Uge 46a - 2021

DANMAP 2020

DANMAP-rapporten beskriver resultaterne fra den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. I DANMAP 2020-rapporten analyseres også covid-19-pandemiens indflydelse på forbruget af antibiotika til mennesker. DANMAP-samarbejdet har eksisteret siden 1995 og udgiver årligt en ny rapport. Med udgivelsen af DANMAP 2020-rapporten fejres 25-årsjubilæum, som markeres ved udgivelsen af Summary DANMAP 2020. Summary DANMAP 2020 beskriver de væsentligste fund vedrørende forbrug af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens.

DANMAP 2020 og Summary DANMAP 2020 kan findes på www.danmap.org.

Nedenfor beskrives de vigtigste fund fra året 2020.

Antibiotikaforbruget hos mennesker

I 2020 var det samlede humane forbrug af antibiotika på 45,1 tons, svarende til 14,71 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er 6,7% lavere end forbruget i 2019 (15,77 DID) og 22,3% lavere end for ti år siden (18,95 DID). Primærsektoren står for 90% af antibiotikaforbruget i Danmark, mens de resterende 10% bliver brugt i hospitalssektoren. Figur 1 viser udviklingen i forbruget af antibiotika til mennesker de seneste 25 år.

Antibiotika i primærsektoren

I primærsektoren toppede forbruget af antibiotika i 2011 og er siden faldet med 25%. Fra 2019 til 2020 faldt forbruget med 6,8%. Faldet fra 2019 til 2020 var drevet af et stort fald i forbruget af smalspektrede penicilliner (-17%). Figur 2 viser, at forbruget af smalspektrede penicilliner til behandling af luftvejsinfektioner var væsentlig lavere i 2020 sammenlignet med 2018 og 2019. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at covid-19-restriktioner også medførte mindre smittespredning af luftvejsinfektioner. Dette sås især blandt de yngste aldersgrupper (0-9-årige), hvor forbruget af antibiotika faldt med op til 54%.

Antibiotika på hospitalerne

Forbruget af antibiotika på hospitalerne er fortsat stigende, også når det opgøres i forhold til aktiviteten på hospitalerne. På 10 år er forbruget af antibiotika på hospitalerne steget med 33% (opgjort i DDD per 100 sengedage), og fra 2019 til 2020 steg forbruget med 3,8%. Covid-19-pandemien påvirkede også forbruget af antibiotika på hospitalerne, som var højere under første og anden pandemibølge sammenlignet med samme periode i 2018 og 2019, figur 3. Dette kan måske forklares ved en ændret patientsammensætning på hospitalerne med færre men mere alvorligt syge patienter i denne periode.

National handlingsplan for antibiotika til mennesker

Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, der udkom i juli 2017, har til formål at reducere forbruget af antibiotika, at øge brugen af smalspektrede antibiotika frem for bredspektrede, og at reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne (cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer). Det lykkedes at komme i mål med at reducere forbruget af antibiotika i primærsektoren i 2020 (329 recepter per 1.000 indbyggere per år). Dog lykkedes det ikke at øge andelen af Penicillin V, som faldt til at udgøre 27% i 2020.

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne faldt med 7,2% i perioden fra 2016-2020. Dog steg forbruget med 3,8% fra 2019-2020. Målet i handlingsplanen var en reduktion på 10% fra 2016-2020.

Sundhedsministeriet har besluttet at forlænge handlingsplanen til og med 2021, idet covid-19 har presset sundhedsvæsenet i 2020 og dermed også muligheden for at arbejde målrettet med at nå de fastsatte mål.

Antibiotikaforbruget hos dyr

Det samlede forbrug af antibiotika til dyr var i 2020 på 99,5 tons. Forbruget er faldet med 28 tons (22%) over en tiårig periode, men steg med 2% fra 2019 til 2020. Forbruget af antibiotika til dyr drives af svineproduktionen, som står for 76% af det samlede forbrug. Til sammenligning udgjorde forbruget i køer 12% og andre dyr (heste, fjerkræ, pelsdyr, dambrug og kæledyr) også 12%.

Specifikt for svineproduktionen er forbruget steget med 4,5%, og dermed er reduktionsmålet i den nationale handlingsplan for antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer 2021-2023, hvor forbruget skal reduceres med 2% om året sammenlignet med 2018, ikke nået. Også forbruget af medicinsk zink er steget med 4% fra 2019 til 494 tons i 2020. Fra juni 2022 skal forbruget af medicinsk zink ophøre i EU af hensyn til miljøet og pga. risiko for udvikling af resistens mod antibiotika.

Antibiotikaresistens i kliniske bakterier hos mennesker

Forekomsten af antibiotikaresistens i humane, sygdomsfremkaldende bakterier i Danmark var stort set stabil i 2020, dog med et fald i rejserelaterede og samfundserhvervede infektioner. Antallet af invasive infektioner fortsatte med at stige, hvilket driver antibiotikaforbruget på hospitalerne, som er relativt højt, også i et europæisk perspektiv. Det er derfor fortsat vigtigt at fokusere på at nedbringe antibiotikaforbruget, samt at behandle med så smalspektrede antibiotika som muligt.

Invasive infektioner

Escherichia coli (E. coli) er den hyppigste årsag til invasive infektioner hos mennesker. Antallet af invasive infektioner forårsaget af E. coli er steget med 61% på 10 år. Det kan blandt andet skyldes et stigende antal patienter i risikogrupper (ældre, immunsuppression, komorbiditet m.fl.) samt en stigning i invasive og avancerede procedurer.

Streptococcus pneumoniae (S. pneumoniae) er den eneste bakterie, som har forårsaget færre invasive infektioner. Fra 2011 til 2020 faldt antallet af invasive infektioner med S. pneumoniae med 59%. Dette er sammenfaldende med introduktionen af pneumokokvaccinen i børnevaccinationsprogrammet i 2007. I 2020 kan de nationale covid-19-restriktioner have været årsag til endnu mindre smittespredning af S. pneumoniae.

Antallet af ESBL- og/eller AmpC-positive invasive E. coli-isolater faldt med 6% fra 2019-2020. Overvågning af disse E. coli er vigtig, idet ESBL- og/eller AmpC-positive bakterier er resistente over for de fleste betalactam-antibiotika.

For K. pneumoniae-isolater fra invasive- og urinvejsinfektioner er der også sket et fald i forekomsten af resistens over for vigtige antibiotika (3. generations cephalosporiner, gentamicin, cefuroxim og ciprofloxacin) de seneste 10 år. Den reducerede resistens over for 3. generations cephalosporiner er en positiv udvikling, som er sammenfaldende med et lavere forbrug af 2. og 3. generations cephalosporiner på hospitalerne siden 2017.

På den anden side er antallet af carbapenemresistente invasive K. pneumoniae-isolater steget siden 2011, og udgjorde 0,8% i 2020. Derudover er der også sket et fald i følsomheden over for piperacillin-tazobactam i 2020, som kan være forårsaget af det stigende forbrug af piperacillin-tazobactam på hospitalerne. Carbapenemer og piperacillin-tazobactam er vigtige antibiotika til behandling af infektioner hos mennesker, hvorfor forekomsten af resistens over for disse følges tæt.

Forekomsten af de multiresistente bakterier CPO (carbapenemaseproducerende organismer) er også fortsat med at stige fra 2019 til 2020 på trods af langt mindre rejseaktivitet som følge af covid-19-restriktioner (fra 221 tilfælde i 2019 til 238 tilfælde i 2020). Ni nye hospitalsudbrud forårsaget af carbapenemaseproducerende Enterobacterales (CPE) blev identificeret i 2020 i tillæg til de eksisterende 11 udbrud på danske hospitaler. Det er bekymrende, at den fortsatte stigning primært skyldes smittespredning på sygehusene. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på de generelle og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler i det daglige arbejde.

Antallet af invasive vancomycinresistente og vancomycinvariable enterokokker (VRE/VVE) forblev stabilt mellem 2019 og 2020. Dette er positivt og resultatet af en fælles indsats fra klinikere og infektionshygiejne-teams i kampen mod infektionsudbrud i sundhedsvæsenet samt implementering af forebyggende tiltag. Antallet af linezolidresistente enterokokker (LRE) og linezolid-vancomycinresistente enterokokker (LVRE) var forsat lavt i 2020 (hhv. syv og otte isolater). Behandlingsmulighederne er meget begrænsede ved infektioner med LVRE, hvorfor udviklingen følges tæt.

Antallet af patienter med påvist Staphylococcus aureus i blodet steg med 5% fra 2019 (2.233 tilfælde) til 2020 (2.342 tilfælde). Af disse udgjorde methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) 2% (38 tilfælde), hvoraf af 11 tilfælde var af husdyr-MRSA-typen CC398.

Overvågning af MRSA (infektioner og raske bærere) viste et fald på 21% i 2020 sammenlignet med 2019. Dette skyldes sandsynligvis mindre rejseaktivitet, social kontakt og adgang til sygehusene i 2020 som følge af covid-19-restriktionerne. I 2020 var der dog flere MRSA-udbrud på danske hospitaler og plejehjem, hvor særligt neonatalafdelingerne var hårdt ramt med syv udbrud involverende i alt 59 personer, EPI-NYT 25-26/21. Udbruddene involverede dog færre patienter (31 udbrud med 130 patienter i 2020 mod 23 udbrud med 157 patienter i 2019).

Resistens i zoonotiske bakterier, bakterier som smitter (direkte eller indirekte) mellem dyr og mennesker

Som i de foregående år var der også i 2020 et højt niveau af resistens i Campylobacter jejuni (C. jejuni) hos patienter, der aktuelt havde været i udlandet sammenlignet med infektioner erhvervet i Danmark. Makrolid (erythromycin)-resistente C. jejuni blev observeret i 3% af patienterne med kendt rejsehistorik, mens der ikke blev påvist makrolidresistens i C. jejuni fra patienter, hvor infektionen var erhvervet i Danmark. Fluorkinolonresistens (ciprofloxacin) sås derimod hyppigt, både i rejserelaterede tilfælde og tilfælde erhvervet i Danmark, hvor henholdsvis 79% og 47% af C. jejuni-isolaterne var resistente over for ciprofloxacin.

Inden for Salmonella fokuserer DANMAP-overvågningen specielt på S. Typhimurium, og for denne serotype gælder, at mere end halvdelen af de humane infektioner er forårsaget af en nært beslægtet klon, der er resistent over for ampicilllin, sulfonamid og tetracyklin. Covid-19-pandemien medførte en nedgang i antallet af rejseassocierede Salmonella-infektioner, og som konsekvens heraf var det ikke meningsfuldt at rapportere resistensdata særskilt for de rejseassocierede tilfælde. Hos Salmonella observeres resistens over for kritiske antibiotika, dvs. 3. generations cefalosporiner, carbapenemer, gentamicin og colistin, sjældent (< 1% for cefalosporin- og ingen carbapenemresistens i S. Typhimurium i 2020). Resistens over for fluorkinoloner (ciprofloxacin) blev observeret i < 1% af isolater fra infektioner erhvervet i Danmark og i 3% af alle isolater. Mindre end én procent af S. Typhimurium-isolaterne var resistente for azithromycin.

International antibiotikadag den 18. november 2021

Statens Serum Institut markerer i samarbejde med Fødevareinstituttet og DTU den europæiske antibiotikadag den 18. november 2021 ved at invitere til DANMAP-seminar. På seminaret vil DANMAP-teamet gennemgå de vigtigste highlights fra DANMAP 2020, hvorefter inviterede oplægsholdere vil fortælle om andre relevante emner. Det fulde program samt tilmeldingslink kan findes her: DANMAP-seminar.

Kampagnemateriale på dansk kan findes her: Antibiotika eller ej. Endelig udgiver European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) også kampagnemateriale til markering af dagen her: Home | EUROPEAN ANTIBIOTIC AWARENESS DAY (europa.eu).

(B. Borck Høg, Fødevareinstituttet, DTU, M. Attauabi, J. Boel, M. Lindegaard, B. Müller-Pebody, A. Rhod Larsen, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)