Uge 25 - 2022
Opdatering på udbruddet af abekopper (monkeypox) i Europa
Opdatering på udbruddet af abekopper (monkeypox) i Europa
Europa oplever fortsat et større udbrud af abekopper. Ifølge WHO-ECDC er der den 22. juni 2022 identificeret 2.746 bekræftede tilfælde fordelt på 29 forskellige lande i Europa, hovedsageligt blandt mænd der har sex med mænd (MSM). Det samlede antal bekræftede tilfælde i verden er i følge andre kilder over 3.000 tilfælde. I Danmark er der til dato fundet 13 tilfælde, alle med kendt smittekilde.
Abekoppevirus og menneskekoppevirus
Abekopper skyldes et sjældent virus, som findes i dyr i Afrika, men som også kan smitte mennesker. Abekoppevirus er i familie med menneskekoppevirus, som blev udryddet på verdensplan i 1980, og som kun smittede imellem mennesker og ikke fandtes i dyr. En række afrikanske lande har tilbagevendende tilfælde af abekopper, men udbrud i Europa er sjældne. Abekopper er mindre smitsomt end menneskekopper og giver et mindre alvorligt forløb. Sygdommen abekopper viser sig typisk ved feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder efterfulgt af et udslæt med blærer (vesikler). Læs mere under Sygdomsleksikon.
Den internationale situation
Den 7. maj 2022 underrettede Storbritannien WHO om ét bekræftet tilfælde hos en person, som var rejst fra Storbritannien til Nigeria og efterfølgende var returneret til Storbritannien. I Nigeria er sygdommen udbredt (endemisk), og abekopper blev mistænkt. Derfor blev personen indlagt og isoleret med det samme, og ved real time-polymerase chain reaction (RT-PCR) blev det bekræftet, at der var tale om abekopper (vestafrikansk type).
Den 13. maj 2022 underrettede Storbritannien WHO om i alt to laboratoriebekræftede tilfælde (RT-PCR fra vesikelpodninger) og om ét sandsynligt tilfælde af abekopper (vestafrikansk type). Alle tre tilfælde var fra samme husstand.
Den 15. maj blev WHO underrettet om yderligere fire laboratoriebekræftede tilfælde i England, alle blandt MSM der havde henvendt sig på klinikker for kønssygdomme. Ingen af disse havde kendt kontakt til rejsende fra Vestafrika, men der var fælles seksuelle kontakter blandt to af de fire mænd.
Siden da er der påvist tilfælde i en lang række europæiske lande. Størstedelen af de påviste tilfælde har ikke kendt rejseanamnese til et endemisk område, og de påviste tilfælde er hovedsagelig blandt MSM. Seksuel transmission spiller en rolle i det igangværende udbrud, og mange af tilfældene er påvist i klinikker for kønssygdomme og på infektionsmedicinske afdelinger på baggrund af udslæt i anogenitalområdet.
De bekræftede tilfælde i Europa fordeler sig pr. 22. juni 2022 med flest tilfælde i Storbritannien (793), Spanien (518), Tyskland (469), Portugal (304) og Frankrig (247).
Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) publicerer løbende risikovurderinger. Der er globalt set rapporteret om ét dødsfald i Nigeria, hvor sygdommen er endemisk. Sygdomsforløbene beskrives altovervejende som milde.
Situationen i Danmark
Den 23. maj 2022 blev det første tilfælde af abekopper påvist i Danmark. Tretten tilfælde er nu bekræftet i Danmark – alle mænd, som enten havde rejst til henholdsvis Tyskland, Spanien, Belgien eller Portugal, eller havde været i tæt kontakt med en eller flere personer, som var enten mistænkt for eller påvist med abekopper.
Fylogeni
For at undgå stigmatisering er brugen af geografiske navne til at beskrive abekoppevarianter blevet ændret, og sekvenser er siden det nuværende 2022-udbrud blevet navngivet i undergrupper (lineages) baseret på deres genetik. Den nye nomenklatur beskriver udbrud af hMPX, hvor A.1 karakteriserer 2018-udbruddet med den vestafrikanske variant, samt den videre forgrening til A.1.1, der både indeholder et enkelt tilfælde fra USA i november 2021 samt det nye 2022-udbrud. Det aktuelle udbrud er designeret B.1, da sekvenserne danner et fælles cluster baseret på deres genetik. De danske sekventerede tilfælde tilhører, ligesom alle andre internationalt karakteriserede sekvenser fra 2022-udbruddet, lineage B.1, figur 1. Ud fra fylogenien kan de nuværende danske tilfælde således siges at udspringe fra samme udbrud, som ses internationalt, og derved ikke at adskille sig fra de internationale sekvenser. Placeringen i fylogenitræet af de amerikanske sekvenser fra november 2021 kan antyde, at abekopper har været i cirkulation længere end hidtil antaget.
Retningslinjer for håndtering af abekopper i Danmark
Et bekræftet tilfælde af abekopper skal af den behandlende afdeling/læge straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt (helst via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2)) til Statens Serum Institut (SSI), Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. Ved elektronisk indberetning via SEI2 får SSI indberetningen, og en kopi af indberetningen sendes automatisk til STPS.
Det er STPS, der har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing af nære kontakter til personer med bekræftet infektion med abekopper. STPS kontakter infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby, som har ansvaret for at vurdere, om der skal tilbydes post-exposure profylakse (PEP) i form af vaccination til de nære kontakter.
Sundhedsstyrelsen har udsendt en vejledning, der beskriver håndteringen af abekopper i Danmark. Denne indeholder en grundig beskrivelse af sygdommen herunder anmeldelsesprocedure, case-definition, hygiejniske forholdsregler, kontaktopsporing og behandling. Vejledningen opdateres løbende.
Risikovurdering
SSI vurderer fortsat, at der er lav risiko for at abekopper spreder sig i den brede befolkning i Danmark. Der er dog fortsat høj risiko for spredning blandt personer med flere seksualpartnere, herunder blandt mænd der har sex med mænd i Danmark eller udlandet.
I takt med at udbruddet spreder sig globalt sammenholdt med tegn på, at der kan have været uopdaget smitte flere måneder, før det aktuelle udbrud blev opdaget, udfordres forsøget på inddæmning af abekoppeudbruddet på internationalt plan. Det må derfor forventes, at der vil kunne ses et stigende antal introduktioner af smitte til Danmark, og at der også vil kunne ses smittespredning i Danmark blandt risikogrupper, der dog kan minimeres ved kontaktopsporing, vaccination mv.
(A.K. Hvass, A. Koch, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse og M. Bennedbæk, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik)