Uge 46 - 2019

DANMAP 2018

Årets DANMAP-rapport beskriver resultaterne fra den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i både mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. DANMAP-samarbejdet har eksisteret siden 1995, og der er årligt udgivet rapporter siden 1997.

Den samlede rapport kan findes på DANMAP’s hjemmeside.

Det totale forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker er lavt i Danmark sammenlignet med EU og resten af verden, især i primærsektoren ligger det lavt. Den samlede forekomst af antibiotikaresistente isolater fra infektioner er tilsvarende lav i Danmark, og for de fleste bakteriearter er der ikke observeret store stigninger i andelen af resistens. Alligevel er det samlede antal behandlingskrævende infektioner (vurderet ud fra antallet af bloddyrkninger med fund af bakterier) stigende, og flere patienter vil nu få påvist en invasiv infektion med en resistent bakterie end tidligere. Dette driver antibiotikaforbruget på hospitalerne – som er relativt højt, også i et europæisk perspektiv. Især det stigende antal alvorligt syge patienter vil være med til både at drive en resistensudvikling, at fastholde den og bidrage til spredning af resistente bakterier på hospitalerne. Det er derfor fortsat vigtigt at fokusere på at nedbringe antibiotikaforbruget, der hvor det skønnes, at dette kan gøres, uden at det fører til sygdomme, der kunne være undgået. Desuden at fokusere yderligere på at gøre antibiotikaforbruget så hensigtsmæssigt som muligt hos de kritisk syge patientgrupper.

Den Nationale Handlingsplan for Antibiotika til Mennesker, der udkom i juli 2017, har til formål at mindske antallet af antibiotikarecepter, at øge brugen af smalspektrede frem for bredspektrede antibiotika og at reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. I primærsektoren er der siden 2012 observeret et stabilt fald i antallet af indløste recepter, både blandt praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Siden introduktion af handlingsplanen har denne tendens været endnu stærkere med en betydelig reduktion, der kan observeres for alle danske kommuner og regioner. På hospitalerne har det samlede forbrug været stigende, dog ses der også her en hensigtsmæssig ændring af forbrugsmønstret, og særligt brugen af de kritisk vigtige antibiotika (cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer) har ændret sig, således at andelen af disse i forhold til det samlede forbrug er faldende.

Nedenfor beskrives de vigtigste fund for året 2018.

Antibiotikaforbruget hos dyr

Det samlede forbrug af antibiotika til dyr faldt for femte år i træk. Siden 2013 er forbruget faldet med knap 17 tons, svarende til et fald på 14 %. I 2018 var det samlede forbrug til dyr på 100 tons.

Antibiotikaforbruget hos mennesker

I 2018 var det samlede humane antibiotikaforbrug på 15,95 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er lavere end forbruget i 2017 (16,67 DID) og også lavere end for ti år siden (17.47 DID). Primærsektoren står for omkring 90 % af antibiotikaforbruget, mens de resterende 10 % bliver brugt i hospitalssektoren. I primærsektoren toppede forbruget i 2011 og har siden vist faldende tendenser, mens forbruget på hospitalerne fortsat er stigende. Penicilliner fortsatte i 2018 med at være den mest brugte antibiotikagruppe både i primærsektoren (66 %) og på hospitalerne (53 %).

De tre kritisk vigtige antibiotikagrupper (fluorkinoloner, cefalosporiner og carbapenemer) udgjorde i 2018 20 % af antibiotikaforbruget på hospitalerne, målt i DDD per 100 sengedage, hvilket er et fald fra de 22 %, de udgjorde året før, og de 32 % de udgjorde i 2009.

Antibiotikaresistens i kliniske bakterier hos mennesker

Inden for de seneste ti år er antallet af de invasive infektioner (blodforgiftninger) hos mennesker, der overvåges i DANMAP, steget betydeligt, og denne tendens fortsatte i 2018.

Escherichia coli er den bakterie, der hyppigst findes ved blodforgiftninger. Fra 2010 til 2018 steg antallet af bloddyrkninger med fund af E. coli med 58 %. I samme periode steg andelen af E. coli med resistens overfor cefuroxim, hvor 7,6 % var resistente i 2009 og 9,8 % var resistente i 2018.

For Staphylococcus aureus, Klebsiella pneumoniae og enterokokker er antallet af blodforgiftninger ligeledes steget de seneste ti år. Hvor der for S. aureus og K. pneumoniae generelt ikke er set en stigning i andelen af antibiotikaresistente blodisolater, sås endnu en gang en betydelig stigning i andelen af Enterococcus fæcium fra bloddyrkninger med resistens overfor vancomycin (VRE), fra 7 % i 2017 til 12 % i 2018.

Referencelaboratoriet på SSI modtager isolater af Gram-negative bakterier med mistænkt carbapenem-resistens (carbapenemase-producerende organismer, CPO), både fra rektalscreeninger og kliniske prøver til videre undersøgelse for mulige resistensgener. I 2018 steg antallet af disse verificerede CPO til i alt 170 tilfælde hos 160 patienter, en stigning på 44 % i forhold til året før. Siden september 2018 har alle tilfælde med CPO været anmeldelsespligtige. Anmeldelse omfatter kliniske oplysninger om patienten såsom forudgående rejseaktivitet eller hospitalsindlæggelse.

Resistens i zoonotiske bakterier, bakterier som smitter (direkte eller indirekte) mellem dyr og mennesker

Som i de foregående år var der også i 2018 et signifikant højere niveau af resistens i Campylobacter jejuni og Salmonella Typhimurium hos patienter, der aktuelt havde været i udlandet sammenlignet med infektioner erhvervet i Danmark.

Der blev ikke observeret makrolidresistens i C. jejuni-isolater i 2018. Fluorkinolonresistens sås derimod hyppigt. Omkring en tredjedel af isolaterne fra infektioner erhvervet i Danmark var resistente, mens det tilsvarende tal for isolater fra rejseassocierede tilfælde var 83 %.

For S. Typhimurium gælder, at omkring to tredjedele af de humane infektioner er forårsaget af den samme beslægtede klon, der har bredt sig i Danmark over de seneste 10 år. Denne er resistent over for både ampicilllin, sulfonamid og tetracyklin, men resistens over for kritiske antibiotika, dvs. 3. generations cefalosporiner, carbapenemer, gentamicin og colistin, observeres sjældent (< 1 % for cefalosporiner og carbapenemer i 2018). Resistens over for fluorkinoloner forblev på et højt niveau i 2018 for isolater fra rejseassocierede tilfælde (25 %) sammenlignet med 4 % blandt isolater fra infektioner erhvervet i Danmark. Mindre end én procent af S. Typhimurium-isolaterne var resistente for azithromycin.

(U.W. Sönksen, K.S.S. Pedersen, S. Skovgaard, A.E. Henius, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

European Testing Week 22-29 November 2019 – Test.Treat.Prevent.

Næste uge lanceres European Testing Week (ETW) for syvende gang, endnu engang med fokus på at få flere testet for hiv og/eller hepatitis.

Formålet med European Testing Week er at øge opmærksomhed på hiv og hepatitis og ikke mindst de fordele, der er ved at blive testet og komme i behandling tidligt. Temaet for ETW i år er integreret testning for hiv, hepatitis og kønssygdomme, og fokus er på relaterede aktiviteter, der skal øge opmærksomheden og adgangen til testning – helt i tråd med ETW’s gennemgående slogan: Test.Treat.Prevent.

Det er vist, at jo før man kommer i behandling, jo bedre mulighed har man for at bevare et godt helbred, ligesom risikoen for at smitte andre formindskes.

Under ETW går mere end 730 NGO’er, hospitaler og klinikker i Europa sammen om at få flere testet. Mange slags aktiviteter bliver afholdt med alt fra at tilbyde testning på klubber, på gaden, og udenfor almindelig åbningstid til oplysningskampagner for at øge opmærksomheden om testning for hiv, hepatitis og kønssygdomme både lokalt, nationalt samt blandt politiske beslutningstagere i Europa. For at læse mere om ETW, besøg the Success Stories side.

Tilmelding til ETW foregår på hjemmesiden, hvor der også kan findes mere information samt materiale, der kan være en hjælp til at implementere aktiviteter.

For at se hvilke organisationer, der deltager i ETW 2019, se listen over organisationer, som har tilmeldt sig.

European Testing Week koordineres af EuroTEST som er placeret hos CHIP under Rigshospitalet, Infektionsmedicinsk klinik. CHIP kan kontaktes på eurotest.rigshospitalet@regionh.dk.

(D. Raben, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP), S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)