Uge 24 - 2022

Forebyggelse af smitsomme sygdomme i forbindelse med modtagelse af flygtninge fra Ukraine

På grund af krigen i Ukraine er der som bekendt allerede kommet et stort antal flygtninge fra Ukraine til Danmark. De som ikke har søgt asyl har i første omgang fået en 90-dages opholdstilladelse i Danmark, men kan efter særlov ansøge om en 2-årig opholdstilladelse, hvilket mange allerede har gjort (28.393 har ansøgt og 22.269 har fået tilladelse pr. 12. juni 2022). De fleste er modtaget rundt omkring i kommunerne, men der er også et større antal, som har søgt asyl, og som varetages i asylsystemet i regi af Dansk Røde Kors. Det er usikkert, hvor mange fordrevne ukrainere som i alt vil søge mod Danmark, men der er en reel risiko for, at vi i den kommende tid vil opleve en fortsat tilstrømning af mennesker på flugt.

Sundhedsstyrelsen (SST) har den 19. maj 2022 udgivet sundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine om nødvendige sundhedsydelser, når de kommer til Danmark. Anbefalingerne henvender sig til hele sundhedsvæsenet herunder tilbud, der ikke henvises til fra almen praksis, men har et særligt fokus på almen praksis, dog afhængigt af den enkelte flygtnings opholdsgrundlag og de for gruppen gældende regler. I forhold til gratis vaccination af personer, som har søgt men endnu ikke fået opholdstilladelse efter særloven, har Sundhedsministeriet den 28. april udstedt en bekendtgørelse og SST har den 6. maj udstedt en tilhørende vejledning, som beskriver retsgrundlaget for tilbud om gratis vaccination afhængig af opholdsgrundlag og alder (børn/voksne).

Ukraine er et land med en høj forekomst af smitsomme sygdomme som fx tuberkulose og hiv, samt en moderat til høj forekomst af kroniske sygdomme som kronisk hepatitis B og C, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kroniske lungesygdomme.

I forhold til børnevacciner er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Ukraine meget varierende, og der bør derfor være opmærksomhed på dette. Tilslutningen til covid-19-vaccination har også været lav i Ukraine. Særligt mæslinger, influenza og covid-19 kan udgøre en udbrudsrisiko hos de ukrainske flygtninge. Derudover kan der være risiko for tilfælde af difteri og polio (vaccinederiveret).

I forhold til antimikrobiel resistens (AMR) er der rapporteret om en generel høj forekomst i Ukraine. Ved krigsskader bør fokus være på traumatiske sår, der kan medføre infektioner med multiresistente bakterier som fx Acinetobacter baumanii og Klebsiella pneumoniae.

Ukrainske flygtninge der kommer til Danmark som borgere eller som patienter, og her kommer i kontakt med det danske sundhedsvæsen skal modtages og håndteres i henhold til Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) - NIR generelle og NIR supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren.

For ukrainske flygtninge der kommer til Danmark som borgere på asylcentre og lignende følges Sundhedsstyrelsens Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer.

Ved privat indkvartering af ukrainske flygtninge opfordres der til skærpet opmærksomhed på vaccinestatus og tegn og symptomer på smitsom sygdom.

Ved sundhedsfaglig vurdering af flygtninge fra Ukraine i det danske sundhedsvæsen bør der i forhold til smitsomme sygdomme være særlig opmærksomhed på:

• En anamnese der indeholder afklaring af tidligere og nuværende smitsomme sygdomme samt brug af antibiotika inden for de seneste 6 måneder.
  
  
• Ukraine har en tuberkuloseincidens på 73 pr. 100.000, hvilket vil sige ca. én tuberkulosepatient pr. 1.000 personer – af disse er ca. ¼ multiresistent tuberkulose (MDR-TB). Læs mere om selektiv screening for tb på SSI’s hjemmeside.
  
  
• Ved gravide flygtninge bør der generelt være opmærksom på infektionssygdomme som hepatitis B, hiv og syfilis. Læs mere om screening for disse infektioner på SSI’s hjemmeside. Endvidere bør anamnesen indeholde oplysninger om, hvorvidt den gravide har opholdt sig i landlige omgivelser ved kvæg- fåre- og gedebesætninger, hvor der kan være risiko for Q-feber. Læs mere om Q-feber her.
  
  
• Under trange levevilkår kan der være risiko for smitte med lus og scabies (fnat). Læs mere her.
  
  
• For resistente mikroorganismer bør der være opmærksomhed på, om flygtningene har været i kontakt med eget eller andre landes sundhedsvæsen før eller under flugten. Flygtninge skal ved indlæggelse på danske sygehuse podes for MRSA og for multiresistente organismer (MDRO) og evt. isoleres i henhold til SST’s vejledninger. Læs mere her.
  
  
• Vaccinationsstatus og tilbud om vaccination:
  
  o Dette gælder vaccination af såvel børn som voksne. De sygdomme der vurderes at have det største epidemiske potentiale – både i Ukraine og blandt grupper af flygtninge herfra - er mæslinger, difteri, polio og luftvejsinfektioner som covid-19 og influenza.
  
  o Lokalt kan der tages stilling til prioritering af vaccinetilbud alt afhængig af, hvor flygtninge fra Ukraine skal indkvarteres. Læs mere på SSI´s hjemmeside om vaccination af børn og voksne.
  
  o Læs om registrering i DDV af vacciner givet til fordrevne ukrainere på SSI’s hjemmeside.
  
  
• Bestilling af vacciner:
  
  Til brug for (re)vaccination af voksne kan det særligt være relevant at give følgende vacciner:
  
  Repevax (DiTeKiPol), én dosis, bestillingsnummer 104538.
  Imovax polio, én dosis, bestillingsnummer 94008.
  Øvrige vacciner til brug for vaccination af børn og voksne på flugt fra Ukraine bestilles på vanlig vis.
  
  
• Hos flygtninge med nyopståede øvre eller nedre luftvejssymptomer bør der overvejes test for covid-19 og influenza samt evt. anden differentialdiagnostik.
  
  o Flygtninge som testes positive for covid-19 følger SST’s anbefalinger – læs mere her.
  
  
• Flygtninge der medbringer husdyr skal være opmærksomme på vaccinekrav af dyr, særligt rabies. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside og på Statens Serum Instituts hjemmeside om post-eksposure profylakse (PEP) ved rabies og information om forholdsregler mod rabies.

(L. Hallundbæk, L.K. Knudsen, A. Kunøe, J. Holt, P.H. Andersen, Afdeling for infektionsepidemiologi og Forebyggelse)