Uge 18 - 2021

Legionærsygdom i Danmark 2020

I 2020 blev der registreret 278 tilfælde med legionærsygdom (LS) også kendt som legionella-pneumoni, heraf 165 mænd (26-96 år) og 113 kvinder (25-99 år). Mortalitetsraten var på 14%, hvilket var et lidt højere niveau end tidligere registreret (omkring 10%).

I alt 263 (95%) var formodentlig smittet i Danmark. Dette er en stigning på 25% i forhold til gennemsnittet for de seneste tre år, figur 1, og det højeste antal nogensinde.

For en detaljeret gennemgang henvises til årsopgørelsen for legionærsygdom i Danmark i 2020.

Kun 15 tilfælde (5,4%) blev formentlig smittet ved udlandsrejse, ni under rejser i Europa, fem ved rejser i Asien og én på det amerikanske kontinent. Andelen af rejserelaterede tilfælde er normalt 20-25%.

Stigningen i antal smittede i Danmark kan hænge sammen med en højere testaktivitet i 2020, der kan skyldes, at mange indlagte patienter med mistænkt covid-19 også er blevet undersøgt for legionellainfektion, se årsopgørelsen for en detaljeret gennemgang.

En forholdsvis lav overordnet mand/kvinde-ratio på 1,5:1 og den højere mortalitetsratio i 2020 end vanligt kan hænge sammen med få rejseassocierede tilfælde i 2020.

Mand/kvinde-ratioen for rejseassocieret LS er generelt omkring 2,5:1, mens ratioen for smittede i Danmark er lavere (1,5:1). Ligesom mortalitetsraten for rejseassocierede tilfælde er lavere (<5%) end for ikke-rejseassocierede tilfælde.

Legionella species diagnostik

Legionella species-PCR er en vigtig metode til påvisning af legionellose/legionærsygdom. Legionella-non-pneumophila-arter forekommer i langt de fleste vandsystemer (i op til 100%) og ofte i langt højere antal end L. peumophila, men de fleste af arterne kan ikke dyrkes. Dyrkning underestimerer således det reelle antal af Legionella og legionellalignende organismer (LLO) i miljøprøver. Langt de fleste af disse arter har meget lav eller ingen smitsomhed til mennesker, men den meget udbredte forekomst giver risiko for ”falsk” positive prøveresultater ved PCR, specielt hos patienter som får foretaget øvre luftvejsprøver. Det anbefales derfor, at der altid udføres PCR både for L. spp og for L. pneumophila ved mistanke om legionellainfektion. Ved et positivt resultat alene for L. spp, bør analysen eventuelt gentages for at konfirmere resultatet.

I 2020 var 254 af de 278 registrerede tilfælde af LS-positive ved legionella-PCR. Blandt disse blev 35 rapporteret som udelukkende positive for Legionella spp.

Herudover blev yderligere 18 tilfælde rapporteret udelukkende positive for L. spp., og uden pneumoni og således bedømt til ikke at have LS.

Af de 53 prøver fra patienter med udelukkende påvist L. spp. modtog Statens Serum Institut 29 til fornyet PCR og dyrkning. For nogle af patienterne blev der lokalt også udført L. pneumophila urintest (LUT).

Resultater for de 53 prøver er vist i tabel 1.

Således havde mindst 16 af de 35 tilfælde med pneumoni infektion med L. pneumophila. For de resterende 19 patienter blev 13 konfirmeret som L. spp. non-pneumophila-infektion. Andelen af L. spp. non-pneumophila-infektion blandt alle tilfælde af LS i 2020 var således mellem 4,6 og 6,1%.

Atten patienter med positiv L. spp. blev bedømt til ikke at have haft LS, herunder én patient hvorfra L. anisa blev isoleret ved dyrkning. L. anisa er den næsthyppigste legionellaart (efter L. pneumophila), der isoleres ved dyrkning fra miljøprøver, og der ses en stigende frekvens, hvorfra L. anisa påvises. Arten kan være årsag til både legionærsygdom og Pontiacfeber, men som ovenstående viser, kan arten også påvises fra patienter uden klassiske symptomer og dermed sygdomsverificerende klinik.

(S. Uldum, Bakterier, parasitter og svampe, C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)