Uge 21 - 2019
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2018
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2018
|
Der foreligger nu en årsopgørelse for 2018.
Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.
I 2018 blev der udført 63.179 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Af disse blev 63.158 (99,9 %) undersøgt for hepatitis B, 63.080 (99,8 %) for hiv og 63.135 (99,9 %) for syfilis.
Langt de fleste gravide kvinder vælger således at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis.
Den generelle screening af gravide må fortsat siges at være en succes. Næsten alle tilfælde af mor-barn-smitte i Danmark forhindres, og gravide, der ikke var klar over, at de var smittet, får mulighed for at blive kontrolleret og behandlet. Det er dog kun de gravide, der bliver undersøgt hos en læge i graviditeten, der får dette tilbud.
Gravide, der er udokumenterede immigranter, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke dækket af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal, hvis der kommer en fødende med ukendt status, foretage test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv hurtig-test.
I 2018 var 12 ud af 21 gravide med syfilis af dansk herkomst. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt homoseksuelle mænd eller immigranter fra lande med høj forekomst, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle danskere. Den tilsyneladende fordobling af antallet af konfirmerede syfilistilfælde blandt gravide (der var 10 i 2017) kan dog være en tilfældighed, da det fortsat er små tal, det drejer sig om.
Da der findes mange falsk positive resultater af screeningsundersøgelser for syfilis blandt gravide, skal der udføres fuld serologisk undersøgelse (konfirmatorisk test) af alle, der er fundet positive i screeningstesten. Én kvinde fik i 2018 ikke foretaget en konfirmatorisk test trods flere opfordringer fra Statens Serum Institut (SSI). Det vides ikke, om det var en falsk positiv screeningsprøve, eller om det var en sandt positiv, og kvinden derfor kan have smittet barnet med syfilis.
Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Gravide med høj HBV-virusmængde (>106 IU/ml) vil ofte kunne tilbydes behandling omkring uge 28, hvilket kan nedsætte risikoen for intrauterin transmission, jf. retningslinjer for behandling af hepatitis udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.
Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis.
I gravidscreeningen i 2017, blev der fundet to hiv-positive kvinder af afrikansk herkomst, som tidligere var testet negative i gravidscreeningen. Den ene kvinde var under en graviditet i 2015 testet negativ, men blev i 2017 fundet positiv i gravidscreeningen. Barnet fra graviditeten i 2015 blev efterfølgende testet hiv-positiv. Moderen kan være smittet senere i graviditeten eller under ammeperioden, hvorefter hun har smittet barnet. På baggrund af sådanne tilfælde kan egen læge overveje at tilbyde hiv-test til den gravides partner – også selvom hun findes negativ i screeningen, såfremt han er indvandret fra et høj-endemisk land, og ikke er testet negativ efter indrejsen i Danmark. Egen læge kan desuden - efter konkret vurdering - teste kvinder i risikogrupperne flere gange for hiv og syfilis i graviditeten.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, skal alle børn født af HBV-bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette sker, fordi nogle børn smittes intrauterint, og i disse tilfælde har vaccinen ingen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet eller utilstrækkeligt dækket på trods af vaccinationerne, henvises til specialafdeling. SSI udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn født af hepatitis B-bærermødre, samt om efterfølgende testning af børnene.
SSI er for tiden ved at foretage en evaluering af påmindelsessystemet for børn født i 2016-2017. En foreløbig opgørelse viser, at knap halvdelen af børnene er testet og fundet dækket af vaccinen, og ca. 5 % er mangelfuldt vaccineret og indtil videre uden oplysninger om vaccinationseffekt. For de øvrige (næsten halvdelen af børnene) har de praktiserende læger ikke besvaret det tilsendte skema, og det vides derfor ikke, om disse børn er dækket af vaccinationerne. Evalueringen vil blive beskrevet i EPI-NYT, når de endelige resultater foreligger, men allerede nu kan det konkluderes, at lægerne ikke i så høj grad som ønsket tager del i monitoreringen af effekten af hepatitis B-vaccination blandt børn af bærermødre.
Det er ligeledes fundet, at børn, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, ikke i nævneværdig grad registreres i DDV (Det Danske Vaccinationsregister), til trods for at det er lovpligtigt for læger, sygeplejersker og jordemødre, der administrerer vaccinen, at indberette. Ud over at den pågældende ikke har mulighed for at se sin vaccination, når den ikke er registreret i DDV, vil der heller ikke kunne oprettes vaccinationsforløb i DDV. Når der oprettes vaccinationsforløb, vil både forældrene til barnet og den praktiserende læge automatisk kunne se datoerne for, hvornår den næste vaccination skal gives. Derfor har Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse valgt at registrere på vegne af fødestedet, hvis fødestedet ikke selv har registreret vaccinen i DDV. Dette kan dog ikke gøres i de tilfælde, hvor fødestedet har undladt at udfylde formularen om immunisering af nyfødt, som kan sendes elektronisk til SSI. I 2019 er der foreløbig født 56 børn af hepatitis B-positive mødre på danske fødeafdelinger. For kun 37 af disse har SSI modtaget en immuniseringsformular.
(A.K. Hvass, A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Hoffmann, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)