Uge 18 - 2019

Igangværende udbrud med yersinia-infektion

Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket et sygdomsudbrud af mave-tarm-infektioner med bakterien Yersinia enterocolitica. Udbruddet omfatter 18 personer i Danmark, og der er også tilfælde i Sverige med samme bakterietype. Smittekilden er endnu ukendt. Landets læger bør være opmærksomme på, at infektionen ofte viser sig med voldsomme mavesmerter, der kan forveksles med blindtarmsbetændelse.

Læs mere om udbruddet på SSI's hjemmeside.

(L. Müller, L. Espenhain, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Shiga-toxinproducerende Escherichia coli (STEC) og Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) i perioden 2014-2018

Nu foreligger en samlet årsopgørelse af shiga-toxinproducerende E. coli (STEC, tidligere benævnt VTEC) for perioden 2014-2018.

STEC smitter fra fødevarer, vand, miljø, direkte fra drøvtyggere og fra person-til-person, se sygdomsbeskrivelse.

Antallet af personer registreret med STEC blev fra 2014 til 2018 næsten fordoblet fra 282 tilfælde i 2014 til 495 tilfælde i 2018 (medianalder 23 år), svarende til en incidens på 8,6/100.000 indbyggere i 2018.

I alt 1.033 (63 %) af alle STEC-tilfælde var registreret som smittet i Danmark, smittested var ukendt for 18 %, og 19 % var registreret som smittet uden for Danmark, primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, tabel 1.

STEC kan forårsage udbrud, sædvanligvis med kun få tilfælde. I 2018 registreredes det hidtil største danske udbrud med 38 tilfælde med en O26-stamme, der ikke var HUS-inducerende. Tilfældene var primært blandt børn under 4 år. Udbruddet kunne formentlig kædes sammen med indtag af oksespegepølse.

I modsætning til andre tarmpatogene bakterier såsom Salmonella eller Campylobacter, har antallet af bakterielle tarminfektioner med STEC været i stigning i perioden (se "overvågning i tal, grafer og kort"). En del af forklaringen kan være, at de diagnostiske metoder og de kliniske kriterier for STEC-undersøgelse har ændret sig på flere mikrobiologiske afdelinger i perioden 2014-2018. Således både undersøges og diagnosticeres flere personer end tidligere. De hidtidige retningslinjer for diagnostik af STEC har primært været rettet mod børn under 7 år og mod patienter med blodig diarré. Med en øget diagnostik af STEC hos patienter over 7 år og med alle former for diarré er der som forventet set en relativ stigning i andelen af patienter over 7 år og et relativt fald i andelen af patienter under 7 år.

I perioden 2014-2018 blev der registreret 55 tilfælde (3,4 % af alle STEC-tilfælde) med HUS. Som det ses i figur 1, blev der registreret flere HUS-tilfælde i aldersgruppen over 7 år, og der blev registreret et øget antal HUS-tilfælde i 2018. Medianalderen for HUS-tilfældene var 6 år og 50 % var mellem 2½ og 13 år (spændvidde 0-80 år). I 2018 sås 21 tilfælde af HUS, hvilket er det hidtil største antal registrerede årlige tilfælde.

SSI har flere gange i løbet af 2018 informeret landets kliniske mikrobiologiske afdelinger, Styrelsen for Patientsikkerhed og børnelæger på tre store hospitaler i Danmark om en stigning i antallet af registrerede HUS-tilfælde. Om dette kan have resulteret i øget opmærksomhed, og derved en mere komplet anmeldelsesindsendelse, er uvist. Der sås blot en enkelt ophobning med to HUS-tilfælde, som var del af et større udbrud med STEC O111, men ellers var der ingen genetisk relation mellem bakterierne fundet i HUS-patienterne, det vil sige de udgjorde sporadiske tilfælde. Det er uvist, om antallet af HUS-tilfælde i 2018 er udtryk for en tendens eller var speciel for året.

Ændringerne i antallet af STEC-infektioner og HUS-tilfælde bliver fulgt nøje i den løbende overvågning, der blandt andet aktuelt omfatter gennemførelse af en case-kontrol undersøgelse på SSI for at afdække risikofaktorer for infektion.

(C. Kjelsø, L. Espenhain, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Schørring, F. Scheutz, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)

Listerioseudvikling og overvågning i Danmark 2014-2018

En epidemiologisk opgørelse af listeriose i Danmark fra 2014-2018 er nu tilgængelig på SSI’s hjemmeside.

Listeriose er en sjælden, men alvorlig, invasiv fødevarebåren infektion med bakterien Listeria monocytogenes, som primært rammer personer med nedsat immunforsvar, høj alder eller graviditet. Dette afspejles også i tallene fra 2014-2018, figur 2, hvor 94 % af de knap 50 registrerede årlige tilfælde havde underliggende disponerende sygdom eller var gravide, og 75 % var over 65 år. Bakteriæmi/sepsis var, som tidligere, den hyppigste manifestation af listeriose efterfulgt af meningitis. Hver 4. anmeldte patient med listeriose døde inden for 30 dage fra diagnosen blev stillet. Infektion med L. monocytogenes hos gravide er sjælden, men kan være alvorlig, da den gravide kan smitte det ufødte barn – også uden selv at være syg. Der blev registreret 12 infektioner med L. monocytogenes hos gravide i 2014-2018, hvoraf mindst otte infektioner førte til abort eller fosterdød.

SSI arbejder tæt sammen med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at opklare udbrud og forhindre, at flere bliver smittet af den samme fødevare.

Siden 2014 er humane L. monocytogenes-isolater rutinemæssigt blevet typet ved hjælp af helgenomsekventering på SSI hvilket muliggør præcis identifikation af udbrud (tidligere beskrevet i EPI-NYT). Helgenomsekventering af udvalgte L. monocytogenes-fund i fødevarer blev også påbegyndt i 2014, først på SSI og siden på Fødevarestyrelsens eget laboratorium, således at sammenligning mellem humane- og fødevareisolater blev mulig og i visse tilfælde kobling mellem humane- og fødevareisolater.

Den epidemiologiske del af udbrudsefterforskningen, som varetages af Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI, vanskeliggøres af:

• den lange inkubationstid (typisk 2-3 uger)
• at der kan gå måneder mellem hvert tilfælde, således at udbrud ikke erkendes før længe efter de første tilfælde er påvist
• at interview ofte vanskeliggøres af underliggende sygdom/høj dødelighed.

For at imødegå disse udfordringer begyndte SSI i 2014 et projekt, der intensiverede den epidemiologiske overvågning af listeriose. Alle patienter bliver kontaktet med henblik på interview angående eksponeringer, i måneden op til de er blevet syge. Da informationerne indsamles løbende – til forskel fra retrospektivt når et muligt udbrud er påvist – er disse interview med til at sikre pålidelig information om mulige smittekilder. Informationen bruges løbende til at identificere eller verificere mulige smittekilder til udbrud.

Siden introduktionen af rutinemæssig helgenomsekventering af L. monocytogenes-isolater og den intensiverede epidemiologiske overvågning i 2014, har SSI i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet opdaget, håndteret og opklaret 15 udbrud. Dette skal holdes op mod, at der i perioden fra 2006-2013 kun blev registreret tre bekræftede udbrud i den nationale fødevareudbrudsdatabase (FUD).

Trods bedre identifikation af udbrud, ses dog stadig knap 50 tilfælde af listeriose om året. Det er mere end i flertallet af andre europæiske lande, set i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning. Godt halvdelen af de registrerede tilfælde var blevet syge af en listeriabakterie som enten var set tidligere eller blev fundet efterfølgende i andre patienter; de fleste af disse var en del af et af de 15 kendte fødevarebårne udbrud. Af denne grund er et fortsat godt samarbejde med de klinisk mikrobiologiske afdelinger om hurtig indsendelse af isolater og med hospitalsafdelinger og patienter om indhentning af brugbare oplysninger om fødevareindtag, yderst vigtigt og værdifuldt.

L. monocytogenes findes overalt i miljøet og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. L. monocytogenes kan vokse ved køleskabstemperatur og risikofødevarer er typisk spiseklare produkter med en lang holdbarhed ved køleskabstemperatur. Kendte risikoprodukter er skiveskåret kødpålæg, fiskepålæg som fx koldrøget og gravad fisk samt bløde oste, især de som er fremstillet af upasteuriseret mælk. Fødevarestyrelsen har vejledninger til, hvordan man undgår listeriose under sin graviditet, eller hvis man er alvorligt syg eller har nedsat immunforsvar.

(L. Espenhain, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Schjørring, E. M. Nielsen, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)