Uge 38 - 2019

Kighosteepidemi i hele landet

I EPI-NYT 28-33/19 gjorde SSI opmærksom på, at der var en forhøjet forekomst af kighoste i flere landsdele med 210 tilfælde alene i juli måned. Denne stigning er fortsat i august måned med i alt 351 personer med påvist kighoste, figur 1. Dette er mere end tre gange flere, end hvad der normalt observeres, og da stigningen nu ses i næsten alle landsdele, figur 2, vurderes det, at der er tale om en epidemi.

For nuværende er der i år til og med august påvist 1.323 tilfælde af kighoste, hvilket er højere end antallet for hele året i både 2017 og 2018. Den kraftigt øgede forekomst er set i alle aldersgrupper. Blandt børn under to år er der anmeldt 138 tilfælde, hvilket også er over niveauet for hele året i de to foregående år.

Kighoste kan være alvorlig hos små børn, og læger anbefales derfor at være ekstra opmærksomme på eventuel kighoste blandt patienter med anfaldsvis, tør hoste, især blandt mindre børn, men også blandt større børn og voksne, som kan smitte små ubeskyttede børn.

Der var en forhøjet forekomst af kighoste i forårsmånederne på Fyn og i Sydjylland, og i juli måned var der en kraftig stigning i flere andre landsdele. Med data for august måned er det nu tydeligt, at stigningen er fortsat i 9 af de 11 landsdele, figur 2. Noget af stigningen fra juli til august kan forklares ved øget opmærksomhed og dermed øget analyseaktivitet efter nyhedsbrevet i uge 33, men da stigningen er både markant og landsdækkende kan dette ikke alene forklare det øgede antal påviste tilfælde. Det vurderes, at der er tale om en epidemi, som forventes at fortsætte i nogle måneder, også fordi kighoste normalt er hyppigere i 2. halvår.

Kighoste er en bakterieinfektion med Bordetella pertussis, der forekommer blandt både børn og voksne, figur 3.

Hverken vaccination eller tidligere kighoste giver livslang beskyttelse mod ny infektion, og kighoste er yderst smitsom i de første 3-4 uger af det op til tre måneder lange sygdomsforløb. Det er især vigtigt at undgå smitte til uvaccinerede spædbørn, da kighoste kan forløbe alvorligt i denne gruppe. Behandling med antibiotika anvendes primært for at forhindre smitte men kan ikke forventes at mildne symptomerne.

Forebyggende behandling med antibiotika efter udsættelse for smitte (PEP) er primært relevant til uvaccinerede børn under to år (til børn under 6 måneder dog uanset vaccinationsstatus), men kan i særlige tilfælde også være relevant at tilbyde voksne, fx ved kighoste i en familie, se nærmere på SSI’s hjemmeside. I EPI-NYT 28-33/19 er symptomer og forebyggelse også beskrevet, og mere detaljeret information kan desuden findes under sygdomsleksikon på SSI’s hjemmeside.

Den vigtigste forebyggelse er via vaccination, og det er vigtigt at sikre, at de anbefalede vaccinationstidspunkter så vidt muligt overholdes, især ved 3 og 5 måneder. Kighostevaccination anbefales ikke brugt alene efter udsættelse for smitte (PEP), men hvis barnet har alderen for vaccination, bør denne gives samtidig med relevant antibiotikaprofylakse.

Der findes en vaccine, som kan anvendes til at vaccinere voksne mod kighoste (diTekiBooster). Denne anvendes, uanset om personen tidligere er grundvaccineret eller ej.

Revaccination kan overvejes til personer, som har tæt kontakt til spædbørn, fx sundhedspersonale.

Revaccination kan også overvejes til gravide (optimalt i begyndelsen af 3. trimester). Ifølge det registrerede produktresumé er der ikke tilstrækkelige data for brugen af diTekiBooster til gravide, idet vaccinen ikke er undersøgt hos gravide. I lighed med andre inaktiverede vacciner forventes diTekiBooster ikke at skade fosteret, og i de lande hvor man har vaccineret gravide, har opfølgende undersøgelser ikke vist øget risiko for den gravide eller fostret. Eventuel vaccination af voksne vil være for patientens egen regning.

(T. Dalby, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, P.H. Andersen, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Klamydia 2018

Opgørelsen om laboratoriepåviste klamydiainfektioner (okulo-genital infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis) er baseret på data fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), og omfatter alle positive og negative resultater af undersøgelser for klamydia.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2018, inklusiv tabeller og figurer, henvises til årsopgørelse over klamydia.

I 2018 var antallet af personer undersøgt for klamydia 2,9 % højere end i 2017, og antallet af påviste tilfælde var 1,5 % højere end i 2017. Positivraten faldt fra 12,3 % til 12,1 %.

Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd undersøges for klamydia, og i næsten alle aldersgrupper er andelen af positive prøver blandt mænd betydeligt højere end blandt kvinder. Mænds andel af alle påviste tilfælde er fortsat praktisk taget uændret: kun 41 %. Denne kønsmæssigt skæve fordeling af den undersøgte population er uhensigtsmæssig, og øget prøvetagning blandt mænd bør derfor finde sted.

I landet som helhed blev betydeligt flere mænd end i 2017 undersøgt for rektal klamydia, men der var store forskelle mellem landsdelene. Et stigende antal mænd fandtes positive (20,1 % af de undersøgte). Blandt mænd med rektal klamydia blev der for 53 % foretaget LGV-undersøgelse, og den var positiv i 13 % af tilfældene. Ved fund af rektal klamydia hos mænd bør der undersøges for hiv, syfilis, og gonorré, og prøvematerialet bør undersøges for den variant af C. trachomatis, der kan forårsage lymphogranuloma venereum (LGV), EPI-NYT 20/08. De fundne tal peger på, at der desuden bør være øget opmærksomhed på undersøgelse for rektal klamydia hos relevante patientgrupper.

Generelt er der grund til forstærket forebyggende indsats, navnlig blandt de 15-29-årige, især mænd. Der er behov for øget opmærksomhed på oplysning om sikker seksualadfærd, øget prøvetagningsaktivitet samt partneropsporing ved positive fund.

Til behandling af ukompliceret klamydia anbefaler Sundhedsstyrelsen azithromycin 1 g p.o. som éngangsdosis eller doxycyklin 100 mg x 2 p.o. i syv dage. Disse to stoffer er ligeværdige hvad angår effekt over for ukompliceret klamydia, og resistens over for dem anses for at være sjælden. Doxycyklin i samme dosis er overlegen til ukomplicerede rektale infektioner, og da en relativ høj andel af kvinder med klamydia også er asymptomatisk positive i rektum, er der risiko for recidiv ved ubehandlet rektal infektion. Ved behandling af LGV anvendes højere doser.

Azithromycin anvendes formentlig i langt højere grad end doxycyklin til behandling af klamydia i Danmark. Dette må antages at være årsagen til, at der i Danmark er en væsentlig højere forekomst af azithromycinresistens blandt Mycoplasma genitalium, end tilfældet er i Sverige, hvor man anvender doxycyklin til behandling af klamydia. Hvis denne uheldige udvikling fortsætter i Danmark, kan infektion med M. genitalium blive en tilstand, der er meget vanskelig og kostbar at behandle. Denne resistensudvikling vil formentlig kunne bremses, dersom standardbehandlingen af klamydia ændres til doxycyklin, hvorfor det bør overvejes at anvende doxycyclin som første valg.

En muteret variant af C. trachomatis

I april 2019 meddeltes det fra Finland, at man havde opdaget en variant af C. trachomatis, der på grund af en mutation ikke kunne påvises med en meget udbredt diagnostisk metode (Aptima Combo 2^® Assay; Hologic Inc., USA) (AC2). Man havde erkendt dette ved, at et kærestepar, begge med symptomer, havde negative, henholdsvis positive, resultater med AC2 og en anden diagnostisk metode. AC2 anvendes også i Danmark, og klinisk mikrobiologiske afdelinger er blevet informeret via en sikkerhedsmeddelelse fra producenten. ECDC udgav i juni 2019 en risikovurdering om mulige falsk negative test forbundet med AC2.

Det anbefales, at man ved fund af tvetydige resultater med AC2 gentager analysen med en anden metode, der ikke påvirkes af den nævnte mutation, fx Aptima CT^® Assay (Hologic Inc., USA).
SSI har anmodet de KMA'er, der anvender AC2, om at indsende materiale fra prøver, der har givet tvetydige resultater med AC2. Disse prøvematerialer vil på EU-basis blive undersøgt for den pågældende mutation i et referencelaboratorium i Sverige.

(S. Hoffmann, Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe, K.D. Bjerre, Dataintegration og –analyse)