Uge 19 - 2020
Bloddonorscreening 2019
Bloddonorscreening 2019
Der blev i 2019 screenet 282.227 blodtapninger. Der blev ikke fundet nogen personer positive for hiv i 2019. For henholdsvis hepatitis B og C blev der fundet under fem personer i hver af disse grupper, hvilket er så lavt et antal, at fundene ikke beskrives.
De nye regler om sikkerhed i forbindelse med bloddonation trådte i kraft i marts 2020.
Ifølge disse må mænd, der har sex med mænd, give blod, så længe de overholder en karantæneperiode på fire måneder, hvor de ikke har haft anal eller oral sex med en mand, hvilket er på linje med karantænen for andre risikoaktiviteter (piercing, sex med prostitueret, sex med person fra Afrika, Asien, Syd- eller Mellemamerika m.m.).
Denne karantæneperiode skønnes at være så lang, at ethvert tilfælde af hiv, hepatitis B eller hepatitis C vil kunne findes ved screeningen af blod, der foretages ved hver eneste blodtapning.
(A.K. Hvass, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)