Uge 25/26 - 2021

Undersøgelse af årsager til lav vaccinationsdækning i børnevaccinationsprogrammet

Med henblik på at muliggøre specifikke og målrettede vaccinationsindsatser har Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut undersøgt, hvilke grupper af børn der har lavere vaccinationsdækning i børnevaccinationsprogrammet end den generelle population i samme alder.

Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram er overordnet set høj, men den generelle ulighed i samfundet afspejles også i vaccinationsdækningen. I 2018 besluttede regeringen at afsætte midler til nye initiativer på vaccinationsområdet, og dette studie er en del af dette. Formålet med studiet var, for vacciner omfattet af det danske børnevaccinationsprogram, at identificere grupper af børn med lavere vaccinationsdækning end den generelle population i samme alder, samt at finde mulige årsager (determinanter) for manglende vaccination, med henblik på at muliggøre specifikke og målrettede vaccinationsindsatser.

Data og metode

Der blev udført et studie baseret på nationale data fra følgende registre: cpr-registret, Det Danske Vaccinationsregister (DDV) samt data fra Danmarks Statistik. Studiet var opdelt i tre understudier omhandlende vacciner med difteri-tetanus-kighoste-polio-hæmophilus influenzae type B (DTKP/HIB) inkl. 5-års boosteren, mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR) og human papillomavirus (HPV) hos piger.

For hvert understudie blev der lavet en tværsnitsundersøgelse, og studiepopulationen blev karakteriseret ud fra vaccinationsdækningen for de mulige determinanter, ligesom vaccinationsdækningen for vaccinerne blev udregnet for hver determinant. Effekten af mulige determinanter for lav vaccinationsdækning blev undersøgt med Cox's proportional hazard regression model, enkelvist og justeret for de andre determinanter med beregning af hazard ratio (HR) og tilhørende 95% konfidensintervaller. Derudover blev vaccinationsdækningen på kommune- og regionsniveau analyseret i tværsnitsundersøgelsen. For HPV blev vaccinationsdækningen også analyseret på skoleniveau. For subpopulationerne ”efterkommere” og ”immigranter” blev forskelle i vaccinationsdækning mellem herkomstlande undersøgt, og effekten af forældrenes danskkundskaber på vaccinationsdækningen blev ligeledes undersøgt i tværsnitsundersøgelsen.

Lavere vaccinationsdækning har flere årsager

Følgende fødselskohorter (og antal børn) blev inkluderet i studierne: DTKP/HIB1 2001-2016 (1.013.878 børn), DTKP4 2001-2011 (5-års boosteren, 719.823), MFR1 2001-2015 (952.625), MFR2 2005-2012 (516.268), HPV1- og HPV2 2001-2004 (128.356). Alle børnene var bosiddende i Danmark på tidspunktet, hvor data blev trukket (13. september 2019). Der var signifikant forskel (p-værdi <0,001) på andelen af vaccinerede børn for alle vaccinationer for følgende determinanter for lav vaccinationsdækning: fødselskohorte, hvem børnene bor hos (begge forældre, én af forældre, andre end forældrene), antal søskende, herkomst, moderens alder ved barnets fødsel, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes beskæftigelse og familiens indkomst. Desuden for HPV også typen af skole (folkeskole, privatskole, specialskole), og om pigen tidligere var vaccineret med 5-års boosteren (DTKP4). Generelt lå dækningen for DTKP/HIB1, MFR1 og HPV1 højere end for 5-års boosteren (DTKP4), MFR2 og HPV2 for alle determinanter.

Resultaterne viste en lavere chance for, at børn var vaccineret, hvis de tilhørte gruppen af børn, der ikke boede sammen med nogle af deres forældre, som gik på specialskoler, som gik i privatskole, som var immigranter, som havde mødre, der var yngre end 25 år eller ældre end 34 år, da barnet blev født, som ikke havde fulgt børnevaccinationsprogrammet (forstået som dem der ikke har fået 5-års boosteren), eller var børn af forældre med et lavt uddannelsesniveau, uden beskæftigelse og/eller lav indkomst. For enebørn var sandsynligheden for at være vaccineret højere for de vaccinationer, der gives tidligt i børnenes liv (DTKP/HIB1 og MFR1) sammenlignet med dem, der gives senere (HPV).

Små geografiske forskelle og fokus på immigranter

Den geografiske spredning i vaccinationsdækningen i Danmarks 98 kommuner var størst for vaccinationer, der ligger sent i børnevaccinationsprogrammet. Der sås ikke et mønster i kommunernes vaccinationsdækning i forhold til størrelsen på kommunen, eller om kommunen havde store byer, med en tendens til en øst/vest forskel. Der sås ingen regional forskel i vaccinationsdækningen på regionsniveau for DTKP og MFR, men for HPV var dækningen lavere i Region Sjælland og Region Hovedstaden, mens Region Midtjylland havde den højeste dækning.

Størstedelen af immigranterne i studiet kom fra Syrien, Polen, Rumænien og Grønland, og havde lavere vaccinationsdækning end populationsdækningen. Manglende danskkundskaber var associeret med lavere vaccinationsdækning.

Skoler med et lavt antal 14-årige piger havde en større spredning i vaccinationsdækningen for HPV end skoler med mange piger. Blandt skolerne med lavest dækning var mange Rudolf Steiner-skoler og internationale skoler.

Anbefalinger for indsatser

Der anbefales fortsat fokus på at mindske ulighed i samfundet generelt, idet uligheden afspejles i vaccinationsdækningen. Desuden anbefales en særlig vaccinationsindsats for børn bosat uden for hjemmet, for børn der går i specialskole og for immigranter generelt, men særligt for immigranter fra Syrien, Polen, Rumænien og Grønland. Indsatsen målrettet immigranter bør som minimum omfatte forståelig information om det danske børnevaccinationsprogram, herunder at vaccination er gratis.

Indsatser for at øge dækningen for vaccinationer omfattet af børnevaccinationsprogrammet anbefales at starte tidligt, idet der ses 50 % højere HPV-vaccinationsdækning blandt piger, der har fulgt hele børnevaccinationsprogrammet. Desuden anbefales målrettede indsatser i kommuner med lav vaccinationsdækning, evt. med regionalt samarbejde, og fortsættelse og evt. udvidelse af påmindelsesordningen.

Rapporten indeholder et resumé, og opsummeringer af resultaterne og kan læses i sin helhed på ssi.dk.

(S. Voss, S. K. Nørgaard, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

MRSA 2020

Antallet af nye MRSA-tilfælde var 2.883 i 2020, figur 1, hvilket var en nedgang på 21% i forhold til 2019 (3.657), EPI-NYT 23/2020. Nedgangen var forventet, pga. de covid-19-betingede restriktioner på rejser, begrænsede sociale kontakter og færre kontakter til sundhedsvæsnet.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2020 henvises til årsopgørelse over MRSA 2020.

Der blev i 2020 registreret i alt 31 udbrud på sygehuse, plejehjem og andre institutioner, omfattende 129 MRSA-tilfælde. Syv af udbruddene var på neonatalafdelinger og omfattede 59 tilfælde. Derudover var der otte udbrud på andre sygehusafdelinger (i alt 20 patienter) og syv udbrud på plejehjem (17 tilfælde).

Antallet af MRSA af husdyrtypen (CC398) udgjorde 32% (N=931) af det samlede antal tilfælde (31% af det samlede antal tilfælde i 2019). I 2020 var der 95 personer uden husdyrkontakt, som fik infektioner med husdyr-MRSA CC398 (86 personer i 2019 og 87 i 2018). Dette er en lille stigning, men spredningen af husdyr-MRSA CC398 i den generelle befolkning ser ikke ud til at være stigende til trods for, at flere personer med husdyrkontakt er blevet fundet positive igennem årene. Der blev i 2020 konstateret 10 tilfælde af bakteriæmi med husdyr-MRSA CC398. Ingen af disse døde i løbet af 30 dage efter prøvetagningsdatoen.

I 351 (12%) tilfælde var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket er væsentligt lavere end de foregående år. Rejseaktiviteterne i samfundet var også kraftigt reduceret på grund af covid-19.

Ligeledes var der et fald i samfundserhvervet MRSA, hvilket også kan forklares med restriktioner i forhold til personkontakt, men også at der har været færre besøg hos praktiserende læger.

(A. Petersen, A.R. Larsen, Bakterier, Svampe og Parasitter, B. Kristensen, T. Urth, Y. Canales, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)