgrupper blev tilbudt vaccination med inaktiveret influenzavaccine.

For ældre personer på 65 år og derover opnåedes en høj dækning på over 75%, mens dækningen blandt de yngre målgrupper var noget lavere, kun 25-35%. Det skal bemærkes, at dækningen for flere målgrupper, der ikke kan opgøres på alder, er opgjort baseret på registerudtræk, hvorfor den estimerede vaccinationstilslutning er forbundet med nogen usikkerhed.

Vaccineeffektiviteten (VE) var ganske høj for børn i alderen 2-6 år, henholdsvis 56% (95% konfidensinterval: 28-73%) blandt indlagte og 62% (95% konfidensinterval: 52-69%) blandt børn der ikke var indlagt. I gruppen af 7-44 årige var vaccineeffektiviteten noget lavere, 22% (95% konfidensinterval: 2-37%) blandt indlagte og 19% (95% konfidensinterval: 10-28%) blandt ikke-indlagte. I gruppen af personer på 45 år og derover var der ingen effekt af årets vaccine. Den lave estimerede VE blandt de ældre vurderes at skyldes vigende immunitet, som er særligt udtalt blandt ældre, idet årets influenzasæson begyndte sent. Den højere effekt blandt børn kan dels skyldes, at de er bedre til at udvikle immunitet, dels at de blev tilbudt et to-dosis-program med en levende svækket vaccine, hvorved deres sidste vaccine blev givet tættere på epidemiens start.

Tilfælde med influenzasmitte fra dyr til mennesker

Før 2021 har der ikke været påvist smitte med svineinfluenza hos mennesker i Danmark, men sporadiske tilfælde er jævnligt rapporteret fra andre lande. I januar 2021 påviste SSI det første kendte danske tilfælde af svineinfluenzavirus hos et menneske, og i november 2021 blev et andet tilfælde påvist. Tilfældene var uafhængige af hinanden, og blev påvist på et tidspunkt, hvor der ikke var cirkulation af almindelig sæsoninfluenzavirus. Virus fra de to patienter var begge af typen influenza A og subtypen H1N1 i varianter, der kun ses hos svin. De to virus var dog genetisk forskellige fra hinanden, hvilket betyder, at det ikke var det samme virus, der blev fundet i de to ramte patienter. Der blev i forbindelse med grundige undersøgelser af tilfældene ikke fundet tegn på videresmitte til andre mennesker, og derfor blev begge tilfælde betragtet som enkeltstående.

Influenza i grise

I 2021 var overvågningen af influenzavirus i grise baseret på prøver fra i alt 857 indsendelser fra 647 forskellige grisebesætninger, som var indsendt til diagnostisk undersøgelse på danske veterinære laboratorier. Der var typisk indsendt 3-5 prøver i hver indsendelse. Indsendelserne var fordelt over hele landet, og der blev påvist influenzavirus over hele året, om end der var færre indsendelser og en lavere andel af positive indsendelser i sommerhalvåret. I alt var 53% af indsendelserne, svarende til 377 indsendelser, positive for influenza A-virus. Alle positive prøver blev testet for, om de var H1pdm-subtypen, og subtypning af både HA og NA blev udført på 312 indsendelser. De mest almindelige subtyper påvist i danske grise var H1avN2sw, H1pdm09N1av og H1N1pdm09. Læs mere på DK-VET’s overvågningsside.

Influenza i fugle og pattedyr

I sæson 2021/22 har der været udbrud med clade 2.3.4.4b H5 højpatogen fugleinfluenza (HPAI) virus i Europa, med ekstraordinært mange fund i både vilde fugle og fjerkræ. I Danmark har der været udbrud i 11 fjerkræbesætninger efter klinisk mistanke om HPAI. HPAI-virus er i samme periode påvist i over 100 dødfundne vilde fugle, primært gæs, svaner, musvåger og måger. Ydermere er HPAI-virus i enkelte tilfælde påvist i tilsyneladende raske vilde ænder i efteråret 2021. De virus der er fundet i besætningerne er de samme som de, der blev påvist i vilde fugle Det formodes derfor, at virus er blevet introduceret i besætningerne via direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

HPAI-virus er hidtil kun sjældent påvist i pattedyr, men en enkelt spættet sæl, der var fundet død på en fynsk strand i efteråret 2021, var positiv for HPAI-virus. Dette er første gang, der påvises HPAI-virus i et pattedyr i Danmark. Der har været en række tilsvarende sporadiske tilfælde med påvisning af HPAI-virus i sæler, ræve og andre vildtlevende rovdyr i flere andre europæiske lande i denne sæson.

Der er aldrig påvist fugleinfluenzavirus i mennesker i Danmark, men tilfælde er set og har givet anledning til begrænsede udbrud, især i Asien.

(SSI’s influenzateam: F.K. Lomholt, L.S. Vestergaard, L.K. Knudsen, H.-D. Emborg, C. Kjelsø, J. Nielsen, S.B. Asmussen, L. Hallundbæk, N.U. Friis, H. Bang, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, R. Trebbien, C.K. Hjulsager, A.B. Botnen, Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik)

Forslag til vaccination og malariaprofylakse ved udlandsrejse

SSI’s rejsehjemmeside opdateres løbende ved væsentlige ændringer i risikovurderingen i forhold til de enkelte vaccineforebyggelige sygdomme samt i forhold til behovet for og niveauet af malariaprofylakse. Den vigtigste autoritative ressource til dette er WHO’s anbefalinger for rejsevaccination og malariaforebyggelse samt opdaterede informationer om lande med risiko for og krav om vaccination mod gul feber, som normalt opdateres årligt, senest i foråret 2021. SSI’s rejsehjemmeside er således opdateret i forhold til disse data fra WHO. I 2022 har WHO endnu ikke publiceret disse opdateringer. Når de foreligger, vil SSI’s rejsehjemmeside igen blive opdateret efter disse. Der er dog enkelte opdateringer vedrørende krav eller anbefaling om vaccination mod polio, se nedenfor.

Under covid-19-pandemien har SSI ikke udgivet de traditionelle tabeloversigter med de fire rejsegrupper og bogstavkoder for de enkelte vacciner, og disse vil heller ikke fremover blive lagt på hjemmesiden. I stedet henvises til rejsehjemmesiden, som på landeniveau svarer til tabeloversigterne, men som i højere grad inddrager risikoadfærd for den enkelte rejsende i anbefalingerne.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Polio udgør stadig en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC)

På sit seneste møde den 15. juni 2022 besluttede WHO’s krisekomité, at den globale poliosituation fortsat udgør en PHEIC. I alt blev der i 2021 kun påvist seks tilfælde af vild poliovirus mod 140 tilfælde i 2020. Hvad angår de vaccinefremkaldte poliovirus (VDPV), så blev der i 2021 påvist udbrud med i alt 621 tilfælde af VDPV2 i 29 lande i verden. Lige siden 2016 har antallet af vaccinefremkaldte poliotilfælde været større end antallet af tilfælde med vild polio, hvorfor udryddelsen af denne poliotype aktuelt udgør en større udfordring end udryddelsen af den oprindelige vilde poliovirus.

I 2022 er der indtil den 22. juni påvist 12 tilfælde af vild poliovirus i hhv. Afghanistan (1), Pakistan (10) og Mozambique (1). Derudover er påvist 191 tilfælde af cirkulerende vaccinefremkaldt poliovirus type 2 (cVDPV2) i ni forskellige lande, fem tilfælde af cVDPV1 på Madagaskar og ét tilfælde af cVDPV3 i Israel. Endelig har fire lande påvist cVDPV2 i miljøprøver, uden at virus er påvist hos mennesker.

Den 22. juni rapporterede myndighederne i Storbritannien om gentagne fund i perioden fra februar til maj 2022 af cVDPV2 i miljøprøver fra et rensningsanlæg i det nordøstlige London, som servicerer et befolkningsgrundlag på ca. 4. millioner mennesker. Der er ikke påvist tilfælde af poliolignende sygdom, formentlig fordi tidligere poliovaccination beskytter mod dette, men den fortsatte påvisning af virus tyder på, at der er sket lokal smitte i området med dette vaccinefremkaldte virus.

For de lande som måtte være underlagt særlige krav eller anbefalinger om supplerende poliovaccination, er dette anført via et link på den enkelte landeside på SSI´s rejsehjemmeside med titlen: ”Vær opmærksom på særlige forhold om poliovaccination”.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)