Uge 26 - 2020

Influenzasæsonen 2019/20 var på flere måder en usædvanlig sæson. Dels fordi influenzaen var usædvanlig mild, dels fordi sæsonen ophørte brat på grund af tiltagene i samfundet imod spredning af den nye coronavirussygdom (COVID-19), og dels fordi COVID-19 i høj grad ”forstyrrede” de sædvanlige influenzaovervågningssystemer på grund af overlappet af symptomer imellem influenza og COVID-19.

Denne uges EPI-NYT sammenfatter de væsentligste detaljer om årets influenzasæson, mens en mere omfattende beskrivelse af influenzaforekomsten kan findes i årsopgørelse over influenzasæsonen 2019/20.

Influenzaforekomst

Influenzasæsonen 2019/20 var overvejende domineret af influenza A. I begyndelsen af sæsonen sås nogenlunde lige meget af subtyperne (H1N1)pdm09 og (H3N2), men sidst på sæsonen udgjorde influenza A (H3N2) den største andel af de påviste tilfælde. Der var kun få tilfælde af influenza B, overvejende af subtypen Victoria.

Som beskrevet i Influenza-Nyt i februar måned (Influenza-Nyt uge 10, 2020), var influenzaen i 2019/20 ganske mild, særligt i sammenligning med de alvorlige influenzasæsoner, som Danmark sammen med resten af Europa oplevede i både 2018/19, 2017/18 og 2016/17.

Andelen af patienter der kontaktede praktiserende læge med influenzalignende sygdom lå således på et meget lavt niveau sæsonen igennem, lige indtil COVID-19 spredte sig til Danmark i slutningen af februar, og som i løbet af få uger medførte en kraftig stigning i patienter med influenzalignende sygdom, figur 1. Således steg andelen af ILS-patienter observeret i sentinelsystemet i starten af marts fra omkring 1% til 6% på få uger. Stigningen skyldtes dog også, at sentinelsystemet blev udvidet til at omfatte en lidt bredere sygdomsdefinition for at følge spredningen af COVID-19 i samfundet, og der indførtes telefonkonsultationer og prøvetagning med halspodning hjemme hos patienten selv. I de følgende uger faldt ILS-konsultationsprocenten igen i takt med nedlukningen af Danmark, social distancering, brug af håndsprit og andre tiltag for at undgå COVID-19-smittespredning, figur 1.

En stigning i henvendelser til vagtlæger sås på samme måde omkring tidspunktet for de første tilfælde af COVID-19 i marts, hvorefter mønstret normaliseredes under nedlukningen, figur 2.

Blandt Influmeterdeltagere rapporterede ca. 900 personer ugentligt deres symptomer i perioden fra oktober 2019 til marts 2020. I de følgende måneder blev Influmeter også anvendt til frivillig COVID-19-symptomrapportering, og deltagerantallet steg til ca. 35.000.

I alt blev der registreret 5.300 personer med ILS blandt sæsonens ca. 35.000 deltagere. Der sås samme ILS-sæsonvariation som i de foregående år. Det højeste antal tilfælde var i uge 52, hvor ca. 4% rapporterede symptomer svarende til ILS, figur 3, og sæsonen endte med den laveste andel af deltagere med ILS set inden for de seneste seks år. Det kraftige fald efter uge 12 hænger sandsynligvis sammen med de indførte restriktioner og tiltag overfor COVID-19, som begyndte i slutningen af uge 11 og førte til et drastisk fald i influenza og andre luftvejsinfektioner i de efterfølgende uger.

Laboratoriepåvist influenza

Udtræk af laboratorieresultater fra MiBa viser, at 68.530 patienter blev undersøgt for influenza fra uge 40, 2019 til uge 20, 2020. Heraf var 7.575 positive for influenza (11% af de testede), 6.775 for influenza A (10%) og 800 positive for influenza B (1%), figur 4. Andelen af positive prøver var lavere end de to seneste år, hvor den samlede positivprocent nåede op på 29% i 2017/18 og 20% i 2018/19.

Påvisning af laboratoriebekræftet influenza i sæsonen 2019/20 faldt brat fra 20% influenzapositive prøver i uge 11 til <1% i uge 14, 2020. Det mest drastiske fald i antallet af positive influenzaprøver sås i dagene umiddelbart efter regeringens nedlukning af Danmark i uge 12, figur 5. Et så drastisk fald i influenza positivprocenten på få uger er ikke tidligere observeret. Læs nærmere i Influenza-Nyt fra uge 13, 2020.

Blandt de prøver, som blev undersøgt på det Nationale Influenza Center for WHO på SSI i løbet af sæsonen, var 94% influenza A-virus og 6% influenza B-virus. Blandt influenza A-virus udgjorde subtypen H1N1pdm09 60% og subtypen H3N2 40%. Subtypen H1N1pdm09 dominerede det meste af sæsonen, mens H3N2 udgjorde den største andel af subtypede prøver i den sidste del af sæsonen. Blandt influenza B-virus var stort set alle af subtypen Victoria.

Influenzarelaterede Indlæggelser

Sæsonens lave influenzaforekomst i 2019/20 afspejlede sig også i antallet af patienter indlagt på hospital med influenza, som blev det laveste i fem år, i alt 2.290 patienter, figur 6. Blandt de indlagte havde 2.159 influenza A (94%) mens 138 havde influenza B (6%). Patienternes medianalder var 62 år, og størstedelen (69%) var ikke blevet influenzavaccineret forud for sæsonen, tabel 1.

Tabel 1.

Overdødelighed relateret til influenza

Den samlede estimerede overdødelighed relateret til influenza for hele 2019/20-sæsonen var kun 119 personer, hovedsagelig personer på 65 år eller ældre. Dette er markant færre, end hvad der blev set i de foregående tre influenzasæsoner, som alle var alvorlige, ikke kun i Danmark men generelt i Europa. Således estimeredes en overdødelighed af influenza i Danmark på henholdsvis 790 personer i sæson 2018/19, 2.822* personer i sæson 2017/18 og 751 personer i sæson 2016/17.

*Dette tal er desværre fejlagtigt, estimatet er opgjort til 1.608 og ses også på siden Overvågning af befolkningens dødelighed under Influenzarelateret dødelighed. (Rettet den 6. april 2021).

Vaccinationstilslutning blandt risikogrupper samt vaccineeffektivitet

Sæsoninfluenzavaccination blev tilbudt gratis til personer med forhøjet risiko for et alvorligt forløb af influenza i perioden fra 1. november 2019 til og med 15. januar 2020, og til gravide i 2. og 3. trimester og personer med immundefekt samt deres kontakter frem til 1. marts 2020, EPI-NYT 41/19. I 2019/20-sæsonen anvendtes for første gang 4-valente inaktiverede influenzavacciner til alle risikogrupper, som beskytter imod to typer influenza A-virus og to typer influenza B-virus.

Der blev i alt registreret 888.507 influenzavacciner givet i 2019/20. Heraf blev 600.600 vacciner givet til ældre på 65 år og derover, hvilket svarer til en vaccinationsdækning på 52% i denne gruppe. Dvs. på samme niveau som i 2018/19. Det skal bemærkes, at der har været administrative ændringer i ydelseskoderne for risikogrupper i 2019/20-sæsonen, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne vaccinationsdækningen direkte med tidligere sæsoner.

Effektiviteten af årets influenzavaccine (VE) var i 2019/20-sæsonen ganske høj. Der sås en VE på 56% (95% konfidensinterval: 46-65%) blandt patienter der kontaktede deres praktiserende læge, og 40% (95% konfidensinterval: 27-51%) blandt patienter der blev indlagt på hospital, men varierede efter type af influenza og også mellem aldersgrupper.

(SSI´s influenzateam: L.S. Vestergaard, L.K. Knudsen, H.-D. Emborg, C. Kjelsø, J. Nielsen, H. Bang, T.G. Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, R. Trebbien, Virologisk Overvågning og Forskning)