Uge 6 - 2020

Tilbud om gratis kighostevaccination til gravide forlænges til udgangen af april 2020

Kighosteepidemien fortsætter, og i januar 2020 har der, med 829 laboratoriepåviste tilfælde, været det højeste antal tilfælde siden epidemiens begyndelse. Derfor har Sundheds – og Ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen besluttet at forlænge det midlertidige tilbud om gratis vaccination mod kighoste til gravide i tredje trimester. Tilbuddet er gældende frem til den 30. april 2020. Det anbefales at tilbyde vaccinationen i forbindelse med den rutinemæssige graviditetsundersøgelse i uge 32, men vaccinen (diTekiBooster) kan gives helt frem til én uge før forventet fødsel.

Det forventes, at SSI kan levere vacciner til alle gravide, der er omfattet af tilbuddet.

(F. Kristensen Lomholt, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Campylobacterinfektioner, 2018-19

Den detaljerede årsopgørelse 2018-19 kan ses her.

Antallet af registrerede sygdomstilfælde forårsaget af Campylobacter spp steg i både 2018 og 2019. I 2018 blev der registreret 4.547 tilfælde (79 pr. 100.000) og i 2019 5.389 tilfælde (93 pr. 100.000), hvilket var det højest registrerede nogensinde. Som tidligere beskrevet, EPI-NYT 15/18, spiller indførelse af brug af PCR-diagnostik på fæcesmateriale en rolle for, hvor mange personer der findes positive. Dette bør der tages hensyn til, når tendensen i stigninger og fald af campylobacterinfektioner skal vurderes. Det høje antal infektioner i 2019 i forhold til 2018 kan dog ikke forklares med diagnostiske ændringer og afspejler sandsynligvis især et større udbrud, som beskrevet neden for.

Campylobacterinfektioner har længe været den hyppigste årsag til bakterielle mave-tarminfektioner i Danmark og udgør i dag et væsentligt folkesundhedsproblem. Forskere har indtil nu antaget, at Campylobacter – i modsætning til Salmonella – kun meget sjældent forårsager udbrud. Dog har de seneste års helgenomsekventering (WGS) af isolater vist, at mindre udbrud og ophobninger af patienter med samme genetiske type Campylobacter (et såkaldt ”cluster”) er mere almindeligt end hidtil antaget. Ophobningerne og udbruddene er dog svære at detektere, da de nemt ”gemmer sig” i en baggrund af et meget højt antal tilfælde, og fordi helgenomsekventering som rutine ikke fortages på alle humane isolater.

Genetisk overvågning af campylobacterinfektioner

Statens Serum Institut (SSI) har i 2019 iværksat en løbende overvågning af campylobacterinfektioner baseret på helgenomsekventering af Campylobacter jejuni- og C. coli-isolater. Efter aftale med tre klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) blev alle campylobacterisolater fra dyrkningspositive patienter i 2019 indsendt fra KMA-Aalborg, samt en månedlig stikprøve fra KMA-Odense og KMA-Slagelse (ca. 25% af deres årlige campylobactertilfælde). Desuden modtog SSI et mindre antal isolater fra andre KMA’er. Isolaterne blev helgenomsekventeret og analyseret for at påvise genetiske clustre af Campylobacter og dermed mulige udbrud. Dette skete på tilsvarende vis som den allerede etablerede WGS-baserede overvågning af infektioner med Salmonella, Listeria monocytogenes og Shigatoksin-producerende E. coli (STEC).

Hovedparten af de i alt 668 indsendte isolater var C. jejuni (93%) og de resterende C. coli. Resultater af WGS-analysen viste, at halvdelen af alle isolaterne var del af et cluster. De fordelte sig på med et stort antal mindre clustre med 2-4 patienter samt 14 større clustre med ≥5 patienter. De fleste store clustre havde patienter fra flere regioner, hvilket er i overensstemmelse med den typisk landsdækkende distribution af fødevarer i Danmark. Dette billede af campylobacterepidemiologien sås også i en projektperiode i 2015-17, hvor en tilsvarende overvågning blev foretaget på baggrund af WGS-analyser. I modsætning til tidligere blev der dog i 2019 observeret et bemærkelsesværdigt stort og langvarigt udbrud. I alt 88 patienter havde en C. jejuni-infektion med en bestemt klon af sekvenstypen ST122. Patienter med denne type var fordelt over hele året med flest tilfælde i perioden februar-august. Det er usædvanligt med store clustre af Campylobacter, som ellers er karakteriseret ved at have en stor genetisk diversitet, og typisk forekommer den samme klon kun i få måneder. ST122-klonen udgjorde 13% af alle WGS-typede campylobacterisolater i 2019.

Fødevarestyrelsen (FVST) udførte i samme periode WGS på campylobacterisolater fra kyllingekød. I tæt samarbejde med FVST og Danmarks Tekniske Universitet sammenlignede SSI løbende genomsekvenser af Campylobacter fra patienter og kyllingekød. Omtrent en tredjedel af alle patienter havde et campylobacterisolat, som var genetisk identisk med bakterier påvist i kyllingekød, typisk fundet i 1-3 prøver af kyllingekød inden for få uger. Det langstrakte udbrud med ST122-klonen matchede samtidige isolater fra kyllingekød. Kyllingekødet var fra et enkelt slagteri og kunne tilbagespores til én producent, om end der kan have været tale om flere producenter. Det vurderes, at den kontinuerlige kilde af ST122-klonen i dansk kyllingekød har haft betydning for det øgede antal infektioner med campylobacter i 2019 i forhold til årene før.

Overvågningen med helgenomsekventering fra 2019 videreføres i 2020 med en lignende stikprøve af campylobacter fra patienter diagnosticeret på fire af landets KMA’er, samt løbende analyse af prøver fra kyllingekød og andre relevante fødevarekilder. Formålet er at påvise større landsdækkende udbrud, øge forståelsen af forskellige fødevarekilders betydning for antallet af infektioner og i det hele taget understøtte arbejdet med at nedbringe antallet af fødevarebårne campylobacterinfektioner.

Campylobacter, klima og klimaændringer

Siden 2000 har der været fire meget store vandbårne campylobacterudbrud, som sammenlagt ramte mindst 1.300 personer i Danmark. Tre af disse udbrud var forårsaget af forurenet drikkevand, mens det sidste skyldtes svømning i forurenet badevand udendørs. Fælles for alle de fire udbrud var, at de fandt sted umiddelbart efter kraftigt regnvejr eller egentlige skybrud – som det forudsiges, der vil blive flere af, i takt med at klimaet i disse år ændrer sig.

For at belyse sammenhængen mellem klima og campylobacter har SSI i samarbejde med kolleger i Finland, Norge og Sverige indsamlet detaljerede data om campylobactertilfælde og analyseret dem i forhold til data om nedbør og temperatur i perioden fra 2000 til 2015. Resultaterne af disse analyser er også blevet brugt til at forudsige, hvor stor en effekt klimaændringer kan have på forekomsten af campylobacterinfektioner i de fire lande.

Undersøgelsen bekræfter, at større mængder nedbør – og især skybrud – kan medføre en stigning i antallet af campylobactertilfælde. Derimod tyder resultaterne på, at hedebølger kan have en modsat effekt, således at antallet af tilfælde kan falde efter en periode med meget høje temperaturer.

Modellerede scenarier fra The Intergovernmental Panel of Climate Change (IPCC) forudsiger, at temperaturen i de nordiske lande kan stige med gennemsnitligt 4,2°C, og at der bliver 25% mere nedbør og 45% flere skybrud ved udgangen af dette århundrede. Disse ændringer i klimaforhold blev sammenkørt med analyserne for campylobacters vejrafhængighed i de nordiske lande, og resultaterne viste, at klimaændringer alene kan medføre en fordobling i antallet af campylobactertilfælde i Danmark, Finland, Norge og Sverige i 2090. Derudover kan klimaændringerne bevirke, at højsæsonen for overførsel af smitte kan blive længere – og derfor ikke kun vil være begrænset til sommermånederne. De mest udtalte effekter af klimaændringer vil, ifølge analyserne i projektet, ses i Danmark og i Norge med særlig høj stigning i vestjyske kommuner.

Overordnet er det meget sandsynligt, at klimaændringer kommer til at påvirke antallet af campylobactertilfælde i Danmark. Nogle områder vil være mere udsatte end andre, og det er derfor vigtigt nu at kortlægge disse områder samt i fremtiden være opmærksom på forebyggende tiltag med ekstra fokus på hygiejne.

(K. Gaardbo Kuhn, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse, E. Møller Nielsen, K. Joensen, M. Torpdahl, Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe)