Uge 15/17b - 2022

Årsrapport om børnevaccinationsprogrammet 2019-21 er udkommet

Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut har i fællesskab udarbejdet en årlig rapport om børnevaccinationsprogrammet siden 2014. På grund af covid-19-epidemien er rapporten ikke udkommet i 2020 og 2021, hvorfor der nu udsendes en samlet årsrapport for perioden 2019-2021.

Rapporten udsendes traditionelt i løbet af uge 17 forbindelse med European Immunization Week, som hvert år sætter fokus på betydningen af børnevaccination i WHO’s europaregion. I år med hovedbudskabet ”Vaccines, in the pursuit of a long life well lived” og hashtagget #LongLifeForAll.

I det følgende omtales de vigtigste fund og initiativer i perioden 2019-21 i rapporten.

Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet lå stabilt og højt i 2019-2021

Til trods for at 2020 og 2021 var præget af covid-19-epidemien, var der generelt en stabil tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i perioden. For enkelte vacciner blev der registreret en vis nedgang i antallet af vaccinationer i ugerne under nedlukningen i foråret 2020, men tilslutningen til programmerne nåede sit normale niveau inden årets udgang. Tilmed var der en stigning i tilslutningen til den anden MFR-vaccination ved 4 år fra 89% i 2018 til 93% i 2021, således nærmes en tilslutning på 95%, som WHO anbefaler for at nå tærsklen for flokimmunitet.

Ligeledes er det værd at fremhæve den høje tilslutning til HPV-vaccination for drenge. Til trods for at vaccinen til drenge først blev en fast del af børnevaccinationsprogrammet i 2019, har 89% af drenge født i 2008 modtaget første HPV-vaccination. Det svarer til en tilslutning, der næsten er på niveau med pigerne, som har været en del af programmet siden 2009. I alt 91% af pigerne, der er født i 2008, har modtaget første HPV-vaccination. Det er en flot tilslutning, og håbet er, at den bliver endnu højere i fremtiden.

Initiativer for at bibeholde den høje tilslutning til børnevaccinationsprogrammet

I perioden 2019-2021 er der iværksat flere initiativer for at styrke tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Målet er, at endnu flere vaccineres på det anbefalede tidspunkt, og at alle, der tilhører en målgruppe for en given vaccination, bliver opmærksomme på tilbuddet.

Et konkret eksempel på et initiativ er Sundhedsstyrelsens tilbud til sundhedsplejersker om efteruddannelse til vaccinationsambassadører. Formålet var at klæde sundhedsplejersker endnu bedre på til at tage dialogen med forældre om børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen afholdt i løbet af 2020 og 2021 en række kurser med stor deltagelse.

Et andet tiltag var en udvidelse af den eksisterende påmindelsesordning fra 2014, der skal understøtte, at flere børn bliver vaccineret til tiden. Forældremyndighedsindehavere har siden 2014 fået tilsendt en påmindelse, hvis deres barn mangler at få en eller flere vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Fra 1. august 2019 blev ordningen udvidet og ændret således, at forældre både får påmindelser, når det er ved at være tid til vaccination, og bliver mindet om vaccination, hvis vaccinationstidspunktet er overskredet.

Endvidere udarbejdede Statens Serum Institut i 2021 en rapport, der undersøgte hvilke grupper af børn, der ikke følger børnevaccinationsprogrammet i samme grad som andre børn på samme alder. Målet er at mindske ulighed i sundhed. Resultaterne af undersøgelsen viste en lavere sandsynlighed for, at barnet bliver vaccineret, blandt andet hvis det ikke bor sammen med nogle af sine forældre, går på specialskole eller i privatskole, er immigrant, eller har forældre med et lavt uddannelsesniveau, uden for beskæftigelse og/eller lav indkomst. Undersøgelsens resultater kan bidrage til at målrette anbefalinger og indsatser fremover.

I 2017 lancerede Sundhedsstyrelsen sammen med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen informationsindsatsen ’Stop HPV – stop livmoderhalskræft’, der senere blev til ’Stop HPV – bliv vaccineret’, efter at drenge i 2019 blev inkluderet i programmet. Initiativet blev igangsat for at udbrede nuanceret og evidensbaseret information om HPV-vaccination og øge vaccinationstilslutningen, da tilslutningen faldt markant over en periode på grund af negativ medieomtale og deraf følgende udbredt bekymring for bivirkninger blandt forældre. Grundet den genetablerede høje tilslutning til HPV-vaccination blev informationsindsatsen afsluttet ved udgangen af 2021. Sundhedsstyrelsen vil dog fortsat være opmærksom på tvivl og bekymring opstået i relation til vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet.

To nye vaccinationstilbud til børn

I 2021 blev to nye vaccinationsprogrammer til børn indført mod henholdsvis influenza og mod covid-19. Begge vaccinationstilbud var midlertidige, men det er på nuværende tidspunkt besluttet, at børn på 2-6 år også skal tilbydes influenzavaccination i næste sæson.

Sundhedsstyrelsen baserede anbefalingen om influenzavaccination af børn på dels en omfattende medicinsk teknologivurdering (MTV) af influenzavaccination og tog derudover udgangspunkt i den særlige situation med covid-19-epidemien og risikoen for en særligt alvorlig influenzaepidemi grundet nedsat immunitet i befolkningen som følge af få influenzatilfælde i sæson 2020/21.

Vaccinationsprogrammet mod covid-19 begyndte i december 2020 og omfattede på daværende tidspunkt alle personer over 16 år. I juni 2021 udvidede Sundhedsstyrelsen programmet, således at også børn i alderen 12-15 år blev anbefalet vaccination mod covid-19, og i november samme år blev børn i alderen 5-11 år også inkluderet. Det skete ligeledes på baggrund af en grundig faglig gennemgang.

Tilbuddet om vaccination mod influenza til de 2-6 årige løb fra 1. oktober 2021 til 15. januar 2022 og havde en forholdsvis lav tilslutning på omkring 30% svarende til cirka 109.000 børn. Tilslutningen til vaccinen mod covid-19 lå i marts 2022 på 80% blandt de 12-15-årige og på 46% for de 5-11-årige. Til sammenligning lå den samlede tilslutning til primærvaccination mod covid-19 blandt alle over fem år på 87%.

Sundhedsstyrelsen fik i forbindelse med indførelsen af de to vaccinationstilbud udført spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt forældre til børn i de relevante aldersgrupper for at få kendskab til og forståelse for forældres holdninger til vaccination af børn mod covid-19 og influenza. Undersøgelsernes resultater viste bl.a., at blandt forældre, der var negativt indstillede over for vaccination af deres børn, handlede det i høj grad om en bekymring for eventuelle bivirkninger, og om en oplevelse af, at naturlig immunitet er at foretrække. Omvendt var forældre, der var positivt indstillede over for vaccination af deres børn motiveret af, at undgå smitte for barnet og den øvrige familie og af ikke at påvirke barnets trivsel og hverdag, fordi det skulle holdes hjemme ved sygdom.

Overvågning af indberetninger om formodede bivirkninger ved vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet

I perioden 2019-2021 modtog Lægemiddelstyrelsen i gennemsnit 613 indberetninger om året, omhandlende formodede bivirkninger ved vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Dette tal har været relativt stabilt siden 2017. Langt de fleste bivirkningsindberetninger omhandler reaktioner på vaccinationsstedet og andre kendte bivirkninger som feber, søvnforstyrrelser, hovedpine og træthed.

I 2021 modtog Lægemiddelstyrelsen desuden 47 indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination mod influenza til de 2-6-årige og 366 indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination mod covid-19 til de 5-15-årige. Lægemiddelstyrelsen har heriblandt modtaget syv tilfælde af myokarditis efter vaccination mod covid-19. Disse tilfælde er blevet vurderet grundigt, der er tale om en sjælden, men kendt bivirkning, og den generelle bivirkningsprofil i aldersgrupperne 5-15 år er sammenlignelig med det observerede i den øvrige del af befolkningen.

En utilsigtet hændelse kan bidrage til vigtig læring

Fra 2019 til 2021 blev der rapporteret 399 utilsigtede hændelser med vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet. En gennemgang af de utilsigtede hændelser kan bidrage til vigtig viden om fx arbejdsgange, organisering og opbevaring af vacciner osv. På baggrund af gennemgangen kan der udarbejdes forebyggede tiltag, således at de utilsigtede hændelserne ikke bliver gentaget.

De tre hyppigst fremkomne problemstillinger var: ”Forkert vaccine givet” (235 utilsigtede hændelser), ”Samme vaccine givet flere gange” (42 utilsigtede hændelser) og ”Vacciner givet med for kort tidsinterval” (27 utilsigtede hændelser).

I de fleste tilfælde var konsekvensen ved den utilsigtede hændelse, at barnet skulle have en ekstra vaccination, som i nogle tilfælde krævede et ekstra lægebesøg.

Generelt fald i sygdomsforekomst i 2019-2021

I 2019-2021 sås et generelt fald i sygdomsforekomst af de fleste sygdomme, der vaccineres mod i børnevaccinationsprogrammet. Særligt tydeligt var der et fald i anmeldte tilfælde af kighoste (efter epidemien i 2019/2020) og mæslinger. Den primære årsag er formentlig en afledt effekt af håndteringen af covid-19-epidemien med smittebegrænsende tiltag og periodiske nedlukninger.

(Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut)