Uge 51/52a - 2020

Sygdomsudbrud med mikrosporidier

Statens Serum Institut (SSI) udreder i samarbejde med Fødevarestyrelsen i øjeblikket et sygdomsudbrud i en virksomhed med en mikroorganisme, der hidtil ikke har været registreret som årsag til sygdomsudbrud i Danmark. Det drejer sig om en art af mikrosporidier, Enterocytozoon bieneusi, og det formodes, at smitten er sket via fødevarer.

I november måned rapporterede en virksomhed i hovedstadsområdet om mere end 70 sygdomstilfælde af diarré blandt deres medarbejdere. Afføringsprøver var negative for de virus og bakterier, man almindeligvis forbinder med dårlig mave i Danmark, og prøver blev derfor sendt til SSI til yderligere testning for parasitter. SSI har indtil videre fundet prøver fra 11 personer positive for Enterocytozoon bieneusi, som er en art af mikrosporidier. Det er ikke en mikroorganisme, vi ofte påviser i Danmark, og vi har ikke tidligere set sygdomsudbrud med denne. I Sverige sås i 2009 et udbrud på et hotel med E. bieneusi, hvor man udpegede skiveskårne agurker som smittekilden

Smittevej og sygdomsforløb

E. bieneusi producerer sporer, som typisk smitter, når de udskilles i urin og afføring fra inficerede personer. Sporerne overleve længe i miljøet. Smitten er typisk fækal-oral (dvs. smitte direkte eller indirekte fra afføring, herunder gennem mad og drikke). Infektionen kan give kraftig og langvarig diarré, mavesmerter og kvalme. Derudover kan der være symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed (influenza-lignende). Infektionen går almindeligvis over af sig selv uden behov for behandling. Hos personer med nedsat immunforsvar, så som patienter med kendt immundefekt (medfødt eller erhvervet, dog ikke patienter med diabetes), eller patienter, som af forskellige grunde får immunmodulerende medicinsk behandling, kan ses et mere alvorligt sygdomsforløb. Behandlingen af mikrosporidiose er en specialistopgave, hvorfor relevante patienter bør henvises af deres læge til infektionsmedicinsk afdeling.

Diagnostik og typning

På SSI testes der for E. bieneusi med såvel PCR og mikroskopi. De aktuelle tilfælde er fundet ved hjælp af PCR. Laboratorieresultaterne fra den igangværende undersøgelse tyder på, at sporer kan udskilles i afføringen hos smittede personer over en periode på minimum 15 dage.

Omkring 500 genotyper af E. bieneusi er beskrevet. Præliminære typningsdata tyder på, at det er genotype C, der ligger til grund for det aktuelle udbrud. På den måde minder dette udbrud om det, der sås i Sverige for godt ti år siden. Det involverede over 100 personer, og her var det også genotype C, der var involveret.

E. bieneusi ses normalt kun sjældent i de afføringsprøver SSI får ind til test herfor, og derfor må forekomsten i baggrundsbefolkningen formodes at være yderst lav. Dog er netop genotype C fundet i en del kloakvandsprøver i Sverige. Selvom E. bieneusi kan findes hos en lang række dyr, menes netop genotype C ikke at være zoonotisk.

Epidemiologisk udredning

Undersøgelserne af sygdomsudbruddet pågår. Smittekilden til udbruddet er endnu ukendt. Der er for nuværende ikke registreret personer uden for virksomheden, der skulle være smittet med E. bieneusi, men vi opfordrer til, at landets læger er opmærksomme på patienter med langvarig diarré uden oplagt årsag, især hvis det er tale om immunsvækkede personer og ved særligt langvarige symptomer.

(R. Stensvold, H.V. Nielsen, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, L. Muller, L.S. Vestergaard, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)