Uge 45 - 2019

Langstrakt lokalt udbrud med Listeria monocytogenes opklaret

Listeriose er en sjælden, men alvorlig, invasiv fødevarebåren infektion med bakterien Listeria monocytogenes, som primært rammer personer med nedsat immunforsvar, høj alder eller graviditet.

Alle isolater fra invasive listeriainfektioner bliver indsendt til Statens Serum Institut (SSI), hvor de bliver helgenomsekventeret. På denne måde kan ophobninger af genetisk relaterede bakterier og potentielle udbrud identificeres. Udbruddene undersøges i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Det har ved hjælp af helgenomsekventering været muligt at identificere et langstrakt lokalt udbrud, hvor den samme type listeria er fundet i seks personer. De seks var syge i perioden mellem 2016 og 2019. Fem af de syge var kvinder. Alle seks var bosat i Østjylland, og mistanken har derfor været, at smitten kom fra en fødevare, som ikke blev solgt i resten af landet.

Som en del af den intensiverede overvågning af listeriose interviewer SSI løbende patienter eller pårørende til patienter for at få information om, hvad de kan have spist måneden op til, at de blev syge.

I september 2019 sås det, efter interview med de seneste sygdomstilfælde, at de havde handlet hos samme grønthandler og havde spist samme type produkt, som var lavet hos grønthandleren. Desuden kunne indkøbsinformation koble en af dem, som var syge i 2016, til samme sted.

Under et efterfølgende kontrolbesøg på virksomheden fandt Fødevarestyrelsen listeria i fødevare- og produktionsmiljøet. Sekvenserne fra listeriaisolater fra patienter og fødevare- og produktionsmiljøet viste sig ved sammenligning at være ens.

Virksomheden har stoppet produktionen efter påbud fra Fødevarestyrelsen og den 20. september 2019 anbefalede Fødevarestyrelsen forbrugere at smide hummus, oliven i olie, dadler og andre fødevarer med høj vandaktivitet købt hos grønthandleren ud. Der har ikke været registreret tilfælde med denne type listeria siden august 2019.

(L. Espenhain, L. Müller, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Schørring, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, T. B. Nielsen, FødevareNordØst , Fødevarestyrelsen)

Forsyningsproblemer med HPV-vaccinen Gardasil 9 uden for børnevaccinationsprogrammet

Medicinalvirksomheden MSD har oplyst, at de ikke kan levere HPV-vaccinen Gardasil 9 til det private marked før 2021. Leverancerne af HPV-vaccine til børnevaccinationsprogrammet er dog sikret og bliver derfor ikke påvirket.

Medicinalvirksomheden MSD, som producerer HPV-vaccinen Gardasil 9, har oplyst, at de forventer forsyningsproblemer for denne vaccine fra november 2019 og hele 2020 til vaccination uden for børnevaccinationsprogrammet. Årsagen er, at den globale efterspørgsel på vaccinen stiger. Dermed kan produktionen ikke følge med.

Der er fortsat HPV-vacciner til børnevaccinationsprogrammet

Forsyningsproblemerne rammer dog ikke de vacciner, der allerede er sat til side til børnevaccinationsprogrammet. MSD har meddelt, at Gardasil 9 fortsat vil blive leveret til Statens Serum Institut (SSI). Dermed kan alle drenge og piger, der er omfattet af børnevaccinations-programmet, få vaccinen som planlagt.

Der forventes mangel på HPV-vacciner til vaccination uden for børnevaccinationsprogrammet

Forsyningsproblemerne omhandler kun vaccineleverancerne til vaccination uden for børnevaccinationsprogrammet, dvs. personer uden for børnevaccinationsprogrammet, som selv vælger at blive vaccineret og selv betaler for vaccinationen.

MSD forventer, at apotekerne, der er den primære salgskanal til vacciner uden for børnevaccinationsprogrammet, løber tør for Gardasil 9 inden for kort tid. Det forventes, at det private marked i et vist omfang kan forsynes af parallelimporterede Gardasil 9, men det er på nuværende tidspunkt usikkert, om det kan dække det fulde behov og hele perioden. MSD oplyser videre, at de først regner med, at deres leverancer vil være normaliserede i begyndelsen af 2021.

Personer uden for børnevaccinationsprogrammet risikerer at skulle vente med at blive vaccineret

Personer der er i gang med en selvbetalt vaccinationsserie mod HPV har allerede opnået en vis beskyttelse. Med baggrund i den forventede mangelsituation, kan disse dog risikerer at skulle udskyde færdiggørelsen af deres vaccinationsserie.

Så længe der er mangel på vacciner, vurderer SSI, at man kun i særlige tilfælde bør igangsætte HPV-vaccination af nye personer, der ikke hører under børnevaccinationsprogrammet.
Ved vurdering af hvem der i særlige tilfælde kan igangsættes, bør lægen i sin vurdering lægge vægt på:

• hvorvidt personen tilhører en gruppe, der har særlig risiko for udvikling af HPV relateret kræftsygdom (fx mænd der har sex med mænd og personer med immunsuppression) 
   
• tidspunktet for vaccination i forhold til seksuel debut, da den forebyggende effekt af vaccination generelt vil være aftagende derefter.

(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)