Uge 44 - 2019

Hiv 2018

Antallet af anmeldte, ny-diagnosticerede hiv-tilfælde i 2018 var 159. Dette er en nedgang i forhold til 2016 og 2017, hvor tallene var henholdsvis 182 og 183. I de to foregående år var tallene over 200. Der er derfor grund til at tro, at hiv-kurven endelig er knækket. Nedgangen ses især i gruppen af MSM, figur 1.



For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2018 henvises til årsopgørelsen over hiv 2018.

MSM udgjorde med 53 % af anmeldelserne dog fortsat den største smittegruppe, og 76 % af disse var smittet i Danmark. Blandt HTX var 29 % smittet i Danmark.

På trods af en stor testaktivitet, ikke mindst i Checkpoint (AIDS-fondets teststeder for MSM og indvandrere), er der forsat en høj andel af de ny-diagnosticerede, der testes længe efter smitten. For MSM er denne andel 40 % og for HTX hele 66 %.
MSM bør testes for hiv årligt, og de MSM, som har et aktivt sexliv og ikke bruger kondom konsekvent, bør testes for hiv og de øvrige seksuelt overførbare sygdomme hyppigere, for eksempel hver tredje måned.

Nedgangen i antallet af MSM skyldes sandsynligvis såvel indførelsen af gratis PrEP som det faktum, at andelen af velbehandlede hiv-positive MSM stiger.
Uanset, at der findes flere biologiske og tekniske metoder til at nedbringe smittetrykket i Danmark, er hiv fortsat omgærdet med megen uvidenhed og stigma, og der bliver peget på netop stigma som årsag til, at personer, der egentlig godt ved, de er i risiko for at være hiv-positive, vælger at undlade at blive testet. Det er vigtigere end nogensinde at arbejde for at komme uvidenhed og stigma til livs, både i almenbefolkningen, men især i de ramte miljøer. Det er vigtigt, at MSM bliver klar over, at de, der er diagnosticeret som hiv-positive, i de allerfleste tilfælde er velbehandlede og derfor ikke udgør en risiko for videresmitte. Fokus skal flyttes til dem, som mener sig hiv-negative, men som har haft ubeskyttet sex efter den seneste hiv-negative test, da hovedparten af hiv-smitte herhjemme netop sker fra ikke-diagnosticerede hiv-positive.

For indvandrere, der er smittet før ankomsten til Danmark, er det vigtigste, der kan gøres i forhold til sekundær forebyggelse, at diagnosticere patienterne hurtigst muligt. Derfor er det bekymrende, at 60 % af indvandrere anmeldt som heteroseksuelt smittet før ankomsten til Danmark havde opholdt sig i Danmark i over et år, før de blev testet for hiv. Og dette på trods af Sundhedsstyrelsens vejledning, der anbefaler test hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark, hvis man kommer fra et høj-endemisk land.

I Danmark får meget få hiv-positive aids, og hovedparten af disse får diagnosen samtidig med diagnosen hiv, som tegn på at de er sent testede.

I perioden 2016 til 2018 blev hiv-1 fra 349 patienter undersøgt for forekomsten af resistensmutationer samt subtype via sekvensering af hiv-1 pol-genet. På baggrund af disse analyser kan der ikke i perioden observeres en signifikant ændring i forekomsten af resistensmutationer, hverken blandt personer smittet i Danmark eller i udlandet. Subtype B var i 2018 fortsat den hyppigst forekommende blandt alle personer diagnosticeret med hiv-1 i Danmark, mens den cirkulerende rekombinante form (CRF), CRF01, var hyppigst blandt personer smittet i udlandet. Derudover blev CRF12 for første gang observeret i Danmark blandt to patienter smittet i Danmark.

Der blev i 2018 observeret et lavt niveau af resistens imod begge komponenter i PrEP hos en ny-diagnosticeret patient.

Ligesom sidste år præsenteres resistens- og typebestemmelserne i årsopgørelsen over hiv, så kun de personer, som er diagnosticeret for første gang, er medregnet. Dvs. at patienter, som er kendt hiv-positive diagnosticeret i udlandet, er ekskluderet. Arbejdet med at indhente og opdatere epidemiologiske oplysninger foregår fortløbende mellem rapporteringerne i EPI-NYT; der kan derfor være ændringer i data i senere udgivelser.

(A.K. Hvass, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, J. Fonager, Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik)