Uge 4 - 2020

Statens Serum Institut er nu et One Health-institut

I 2017 vandt Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI), under betegnelsen Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), et konkurrenceudbud om den veterinære myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet. Denne opgave blev tidligere varetaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2018 indgik DK-VET, DTU og Fødevarestyrelsen en aftale om en gradvis overdragelse af opgaverne. Den er forløbet trin for trin i 2019, hvor DK-VET har overtaget flere og flere opgaver inden for rådgivning og diagnostik samt en række af DTU’s medarbejdere. Den 1. januar 2020 overtog konsortiet de sidste veterinære beredskabsopgaver, og dermed er overdragelsen af det veterinære beredskab fuldført.

Myndighedsopgaven indbefatter forskning, rådgivning, overvågning og beredskab inden for følgende indsatsområder: alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, fugleinfluenza og andre zoonotiske og enzootiske (almindeligt forekommende sygdomme blandt husdyr) virusinfektioner, antibiotikaresistens, parasitære sygdomme og sygdomme i den vilde fauna samt sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr. Sidstnævnte foregår i tæt samarbejde med DTU Aqua gennem det nyetablerede Dansk Center for Akvatisk Dyresundhed (DACAD).

Det er Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH), der står for KU’s del af samarbejdet. På SSI er hele infektionsberedskabet og diverse servicefunktioner involveret. Det veterinære område er blevet integreret i de eksisterende afdelinger og laboratorier, hvor der er ansat nye veterinære medarbejdere. En ny laboratoriebygning til højklassificerede veterinære patogener er ved at blive opført og forventes klar med udgangen af 2020.

I forbindelse med den veterinære myndighedsaftale er SSI udpeget til nationalt referencelaboratorium på det veterinære område samtidig med, at instituttet fortsat varetager den nationale overvågning, diagnostik og beredskabsrelaterede forskning på det humane område. Det betyder, at Danmark nu har et samlet humant og veterinært beredskab og kan drage fordel af synergien i forhold til laboratoriefaciliteter og viden om forekomst og smittespredning af sygdomme. Det betyder også, at SSI nu officielt er et One Health-institut.

Samarbejdet med KU er en styrke i denne sammenhæng, da DK-VET samlet set råder over både veterinær- og humanfaglig ekspertise. Dette giver en enestående mulighed for at varetage beredskabet gennem en One Health-tilgang, hvor opgaverne vil blive forsøgt løst ud fra et helhedssyn på sundhed for mennesker, dyr og miljø, under hensyntagen til myndighedernes, erhvervets samt samfundets behov. I den vision, der er for det veterinære beredskab, har SSI forpligtet sig til at rådgive Fødevarestyrelsen ud fra en One Health- tankegang, hvor hensyn til mennesker, dyr og miljø afvejes i den forskningsbaserede rådgivning.

Hvad er One Health?

One Health er tanken om at forstå sundhed ud fra viden om omverdenen og ikke udelukkende ud fra viden om enten mennesker eller dyr. Udgangspunktet for One Health er en forståelse for, at menneskers sundhed, dyrs sundhed og bevarelse af vores miljø hænger sammen, og tilgangen er baseret på et samarbejde mellem forskellige faglige discipliner.

One Health blev først udviklet som et styrket samarbejde mellem den human-medicinske og veterinær-medicinske verden. I dag omfatter One Health i stigende grad andre discipliner som miljøvidenskab, fødevarevidenskab, klimaforskning og samfunds- og adfærdsfag.

Hvorfor er One Health relevant?

One Health er relevant, fordi 75% af alle nyopdukkede infektioner er zoonotiske – forårsaget af virus, bakterier og parasitter, som kan smitte mellem dyr og mennesker. Dette sker i et samspil med andre forhold som eksempelvis ændringer i produktionssystemer, klimaforandringer, demografiske ændringer og menneskers stigende udnyttelse af naturressourcer. Et helt aktuelt eksempel på dette samspil er påvisningen af det ny coronavirus i Wuhan, Kina, hvor smittereservoiret antages at være et endnu ikke identificeret dyr, EPI-NYT 3/20.

Overførsel af resistensgener og spredning af resistente bakterier mellem dyr og mennesker og i miljøet er også en meget vigtig del af hele antibiotikaresistensproblemet. Dermed er One Health nødvendigt for at forebygge og bekæmpe resistens.

For at varetage en omhyggelig overvågning af sygdomme og risikovurdering er det vigtigt at samarbejde tværfagligt. Men One Health er også en vigtig tilgang, fordi der er mange ligheder mellem sygdomsprocesser i mennesker og dyr. Gennem tiden har forskere lært meget af hinanden ved at studere ligheder og forskelle mellem sygdomme hos mennesker og i forskellige dyrearter.

Fortsatte One Health-aktiviteter på SSI

One Health-tilgangen er ikke ny for SSI. SSI har gennem en årrække beskæftiget sig med emner, der dækker bredere end det humane område. Eksempler herpå er blandt andet, at:

• SSI deltager i DANMAP-samarbejdet, som integrerer overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens blandt dyr og mennesker.
• SSI forsker i hvordan resistente bakterier spredes, herunder betydningen af antibiotikaforbrug for resistens.
• SSI indgår i Den Centrale Udbrudsgruppe. Denne gruppe koordinerer arbejdet med fødevarebårne udbrud, og udover SSI deltager Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU.
• SSI overvåger mange zoonotiske infektioner og samarbejder med andre discipliner i den forbindelse. De fleste nye infektioner, der rammer mennesker, er af zoonotisk karakter.
• SSI driver Rådgivningstjenesten for husdyr-MRSA på foranledning af et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet.
• SSI har fokus på klimaforårsagede ændringer i udbredelse af sygdomme, der overføres med insekter og flåter, og på ændringer i vand- og fødevarerelaterede sygdommes epidemiologi.

Nye One Health-aktiviteter på SSI

Overtagelsen af det veterinære område har medført nye One Health-initiativer på SSI. Efter overtagelsen af det veterinære beredskab er fx referencelaboratorierne for human influenza og influenza hos dyr blevet samlet. Dette giver en unik mulighed for at implementere One Health på et område, der i særdeleshed er bevågenhed på i forhold til zoonotisk transmission og mulighed for opståen af nye pandemier. Den seneste influenzapandemi i 2009 opstod på baggrund af svineinfluenzavirus, der havde blandet gener, og efterfølgende smittede til mennesker. Samling af overvågningen af de veterinære og humane influenzavirus resulterer i en samlet ekspertise, som med høj faglighed vil være beredt på enhver ny situation på influenzaområdet. Dette giver især mening i et land som Danmark, der har en af de største svinepopulationer i verden set i forhold til befolkningstallet.

Derudover deltager SSI i en række One Health-forskningsprojekter. Eksempler på nogle af disse er beskrevet i det følgende.

FluZooMark

SSI er partner i et nyt stort anlagt influenzaforskningscenter. FluZooMark (hjemmeside på vej på domænet fluzoomark.dk) er et influenza One Health-center med fokus på at bestemme de faktorer, der har indflydelse på, om influenzavirus kan krydse værtsbarrieren mellem dyrearter og dermed være årsag til zoonotisk transmission og fremtidige pandemier. Forskningsprojekterne vil granske selve influenzavirus samt undersøge værtsfaktorerne hos grise og mennesker, der kan have betydning for, om et influenzavirus er i stand til transmission mellem dyr og dermed har pandemisk potentiale. Derudover vil der blive forsket i udvikling af DNA-vacciner med det formål at kunne forhindre et pandemisk virus i at sprede sig. Resultaterne fra projektet vil bidrage med viden til at forudsige fremtidige influenzapandemier og til design af nye forbedrede vacciner. Centeret er finansieret af Novo Nordisk Fonden og partnerne er KU (leder af centeret), SSI, DTU, og St. Judes Children´s Research Hospital, Memphis, USA.

One Health EJP

SSI deltager i One Health European Joint Programme (One Health EJP), et igangværende 5-årigt (2018–2022) medfinansieret Horizon2020-program med et budget på 90 millioner euro. One Health EJP er et tværsektorielt netværk af 37 partnere fra 19 lande, som har fokus på effektiv ”science-to-policy” formidling af resultaterne på nationalt og europæisk niveau. SSI’s forskere deltager i 18 forsknings- og integrative projekter i programmet og koordinerer seks. Derudover er SSI involveret i Project Management Team med nøgleroller i science-to-policy-aktiviteter, samarbejde med ECDC (Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol) og EFSA (Den Europæiske Fødevareautoritet), samt koordinering af One Health EJP’s årlige videnskabelige kongresser.

Et eksempel på et af One Health EJP forskningsprojekterne er TOXOSOURCES, som koordineres af SSI. Konsortiet er stort, og består af 20 EJP-partnere og otte eksterne partnere. TOXOSOURCES fokuserer på parasitten Toxoplasma gondii som forårsager toxoplasmose. Toxoplasmose er en zoonose og derfor vigtig for både veterinær- og humanmedicin. De mange smitteveje for T. gondii inkluderer indtag af utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr, indtag af oocyster udskilt af inficerede katte og transplacental smitte. TOXOSOURCES undersøger, hvilke smittekilder som forårsager toxoplasmose blandt mennesker, samt hvor stort bidraget er fra hver smittekilde. Projektet vil arbejde med modeller baseret på eksisterende data, multicenterstudier der undersøger spiseklar salat som potentiel smittekilde, og udvikling af serologiske metoder og typningsmetoder. For eksempel udforsker TOXOSOURCES anvendeligheden af serologi baseret på oocyst-specifikke antigener, dvs. serologi, som kan skelne mellem smittekilder. Derudover udvikler TOXOSOURCES typningsmetoder, der vil forbedre beredskabet for at opdage import af atypiske og potentielt mere virulente varianter af T. gondii og spore smittekilder ved udbrud. Ved at bruge adskillige multidisciplinære tilgange vil TOXOSOURCES tilvejebringe mere viden om infektionens epidemiologi, smittekilder og risikofaktorer – og forebyggelse – i Danmark og i Europa.

ORION er et andet eksempel på et One Health EJP-projekt, som SSI deltager i. ORION er et såkaldt ”Integrative project” – det vil sige, at projektet ikke omhandler forskning, men har til formål at etablere og styrke samarbejdet mellem institutioner og cementere den trans-disciplinære vidensudveksling for integration og tolkning af One Health-overvågningsdata. Projektet har 13 samarbejdspartnere fra både den veterinære og den humane sektor i syv europæiske lande. De involverede partnere er alle engagerede i at etablere ”best-practice” One Health-overvågning, som til dels består i at beskrive og samle vejledninger, metoder, ressourcer og viden inden for One Health-overvågning. I Danmark har SSI indgået et samarbejde med DTU Food om at udvikle en skabelon, der beskriver, hvordan vi kan overvåge sygdomme, som er vigtige fra et One Health-perspektiv. Skabelonen tager udgangspunkt i et praktisk eksempel: den danske overvågning af den zoonotiske bakterie Campylobacter jejuni med komponenter fra både den veterinære og den humane sektor. Dette dækker for eksempel over lægers anmeldelse af diagnosticerede campylobactertilfælde i mennesker, diverse prøvetagninger fra kyllinger, slagterier og kyllingekød, de mulige sammenhænge og forebyggelsespotentiale, samt en detaljeret beskrivelse af, hvilke data der indsamles. Skabelonen kan let tilpasses, så den kan omfatte yderligere overvågningskomponenter.

Man kan læse mere om One Health og om SSI’s One Health-aktiviteter på hjemmesiden.

(P. Jokelainen, L.S. Vestergaard, R. Trebbien, U.C. Braae, K.G. Kuhn, H. Rosenquist, K. Mølbak, Infektionsberedskabet)