Uge 51 - 2019

Der er fortsat kighosteepidemi i Danmark

I november 2019 blev der påvist 629 tilfælde af kighoste i Danmark. Dette tal er på niveau med antal påviste tilfælde i oktober måned (627), og det er dermed tydeligt, at kighosteepidemien endnu ikke er overstået, figur 1.

I år til og med november er der påvist 3.069 tilfælde af kighoste i Danmark, hvilket er det højeste, der er registreret i nyere tid.

I august meldte Statens Serum Institut (SSI) om et forhøjet antal tilfælde af kighoste siden maj måned, og på baggrund af et fortsat stigende antal tilfælde i august måned vurderede SSI i september, at der nu var tale om en egentlig landsdækkende epidemi.

Hvor der normalt er omkring 80 tilfælde af laboratoriepåvist kighoste pr. måned i Danmark, har der nu i seks måneder i træk været det dobbelte eller mere. I de seneste fire måneder har der været mere end det firedobbelte af det normale antal påviste, dvs. flere end 320 tilfælde pr. måned, og i både oktober og november måned var der næsten otte gange så meget påvist kighoste som normalt. I de første 2 uger af december er der påvist ca. 300 nye tilfælde på landsplan.

Epidemien er ikke jævnt fordelt over landet, men der er for alle landsdele set store stigninger i antallet af påviste tilfælde af kighoste, tabel 1.

I november måned har der dog været et stagnerende antal tilfælde i flere landsdele, og faldende især på Fyn, figur 2.

Under epidemien har alle aldersgrupper været ramt, med særlig forhøjet incidens blandt mindre børn under fem år, men også blandt større børn i aldersgruppen 10-14 år og blandt voksne i aldersgruppen 40-49 år, tabel 2.

Børn under 2 år er i særlig risiko for alvorlig sygdom ved kighoste, og derfor overvåges forekomsten i denne aldersgruppe nøje. For denne gruppe er der aktuelt registreret 266 tilfælde. Blandt 234 anmeldte tilfælde med oplysning om vaccinationsstatus var 96 uvaccineret, 27 havde modtaget én vaccine, 67 to vacciner, mens 44 (16,5 % af alle anmeldte) havde modtaget alle tre primærvaccinationer. Dette er flere fuldt vaccinerede end normalt blandt kighostetilfælde i denne aldersgruppe, hvor ca. 10 % er fuldt primærvaccinerede i ikke-epidemi år. Forklaringen på de mange tilfælde af ”gennembrudssygdom” på trods af fuld vaccination er formentlig det usædvanligt store smittetryk. Vaccinerede børn vil dog normalt have et mildere sygdomsforløb.

Udmeldingen om epidemi i uge 38 medførte en kraftig stigning i antallet af diagnostiske prøver til analyse for kighoste på de klinisk mikrobiologiske afdelinger, figur 3.

En sådan stigning medfører i sig selv en stigning i antallet af påviste tilfælde, men den øgede prøvetagning kan ikke alene forklare det fortsat meget høje niveau af kighoste. Den forholdsvis nylige epidemi i 2016 kan have medvirket til, at kendskabet til kighoste nu er større, og at der dermed tages flere prøver til diagnostik end tidligere, også blandt større børn og voksne. Derimod vurderes skiftet i marts måned 2019 til et andet vaccineprodukt i børnevaccinationsprogrammet ikke at have haft indflydelse på udviklingen af den nuværende epidemi.

Ved de tidligere epidemier i 2002 og 2016 varede perioden med forhøjet antal påvist kighoste efter at epidemien toppede i begge tilfælde ca. 3 måneder. Den nuværende forhøjede forekomst har nu varet i 7 måneder, men det er endnu for tidligt at sige, om epidemien har toppet.

For mere information om sygdommen samt retningslinjer for diagnostik af kighoste, se sygdomsleksikon på SSI's hjemmeside.

Det er vigtigt at beskytte særligt sårbare individer mod at få kighoste. Dette gælder især spædbørn men også andre børn under to år, som har fået mindre end to kighostevacciner samt gravide så tæt på termin, at der kan være en smitterisiko for det nyfødte barn (med mindre den gravide er vaccineret mod kighoste i graviditeten). Efter konkret vurdering desuden til patienter med alvorlig lungesygdom eller nedsat immunforsvar (fx ved kræftsygdom, hæmatologisk lidelse eller nyretransplantation).

For information om håndtering af eksponerede med særlig risiko (Post-Ekspositions-Profylakse, PEP) samt om behandling, se vejledning på SSI’s hjemmeside.

Kighostevaccination af gravide

Det har siden 1. november 2019 midlertidigt været muligt for gravide i 3. trimester at blive vaccineret gratis mod kighoste, EPI-NYT 42-43/19. Vaccinationsaktiviteten kan p.t. kun vurderes på antal givne diTeki-vacciner til kvinder i den fødedygtige alder, som er sat til 18-45 år. Baseret på et udtræk fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV) ser det ud til, at interessen for at blive vaccineret har været høj i den første godt én måned af vaccinationsprogrammet.

Hvis man antager, at der hvert år fødes ca. 62.000 børn, vil der gennemsnitligt være ca. 5.200 gravide pr. måned hvoraf ca. 1/3 vil være i 3. trimester, svarende til ca. 1.700 gravide. I perioden fra 1. november til 11. december blev der i alt registreret 2.305 diTeki-vacciner til kvinder i alderen 18-45 år. Dette antal omfatter dog også kvinder, som ikke var gravide på vaccinationstidspunktet. Fx kan der være øget vaccination til visse grupper af sundhedspersonale, bl.a. sundhedsplejersker. I samme periode i 2018 blev ca. 68 kvinder i samme aldersgruppe vaccineret med denne vaccine.

En præcis vaccinationstilslutning vil først kunne opgøres på et senere tidspunkt, når afregningskoden for diTeki Booster bliver tilgængelig i DDV, men den store forskel i antal vaccinerede i år fra den 1. november til den 11. december sammenlignet med samme periode sidste år tyder på, at tilslutningen til programmet indtil nu har været høj. Derudover kan nogle gravide i 2. og 3. trimester også været blevet vaccineret for egen regning i perioden op til begyndelsen af det gratis program. Ud over opgørelse af tilslutningen vil der også blive gennemført en evaluering af programmets effekt på at reducere kighoste blandt spædbørn.

(T. Dalby, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, P.H. Andersen, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Hepatitis A 2017-2018

Statens Serum Institut (SSI) modtog i 2017 og 2018 i alt 106 anmeldelser for personer smittet med hepatitis A-virus (HAV). Udviklingen i antal anmeldte HAV-patienter, fordelt på smitte i Danmark og udlandet i perioden 2009-2018, ses i figur 4. Antallet af HAV-patienter i 2018 lå højere i forhold til de forgangne år på grund af tre sygdomsudbrud. To udbrud var fødevarebåren smitte i Danmark, og et udbrud var et langvarigt europæisk udbrud blandt mænd, der har sex med mænd (MSM).

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten og sygdomsudbrud henvises til hepatitis A årsopgørelsen for 2017 og 2018.

Flere udbrud af hepatitis A med forskellig smittevej

Hepatitis A forekommer ikke normalt i Danmark, og størsteparten af befolkningen er derfor modtagelig overfor smitte med denne virus. Der er derfor bl.a. risiko for udbrud fra fødevarer forurenet med HAV produceret i områder, hvor HAV er udbredt, hvilket sås to gange i 2018.

I begyndelsen af 2018 blev dadler påvist som smittekilde til et udbrud i Danmark, der omfattede 31 anmeldte patienter. Hurtigt opklaringsarbejde og tilbagekald af de pågældende dadler antages at have forebygget yderligere sygdomstilfælde. Senere samme år blev ti anmeldte patienter kædet sammen med et udbrud, der formentlig skyldtes friske udenlandske jordbær.

I alt 24 HAV-patienter kunne i 2017 og 2018 ved hjælp af virustypning kobles til et stort igangværende europæisk udbrud blandt MSM. Udbruddet understreger, at der fortsat er behov for at sikre tilgængelig viden og information til risikogrupper om effektiv beskyttelse.

Vaccination mod HAV yder livslang immunitet mod sygdommen. Vaccination tilrådes ved rejse til endemiske områder (se EPI-NYT 27b/19), og man skal især være opmærksom på, at børn af indvandrere, der besøger familie i oprindelseslandet, kan være i risiko for smitte med hepatitis A. SSI anbefaler derudover, at MSM lader sig vaccinere. MSM, der ikke tidligere er vaccineret mod hepatitis B, anbefales kombinationsvacciner mod både hepatitis A og hepatitis B. Vaccine og lægehonorar mod hepatitis A betales af personen selv.

Typning af virus er vigtig

Virustypning af HAV-IgM-positive prøver er en vigtig del af opsporingen af udbrud og koblingen til andre lande, og SSI opfordrer derfor fortsat til, at landets laboratorier indsender alle HAV-IgM-positive prøver til virustypning. PCR for HAV samt eventuelt efterfølgende sekventering udføres uden beregning på SSI.

(L. Müller, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Midgley, Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik)

Glædelig jul og godt nytår

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, udkommer EPI-NYT først igen i uge 2, 2020. Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)