Uge 34 - 2021

Catch-up programmerne for HPV-vaccination udløber

Den 31. december 2021 udløber tilbuddet om gratis HPV-vaccination til drenge og unge mænd der er omfattet af catch-up programmerne. Da nogle af de inkluderede personer er fyldt 15 år, anbefales de et tredosis program med 1-2 mdr. mellem første og anden dosis og 3-4 mdr. mellem anden og tredje dosis. Dette betyder, at vaccinationsprogrammet skal igangsættes senest 31. august 2021 for at hele vaccinationsserien er omfattet af det gratis program.

Catch-up programmer blev indført i februar 2020, og omfatter:

1. Drenge født i perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2007.
2. Unge mænd, som er tiltrukket af mænd, og som er fyldt 18 år 1. januar 2020 eller senere, men ikke fyldt 26 år før 1. januar 2020, dvs. personer født i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2003.

Tilbuddet frafalder, når personen fylder 26 år.

Pr. 8. juli 2021 har 73% af drenge født i 2006 igangsat et HPV-vaccinationsforløb (HPV1), mens 53% er færdigvaccinerede. For årgang 2007 er tallene hhv. 73% og 49%. Hos de ældre årgange i den anden catch-up gruppe kan vaccinationsdækningen ikke udregnes, da kriteriet ’tiltrukket af mænd’ afgøres i samråd med personens egen læge. Vaccinationsdækningen for hele årgange kan dog udregnes, og her stiger dækningen for HPV1 fra 2% hos drenge født i 1994 til 17% hos drenge født i 2003, og det samme mønster ses for færdiggjorte vaccinationsforløb, figur 1.

Tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet kan følges på statistik.ssi.dk.

Læs mere om HPV-vaccination til piger og drenge på ssi.dk.

(K. Finderup Nielsen, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse).

Akut og kronisk hepatitis C, 2019-2020

I 2019 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse i alt 123 og i 2020 i alt 165 anmeldelser af hepatitis C.

Af disse var 11 tilfælde i 2019 og tre tilfælde i 2020 anmeldt som akut hepatitis C, og af disse var syv hhv. tre mænd. Af kronisk hepatitis C blev der i 2019 anmeldt 111 tilfælde og i 2020 161 tilfælde, og af disse var 79 (71%) hhv. 117 (73%) mænd.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2019 og 2020 henvises til årsopgørelse over akut og kronisk hepatitis C.

Antallet af anmeldte tilfælde af hepatitis C var i 2019 markant lavere end i 2018 (61% af 2018-niveauet). I 2020 steg antallet noget igen, men var stadig lavere end niveauet i 2018. Trenden i antal anmeldelser har overordnet set været faldende siden 2007, dog med en lille stigning i 2015 og igen i 2020, figur 2.

Medianalderen har været jævnt stigende fra knap 40 år i 1991 til aktuelt knapt 50 år for kronisk hepatitis C og fra knapt 35 år til knapt 45 år for akut hepatitis C.

Incidensen for anmeldelser var højest på Fyn og i Vestjylland, mens den største stigning sås i Vest- og Sydsjælland. Den relativt høje forekomst på Fyn kan formentlig til dels forklares ved en særligt intensiv indsats for opsporing af hepatitis C i regi af projektet ”C Frit Syd”, samt en særlig indsats for at sikre, at tilfældene anmeldes.

Den samlede incidens steg fra 1,9 i 2019 til 2,8 i 2020 på trods af covid-19 epidemien. Der er ikke en oplagt forklaring på denne stigning, og der kan være tale om almindelig fluktuation.

Smitteland

Smitteland var ukendt eller uoplyst i 23% af anmeldelser i 2019 og i 14% af anmeldelser i 2020.
For kronisk hepatitis C var de fleste tilfælde, hvor smitteland var angivet, smittet i Danmark i både 2019 (66 tilfælde, 59%) og 2020 (117 tilfælde, 72%). I 2019 var 18% formodet smittet i udlandet, mens dette gjaldt 14% i 2020.

Af smittelande uden for Danmark var en lang række lande over hele verden angivet, men med lidt flere tilfælde fra Rusland (syv tilfælde i alt), Pakistan (fire tilfælde i alt) og Thailand (fire tilfælde i alt).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at migranter, der kommer fra højendemiske lande, såsom Egypten, Pakistan og Rumænien, testes for hepatitis C ved deres første kontakt med sundhedsvæsenet, ideelt set ved ankomsten til Danmark.

Smittemåde

Smittemåde var ukendt eller uoplyst i 16% af anmeldelser i 2019 og i 11% af anmeldelser i 2020.

Intravenøst stofbrug

Af de tilfælde, hvor smittekilden var angivet, var den i 2019 angivet som intravenøst stofbrug i 83 (67%) tilfælde og i 2020 for 124 (75%) tilfælde. Dette er på niveau med foregående år, og intravenøst stofbrug er således fortsat den hyppigst anmeldte kilde for smitte med hepatitis C i Danmark.

Det må dermed antages, at smitte mellem personer med intravenøst stofbrug er den altovervejende årsag til smittespredning af hepatitis C i Danmark, og derfor anbefales det fortsat, at personer med tidligere eller nuværende intravenøst stofbrug screenes for hepatitis C. En undersøgelse af Øvrehus et al. fra 2018 fandt, at to tredjedele af nuværende og tidligere intravenøse stofbrugere havde været eksponeret for hepatitis C (HCV).

Seksuelt overført smitte

I 2019 hhv. 2020 blev i alt syv tilfælde hhv. ét tilfælde anmeldt som formodet smittet via seksuel kontakt mellem MSM. Af disse otte tilfælde var seks anmeldt som akutte tilfælde, og tre af tilfældene var påvist hos personer med samtidig hiv-infektion, mens resten ikke var hiv-smittet. Den relativt høje forekomst af ikke-hiv-smittede sammenlignet med tidligere år, kan muligvis skyldes, at flere MSM testes for hepatitis C i forbindelse med udlevering af forebyggende behandling mod hiv (PrEP) og kan indikere en højere forekomst af udiagnosticeret asymptomatisk hepatitis C blandt MSM.

Der har gennem de senere år været rapporteret om udbrud af hepatitis C mellem MSM i forbindelse med såkaldt chemsex; et begreb, som dækker over brug af stoffer for at forbedre og forlænge sex. Det vides, at chemsex også foregår i Danmark, primært i storbyerne. Det er ikke altid, det fremgår af anmeldelsen til SSI, om smitteoverførslen ved de anmeldte tilfælde af hepatitis C hos homoseksuelle er sket ved chemsex. Det er vigtigt at være opmærksom på smitterisikoen ved chemsex og at udbrede kendskabet til forebyggelse heraf.

Heteroseksuel smitte blev angivet som formodet smittevej i tre hhv. ét tilfælde i 2019 hhv. 2020.

Mor-barn-smitte

Smitte fra mor til barn under fødslen blev angivet som formodet smittevej i nul hhv. fem tilfælde i 2019 hhv. 2020, alle hos voksne. Af de fem tilfælde, som blev anmeldt i 2020, var fire født uden for Danmark, mens ét tilfælde blev anmeldt hos en voksen, som formodedes smittet under fødslen i Danmark af mor, som var tidligere stofbruger.

Gravide undersøges ikke rutinemæssigt for hepatitis C i Danmark, dels på grund af den lave forekomst blandt kvinder i den reproduktive alder, og dels på grund af den lave risiko (5-10%) for overførsel af virus til barnet. Desuden kan infektion i forbindelse med graviditet og fødsel ikke aktuelt forebygges, som det er tilfældet for hepatitis B.

I USA pågår på forsøgsbasis behandling for hepatitis C af gravide i tredje trimester med henblik på at forebygge mor-barn smitte. Kvinder med kendt hepatitis C frarådes hverken graviditet eller amning.

Andre smitteveje

Tatovering blev angivet som formodet smittevej i fire tilfælde i 2019 (heraf tre tilfælde formodet smittet i Danmark; to for mange år siden og ét uden angivelse af smittetidspunkt), og ét tilfælde formodet smittet i udlandet og syv tilfælde i 2020, heraf seks formodet smittet i udlandet og ét tilfælde formodet smittet i Danmark uden angivelse af smittetidspunkt. Tatoveringsloven stiller krav til hygiejnen på et tatoveringssted, og per 1. januar 2021 skal alle tatovører, der er tilknyttet et registreret tatoveringssted og tatoverer erhvervsmæssigt, have gennemført et hygiejnekursus.
Nosokomiel smitte (dvs. smitte i forbindelse med procedurer udført af sundhedspersonale, fx bloddonation) blev angivet som formodet smittevej i to tilfælde i 2020, begge i udlandet. Der blev ikke anmeldt tilfælde af formodet nosokomiel smitte i 2019.

Elimination af hepatitis C

Danmark har tilsluttet sig WHO-målet om at eliminere hepatitis C inden 2030. I praksis betyder dette, at incidensen skal falde med 90%, at 90% at smittede skal være diagnosticerede og 80% af disse skal være behandlede i forhold til niveauet i 2016.

Antallet af anmeldte tilfælde af hepatitis C har været faldende i en årrække, hvilket kan skyldes en faldende incidens blandt unge stofbrugere, herunder da færre (unge) stofbrugere injicerer deres stof. Dette afspejles da også i en støt stigende alder blandt anmeldte personer. Adgang til stofindtagelsesrum i de store byer og fokus på adgang til rent injektionsudstyr har også nedsat smitterisikoen. Samtidig modtager flere personer også behandling, og langt hovedparten af hepatitis C-patienter i ambulante forløb vurderes nu at være helbredt. Dette medfører alt andet lige et faldende smittetryk.

Da der endnu ikke er mulighed for at overvåge laboratoriesvar for hepatitis C i de fleste regioner i Danmark, og der således ikke kan rykkes for anmeldelser, vurderes det, at antallet af hepatitis C-smittede er langt højere end de tal, der redegøres for her. En dansk undersøgelse fra 2016, baseret på såkaldt capture-recapture beregninger af data fra flere registre, har anslået, at ca. 10.000 personer lever med kronisk hepatitis C i Danmark, sv.t. 0,21% af befolkningen, at ca. en fjerdel af disse ikke er diagnosticeret, og at kun ca. halvdelen af de diagnosticerede tilfælde anmeldes. Med den lave anmeldelses-procent er det vanskeligt at tolke forskellene i incidensen af anmeldte tilfælde, som årsopgørelsen viser. Disse kan således i lige så høj grad afspejle forskelle i anmeldelsesprocedurer afdelingerne imellem, som reelle forskelle i incidens.

En laboratoriebaseret - og dermed mere retvisende - overvågning kan være med til at give et bedre estimat af det totale antal smittede i landet, og dermed estimere hvor mange, som skal modtage behandling samt overvåge, om der er behov for yderligere indsatser for at nå de WHO-mål, som Danmark har forpligtet sig til at nå senest i 2030.

Smitte med hepatitis C sker fortsat helt overvejende i forbindelse med intravenøst stofbrug, og der er fortsat stor stigma forbundet med både dette og hepatitis C. En del smittede personer kan være blevet smittet for længe siden uden at være klar over det, også personer som ikke længere bruger stoffer.

Hvis Danmark skal kunne opnå WHO´s mål om at udrydde hepatitis C senest i 2030, skal alle potentielt smittede tilbydes testning og behandling. Det fremhæves igen, at behandling for hepatitis C er blevet gjort tilgængelig for alle i Danmark, og at prisen er faldet markant.

Desuden er det en del af forebyggelsen af hepatitis C-smitte at gøre sterilt injektionsudstyr tilgængeligt for personer med intravenøst stofbrug. Sundhedsstyrelsen har udgivet et inspirationskatalog til kommuner, der ønsker at kvalificere deres skadesreducerende arbejde i forhold til udlevering af sterilt injektionsudstyr ved at beskrive muligt indhold i en udleveringspraksis.

(M. Aabye, M. Button, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, A. Øvrehus, P. Brehm Christensen, Infektionsmedicinsk afdeling, OUH)

25. august 2021