Uge 47 - 2019

"Forebyg blærebetændelse – og undgå antibiotika"

Det er overskriften på årets nationale antibiotikakampagne, der netop er skudt i gang.

Den 18. november var det atter Europæisk Antibiotikadag, en begivenhed der har fundet sted siden 2009.

Danmark har deltaget i antibiotikadagen siden 2013, de fleste år med kampagner, hvor især de praktiserende læger har spillet en central rolle i formidling af et hensigtsmæssigt brug af antibiotika til deres patienter.

I år har Statens Serum Institut (SSI) sammen med bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Almen medicin og Sundhedsstyrelsen valgt at sætte fokus på, hvordan kvinder kan forebygge blærebetændelse – og dermed undgå antibiotika, dvs. at kampagnen i år er mere borgerrettet.

Målgruppen for kampagnen er kvinder over 60 år, som er i særlig risiko for at få blærebetændelse. Fra den danske overvågning af antibiotikaforbruget og fra danske studier vides, at forbruget af urinvejsantibiotika (pivmecillinam, sulfamethizol, trimethoprim og nitrofurantoin) steg frem til 2016, men nu viser faldende tendens. Kampagnen har til formål at understøtte denne positive udvikling.

Kampagnens målgruppe er kvinder, da ca. tre ud af fire antibiotika-recepter bliver udstedt til kvinder. For urinvejsantibiotika er forskellen mellem kønnene endnu større, og andelen er stigende; i 2018 var det hele fire ud af fem recepter. I 2018 blev 412.065 personer behandlet med de antibiotika, der primært eller udelukkende benyttes mod UVI. Heraf var 339.395 kvinder, svarende til 82 % af recepterne. Se figur 1.

I 2018 blev der udstedt i gennemsnit 111 recepter på urinvejsantibiotika pr. 1.000 borgere i Danmark. Hos kvinder i aldersgruppen > 60 år var dette tal 200 pr. 1.000 borgere, mens det hos mænd i samme aldersgruppe var 119. Læs mere i DANMAP 2018.

Budskaberne i kampagnen er bygget op om 3 gode og enkle råd til at forebygge blærebetændelse: 

1. Drik rigeligt og skyl bakterierne væk 
    
2. Giv dig tid, når du tisser 
    
3. Hold dig ren og tør forneden.

Brochure, plakat, hjemmeside m.m.

Der er udarbejdet plakater og brochurer, som vil blive sendt ud sammen med de varer, som praktiserende læger bestiller hos SSI i uge 46-49. Har man ikke bestilt varer i denne periode, vil man efterfølgende - i forbindelse med en senere bestilling - kunne markere, at man gerne vil modtage en antibiotikakampagnepakke. Hvis man mod forventning ikke modtager materialerne, så skriv gerne til sha@sum.dk med ”Antibiotikamateriale” i emnefeltet.

Hjemmesiden www.antibiotikaellerej.dk er også i år en vigtig kanal til profilering af kampagnen og stedet, hvor man kan læse mere, herunder se alle kampagnematerialer.

Kampagnen vil også få vind i sejlene på Facebook, hvor der kommer opslag med de tre råd, små videoer m.m.

Plakaten og brochuren til den nationale antibiotikakampagne 2019

Den Europæiske kampagne er i år målrettet sundhedsprofessionelle og deres (videre)uddannelse indenfor antibiotikaresistens, rationelt antibiotikabrug og smitteforebyggelse. Forud for kampagnen blev der udsendt et spørgeskema, der omhandlede håndtering af antibiotikaresistens på europæiske sygehuse og sundhedscentre. 773 danskere deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Resultater fra undersøgelsen kan findes på Europa-kampagnens hjemmeside. De danske resultater viser, at de fleste danske sygeplejersker og læger har god grundlæggende viden om anvendelsen af antibiotika, men kun få arbejder med aktivt at formidle denne viden til deres patienter. Resultater af den danske undersøgelse vil blive offentliggjort på SSI´s hjemmeside om antibiotikaresistens.

Samlede links med mere information

Du kan læse mere om årets nationale antibiotikakampagne her:

Antibiotikakampagnens hjemmeside, hvor du også kan bestille materialer med mere.

Det Nationale Antibiotikaråd.

European Antibiotic Awareness Day.

World Antibiotic Awareness Week 2019.

Du kan læse mere om brugen af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr på SSI’s hjemmeside og i DANMAP-rapporten 2018.

(U. Sønksen, Referenceafsnittet for antibiotikaresistens, B. Jørgensen, Direktionssekretariatet, SSI)

Akut og kronisk hepatitis B 2018

I 2018 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ni anmeldelser af personer med akut hepatitis B og 155 anmeldelser af personer med kronisk hepatitis B.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2018 henvises til årsopgørelse over akut og kronisk hepatitis B 2018.

Akut hepatitis B

Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis B er fortsat lavt, se figur 2. De fleste i denne gruppe var smittet seksuelt. Selvom forekomsten af hepatitis B i Danmark er lav, er det fortsat vigtigt at overveje vaccination forud for rejser til højendemiske lande, hvis der er sandsynlighed for, at der vil blive dyrket ubeskyttet sex med en person fra området, samt hvis man har en partner fra et højendemisk land, eller er en mand, der dyrker sex med andre mænd, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning for hiv og hepatitis B og C.

Kronisk hepatitis B

Antallet af personer anmeldt med kronisk hepatitis B var noget lavere end i de foregående år. Antallet af anmeldte med kronisk hepatitis B afspejler flere forskellige ting, heriblandt testhyppighed og anmeldehyppighed, indvandring og incidens i oprindelseslandene samt hvilken tilslutning børnevaccinationsprogrammerne har haft i de pågældende lande. Danmark er et af de få lande i verden, der ikke medtager hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet til alle børn. Til gengæld har Danmark et vaccinationsprogram for risikogrupper. I Danmark er de vigtigste tiltag i forebyggelsen af hepatitis B den generelle gravidscreening samt vaccination til risikogrupper som iv-stofbrugere og mænd, der har sex med mænd, de sidste dog kun i region Hovedstaden.

De fleste tilfælde af kronisk hepatitis B var anmeldt blandt indvandrere smittet før ankomst til Danmark. Over halvdelen var anmeldt som mor-barn-smitte, og hovedparten af de øvrige var anmeldt med ukendt smittemåde.
Hele 45 % af de anmeldte med kronisk hepatitis B var fundet via den generelle screening af gravide. Dette antyder dels, at der findes mange personer i Danmark, som er kronisk hepatitis B-bærere uden at have fået diagnosen og dermed mulighed for kontrol og behandling, dels at en stor andel af de personer, der er diagnosticeret med hepatitis B, ikke bliver anmeldt til det nationale meldesystem for infektionssygdomme (MIS) på SSI.

Gravide og nyfødte

I 2018 blev 69 gravide kvinder anmeldt med kronisk hepatitis B. Ingen børn blev anmeldt som smittet ved fødslen i Danmark. Takket være screeningen af gravide for hepatitis B findes der hvert år et betydeligt antal asymptomatiske smittebærere, som alle skal henvises til specialafdelinger (infektionsmedicinsk eller gastromedicinsk) for nærmere udredning, kontrol og eventuel behandling. Dette er vigtigt, da det i dag er muligt effektivt at behandle gravide med højt viral load, som ellers er i stor risiko for at smitte barnet intrauterint.

Børn født af hepatitis B-positive mødre skal have immunglobulin og vaccine ved fødslen (såkaldt post-exposure vaccination), samt når de er henholdsvis 1 måned (fx ved 5-ugers-undersøgelsen), 2 måneder og 12 måneder gamle for at mindske risikoen for mor-barn-smitte ved fødslen. I forbindelse med fødslen får forældrene udleveret et brev med information om den videre vaccination af barnet. Dette brev er nu oversat til engelsk, arabisk, farsi samt somali med henblik på at nå ud til de relevante målgrupper.

I få tilfælde vil post-exposure vaccination ikke forhindre mor-barn-smitte. Derfor anbefales det, at børn født af mødre med hepatitis B undersøges for hepatitis B-status og vaccinationseffekt 1-2 måneder efter afsluttet vaccination mod hepatitis B. Der tages en blodprøve til undersøgelse for kvantitativ anti-HBs (antistof) samt HBsAg (antigen). Dette skal foregå hos egen læge. 

Anbefalinger for vaccination

I Sundhedsstyrelsens vejledning for hiv og hepatitis B og C, anbefales det at teste personer fra højendemiske lande, uanset køn, ved første kontakt med sundhedsvæsnet, inklusive adopterede.

Vejledningen anbefaler desuden vaccination til flere grupper:

• Børn af HBsAg positive mødre
• Udsatte personalegrupper
• Husstandsmedlemmer til hepatitis B-bærere
• Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn under skolealderen med kendt kronisk hepatitis B
• Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B
• Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende
• Patienter med hæmofili
• Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres
• Patienter med hiv- eller HCV-infektion
• Seksualpartnere til personer med akut eller kronisk HBV-infektion
• Mænd, der har sex med mænd
• Iv. stofbrugere.

Desuden anbefales det, uanset i hvilken anledning en person testes positiv for hepatitis B, at vedkommendes seksualpartner/e og børn ligeledes testes.

(M. Wessman, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)