Uge 49/50 - 2021

Udvidelse af vaccinationsprogram mod invasiv pneumokoksygdom

Siden den 22. april 2020 har der været tilbud om gratis pneumokokvaccination til beboere på plejehjem og bosteder, personer med særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom (IPS) samt fra juni 2020 til ældre der er fyldt 65 år. Per 15. december 2021 træder en ny bekendtgørelse på området i kraft, som inkluderer svejsere med kontinuerlig erhvervsmæssig risiko samt personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder diabetes mellitus samt nyre-, lever-, lunge- og hjertesygdom, se tabel 1. Se samlet oversigt over de inkluderede målgrupper på denne infografik. Læs mere om målgrupper på SSI’s hjemmeside under ”personer med særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom”. Bekendtgørelsen gælder for vaccinationer foretaget senest den 28. februar 2022.

Pneumokoksygdom

Pneumokokker er bakterier, der er hyppig årsag til infektioner hos ældre. De kan blandt andet forårsage meningitis og blodforgiftning, hvis de spreder sig til blodbanen, se SSI’s sygdomsleksikon.

Svejsere er gennem deres arbejde eksponeret for at indånde metaldampe. Kontinuerlig eksponering for bestemte metalholdige dampe, fx jern, krom og nikkel, øger risikoen for pneumokokinfektion.

Vaccinationsprogrammet

Jf. bekendtgørelsen kan personer, der ikke er vaccineret med PPV23 de seneste seks år tilbydes vaccination med PPV23. Vaccination kan tilbydes før hos personer, der på lægefaglig baggrund har fået foretaget antistofmåling, der viser at personen ikke er beskyttet. For flere detaljer se EPI-NYT 14-16/20 og 23/20.

Vaccination mod pneumokoksygdom, influenza og covid-19 kan gives samtidig (på forskellige injektionssteder) eller med vilkårligt interval.

Samtidig administration af Pneumovax og Zostavax (mod herpes zoster), kan føre til nedsat immunogenicitet af Zostavax. Data tyder dog ikke på, at det har nogen klinisk betydning.
Pneumokokvacciner bestilles, og vaccination honoreres efter de samme forskrifter, som er gældende for vaccination mod sæsoninfluenza.

Pneumovax leveres i en dansk pakke med forfyldte sprøjter, inkl. kanyler: SSI varenr. 101939 Pneumovax 10x1 dosis, til kr. 1.650,00 u/moms og bestilles via Blanket 6.

Vaccination skal foretages af en læge med autorisation til selvstændigt virke, eller på dennes uddelegering. Yderligere information om dette kan findes på de praktiserende lægers organisations hjemmeside.

Der er for øjeblikket to godkendte pneumokokvacciner, en 23-valent polysakkaridvaccine (PPV23, Pneumovax), der bruges til særlige risikogrupper (beskrevet ovenfor) og en 13-valent konjugeret vaccine (PCV13, Prevenar13), som er en del af Det Danske Børnevaccinationsprogram. For yderligere information om vaccinerne, se vaccineleksikon.

Vaccinationstilslutning 2020/2021

Vaccinationstilslutningen til PPV23-vaccinationsprogrammet kan ses herunder. Tabel 2 viser tilslutningen hos gruppen af personer, der er fyldt 65 år. Tabellen viser tilslutningen i 2020 og 2021, samlet for de to år ses en vaccinationstilslutning på 73%. Den lavere tilslutning på 12%, der ses i 2021, skal ses på baggrund af den høje tilslutning på 61% i 2020, da vaccination kun anbefales hvert sjette år. De personer der blev vaccineret i 2020 er derfor fortsat i kohorten for 2021, men vil ikke blive tilbudt vaccination.

Fortsat skærpet indberetningspligt

Da PPV23 indgår i et nationalt vaccinationsprogram til risikogrupper mod pneumokoksygdom, er vaccinen Pneumovax på listen over lægemidler med skærpet indberetningspligt. Det vil sige, at læger er forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Andre sundhedspersoner, samt pårørende og den vaccinerede selv kan også indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Ved indberetning er det vigtigt at angive vaccinens batchnummer, hvis dette er muligt. Bivirkninger kan anmeldes på www.meldenbivirkning.dk

(S.B. Asmussen, K. Finderup Nielsen, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Tuberkulose i 2019-20

Årsopgørelsen for tuberkulose 2019 blev udskudt et år pga. covid-19-pandemien. Denne årsopgørelse dækker derfor 2019 og 2020.

I 2019 blev der anmeldt 284 tilfælde af tuberkulose (tb) og i 2020 blev der anmeldt 221 tilfælde af tb. Forekomsten af tb i 2019 lå på omtrent samme niveau som i 2018, hvorimod forekomsten af tb var faldet med 22% fra 2019 til 2020, se figur 1.

I 2021 forventes et fortsat fald, hvor der på nuværende tidspunkt er anmeldt 173 tilfælde.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2019 og 2020 henvises til den samlede årsopgørelse over tb 2019-20.

Den samlede incidens for tb på landsplan var 4,9 tilfælde pr. 100.000 i 2019 og 3,8 tilfælde pr. 100.000 i 2020.

Den højeste incidens i 2019 fandtes som i de foregående år i Region Hovedstaden (6,4 pr. 100.000), hvor incidensen var højere for personer bosat i København by sammenlignet med den resterende del af regionen. I 2020 sås den højeste incidens i Region Nordjylland (4,6 tilfælde pr. 100.000), efterfulgt af Region Hovedstaden (4,1 tilfælde pr. 100.000). Regionen med den laveste incidens var i 2019 Region Midtjylland (4,1 tilfælde pr. 100.000) og i 2020 sås den laveste incidens i Region Sjælland (1,3 tilfælde pr. 100.000).

På baggrund af det samlede antal anmeldelser for 2019 og 2020 var 42% af patienterne smittet i Danmark, heraf var 55% af dansk herkomst og 45% af anden herkomst. Blandt børn i aldersgruppen 0-14 år var 65% formodet smittet i Danmark. Blandt ni anmeldte børn <5 år var otte formodet smittet i Danmark. Tb skyldes derfor ikke kun reaktivering af latent tb erhvervet før ankomst til Danmark men i høj grad fortsat smitte i Danmark, hvilket også dokumenteres af den store smittekæde (Cluster 2/1112-15), som udgjorde 24% af alle typebestemte tilfælde i 2020 (svarende til en stigning fra henholdsvis 2017 og 2018, hvor smittekæden udgjorde 18% af alle typebestemte tilfælde). Der er derfor fortsat behov for stor opmærksomhed over for denne smittekæde, som er den største, der er registreret i Norden. Stigningen viser vigtigheden af at screene udsatte grupper, ikke kun i Københavnsområdet.

Grønlændere bosat i Danmark har fortsat en høj forekomst af tb, mens den har været faldende blandt indvandrere fra Eritrea.

Indflydelse af covid-19-pandemien på antallet af anmeldte tb-tilfælde i 2020

På verdensplan har der været et stort fald i antal personer, der er fundet nydiagnosticeret med tb og indberettet i 2020 sammenlignet med 2019. Efter store stigninger i perioden 2017 til 2019 var der et fald på 18% mellem 2019 og 2020, fra 7,1 mio. til 5,8 mio. Til gengæld er antallet af døde af tb på verdensplan steget fra 1,2 mio. i 2019 til 1,3 mio. i 2020 som følge af reduceret adgang til diagnosticering og behandling. De globale effekter af covid-19-pandemien på tb-situationen er beskrevet i WHO’s årlige tuberkuloserapport, Global Tuberculosis Report 2021.

Det markante fald i antal tb-tilfælde på verdensplan er også set i Danmark fra 2019 til 2020. Der har over den seneste tiårsperiode været en nedadgående tendens i antal anmeldte tb-tilfælde, dog med mindre udsving fra år til år. Hvor forekomsten lå på omtrent samme niveau i årene 2017 til 2019, sås der fra 2019 til 2020 et mere udtalt og markant fald. Den samlede reduktion i antal tilfælde var på 22% (284 i 2019 og 221 i 2020), hvilket var ens for personer af dansk og anden herkomst. Reduktionen skete i de fleste aldersklasser og var størst for personer af dansk herkomst i alderen 35-44 år (54%) og primært blandt mænd. For personer af anden herkomst skete den største reduktion i alderen 45-54 (38%).

Som det er set på globalt plan, vurderes det, at det er mest sandsynligt, at faldet i antal tb-tilfælde fra 2019 til 2020 er sket som følge af covid-19-nedlukninger af samfundet og/eller dårligere adgang til sundhedsvæsenet. Der er behov for genoptagelse af screening for tuberkulose blandt socialt udsatte i hele landet, så vi ikke de kommende år ser en stigning af tuberkuloseforekomsten i en gruppe, som allerede er hårdt ramt af denne sygdom.

Fortsat behov for opmærksomhed på tb i Danmark

Forekomsten af tb har vist et fald i Danmark siden år 2000, hvor incidensen var 10,3 tilfælde per 100.000. Internationalt er målet at reducere forekomsten af tb med 90% i 2035 i forhold til 2015, hvor incidensen var 6,6 tilfælde per 100.000. Selvom incidensen er faldet siden 2000 til 3,8 tilfælde per 100.000 i 2020, er faldet ikke stort nok til at nå målet om 90% reduktion i 2035 i forhold til 2015. Der er derfor fortsat behov for at intensivere bekæmpelsen af tb i Danmark.

Mikrobiologisk udvikling

Sammenlignet med 2018 sås i 2019 et fortsat fald i andelen af mikroskopi-positiv lunge-tb blandt danskere, fra 48% i 2018 til 42%. Til gengæld steg andelen af mikroskopi-positive lunge-tb-tilfælde blandt indvandrere, fra 48 (stationært fra året før) til 53%. For 2020 var 62% af danske tilfælde med lunge-tb mikroskopipositive, mens 54% af indvandrere med lunge-tb var mikroskopipositive. Stigningen i 2020 i andelen af mikroskopipositive danske lunge-tb-tilfælde afspejler sandsynligvis dårligere kontrol med tb-epidemien i 2020, idet en højere andel af mikroskopipositive tilfælde tyder på senere diagnostik af tb-tilfælde.

Til gengæld var der ikke flere tilfælde af multiresistens (MDR) i 2019 (fire tilfælde, 2% af dyrkningsverificerede tilfælde) eller 2020 (to tilfælde, 1% af dyrkningsverificerede tilfælde) end i årene før. Der blev ikke set tilfælde af ekstremresistens (XDR), hverken i 2019 eller 2020.

(L.H. Holm, A. Koch, L.K. Knudsen, P.H. Andersen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelsen, D. B. Folkvardsen, T. Lillebæk, Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier)