Uge 26 - 2022
Tyfus- og paratyfusinfektion 2019-2021
Tyfus- og paratyfusinfektion forårsages af gramnegative, stavformede bakterier, henholdsvis Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A, B eller C. Disse Salmonella-bakterier kan give alvorlige, systemiske infektioner, som ofte indledes med symptomer som feber og diarré. Ubehandlet har sygdommene en dødelighed på omkring 10%. Tyfus- og paratyfusinfektioner er individuelt anmeldelsespligtige til Statens Serum Institut (SSI). Anmeldelse skal foretages af den behandlende læge via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Fra 4. juli 2022 overgår Region Syddanmark, som den sidste region, til SEI2 i stedet for formular 1515. Derudover overvåges laboratoriefund af S. Typhi/Paratyphi igennem det nationale laboratorieovervågningssystem. Med oplysninger fra laboratorierne og fra de behandlende læger kan SSI overvåge tendenser i forekomsten af tyfus og paratyfus i Danmark.
Antallet af tilfælde af S. Typhi og S. Paratyphi har i perioden 2019-2021 været faldende. En detaljeret årsopgørelse for årene 2019-2021 kan findes her. Tyfus og paratyfus betragtes generelt som importerede sygdomme, da langt de fleste personer smittes på rejser til udlandet, og særligt til det indiske subkontinent. Det observerede fald i tilfælde skyldes derfor formentlig nedsat rejseaktivitet grundet de rejserestriktioner, som blev indført under covid-19-pandemien. På oversigten over overvågningsdata i tal, grafer og kort ses faldet i antallet af tilfælde i forhold til tidligere perioder.
Tyfus og paratyfus smitter primært gennem indtagelse af fødevarer eller vand, der er forurenet med afføring fra mennesker, som bærer S. Typhi eller S. Paratyphi i tarmen. Når først et menneske er blevet smittet med S. Typhi eller S. Paratyphi, kan personen blive kronisk bærer og udskille bakterien i afføringen i mere end ét år. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) kan derfor stille særlige krav til personer, der fx arbejder i fødevareindustrien eller børn, der går i institution, om negative rektalpodninger/afføringsprøver, inden de kan genoptage arbejde eller institutionskontakt. Læs mere om tyfus og paratyfus her.
I perioden 2019-2021 blev der registreret 47 tilfælde af S. Typhi og S. Paratyphi. Kun halvdelen af de laboratoriepåviste tilfælde blev klinisk anmeldt. De kliniske anmeldelser indeholder ofte information om sygehistorien og informationer, som kan være brugbare i et overvågningsøjemed. Fx er smittelandet hyppigere opgivet i de kliniske anmeldelser end i laboratoriesystemet.
I følge de kliniske anmeldelser formodedes to tilfælde at være smittet i Danmark. Smitte inden for Danmarks grænser er usandsynlig men ikke umulig. Næsten halvdelen af de klinisk anmeldte tilfælde formodedes smittet i Pakistan og 20% i Cambodia. Andre smittelande var Indien, Irak, Iran, Kenya, Marokko, Uganda, Indonesien, Brasilien og Bangladesh.
Helgenomsekventering har været en del af den nationale Salmonella-laboratorieovervågning siden 2017. Ved indbyrdes sammenligning af bakteriernes genomer kan det afklares, hvorvidt det er sandsynligt, at personer er smittet af samme smittekilde. I perioden 2019-2021 blev der på baggrund af helgenomsekventering identificeret S. Typhi/S. Paratyphi-isolater med relation til i alt seks mindre rejserelaterede clustre, som muligvis kunne være udtryk for, at personerne inden for samme cluster var smittet af samme smittekilde.
I Danmark behandles patienter indlagt med tyfus empirisk med ceftriaxon, et 3. generations cefalosporin. I perioden 2019-2021 var fire tilfælde registreret i MiBa med resistens over for 3. generations cefalosporiner. Tre af disse tilfælde var anmeldt med Pakistan som formodet smitteland, mens det sidste tilfælde var anmeldt med ukendt smitteland. Det svarer til, at bakterieisolater fra en tredjedel af S. Typhi-tilfældene importeret fra Pakistan ikke var følsomme for ceftriaxon.
Da det særligt er blandt personer, som fx skal besøge slægtninge i områder af verden, hvor tyfus er endemisk, at de fleste tyfustilfælde ses herhjemme, forslås vaccination mod tyfus til disse personer inden afrejse uanset rejselængde. Risikoområder er fx Pakistan, som er det hyppigste smitteland i denne opgørelsesperiode, og også aktuelt er det eneste land, hvorfra vi ser XDR S. Typhi. Derudover kan der være andre situationer, hvor det kan være relevant at overveje vaccination, fx hvis man skal opholde sig i et endemisk område i over to uger, primært på det indiske subkontinent, eller hvis forholdene under rejsen udgør en forventelig risiko for indtagelse af forurenet vand. Tyfusvaccination er ikke virksom til forebyggelse af paratyfus, dog er en mulig delvis krydsbeskyttelse blevet beskrevet ved brug af den levende svækkede vaccine, som gives oralt.
(T. Larsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse og P. Gymoese, Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe)