Uge 16/17 - 2019

Årsrapport om børnevaccinationsprogrammet

I denne uge markerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for 14. gang European Immunization Week.

Under sloganet “Protected Together, #Vaccines Work” ønsker WHO også i år at sætte fokus på vaccinationer som et meget effektivt middel til at forebygge smitsomme sygdomme. WHO fremhæver også såkaldte ”vaccine heroes”, både sundhedspersonale der giver vacciner, alle forældre der vælger at få deres børn vaccineret, samt enhver der søger evidensbaseret viden om vacciner og formidler denne videre.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut i samarbejde for femte gang udarbejdet en årsrapport om børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Årsrapporten beskriver vaccinationsprogrammet og de aktiviteter, der var forbundet med vaccinationsprogrammet i 2018.

Årsrapporten er således tænkt som et samlet opslagsværk for børnevaccinationsprogrammet og kan findes på de tre institutioners hjemmeside.

Tilslutning til vaccination var stigende i 2018

Tilslutningen til alle vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram var stigende eller på samme niveau som i 2017. Det skal ses i forhold til, at tilslutningen til samtlige vaccinationer steg fra 2016 til 2017.

I 2018 har vi tilmed set en kraftig stigning i vaccinationen mod livmoderhalskræft (HPV-vaccination) for de piger, der blev 12 og 13 år i 2018. Dækningen er steget med 14 % for den første vaccine og 16 % for den anden vaccine for årgang 2005.

Samtidig kan vi se, at der er vaccineret 20 % flere piger mellem 14 og 17 år i forhold til 2017. For visse årgange nærmer vi os endda den høje tilslutning til HPV-vaccinen, der var før 2015 (omkring 90 procents dækning).

I 2018 har vi også set på MFR-dækning på skoleniveau. Ved at sammenkøre data fra Det Danske Vaccinationsregister og data fra Danmarks Statistik får vi et finere billede end tidligere, hvor vi kun kunne opgøre vaccinationsdækning på kommuneniveau.

Opgørelsen viser, at næsten halvdelen af alle børn (44 %) går på skoler, som har en MFR-dækning mellem 90 og 100 %. Det er dog relativt få børn, der går på en skole, hvor flere end 95 % af børnene er fuldt beskyttet mod mæslinger (1,8 %), hvilket er WHO’s målsætning. Meget få elever går på en skole, hvor tilslutning er på mellem 50 og 60 % (658 børn), og ingen elever går på en skole med en lavere tilslutning end 50 %.

Vi har udpeget syv kommuner, der har en særlig høj tilslutning til MFR-vaccinen på to eller flere skoler (over 95 procents dækning). Fire ud af syv kommuner ligger i Vestjylland. Kommunerne er blevet kontaktet og spurgt, om de gør noget særligt for at få denne høje tilslutning. I de tilfælde, hvor kommunen har gjort noget særligt i 2018, står sundhedsplejerskernes systematiske og dialogbaserede indsats over for alle forældre centralt.

En oversigt over vaccinationsdækning for MFR2 på skoleniveau kan ses her.

Kommunerne kan bruge skoleopgørelsen som et redskab til at målrette deres indsats, hvis de gerne vil gøre noget særligt for at hæve vaccinationsdækningen. Hvis vaccinationsdækningen er lav på flere skoler i kommunen, kan sundhedsplejerskerne fx lave en oplysningskampagne eller en opsøgende indsats på disse skoler for at finde uvaccinerede børn og gå i dialog med deres forældre.

I 2018 var der fokus på vaccination fra flere sider

Regeringen afsatte i 2018 midler til nye initiativer på vaccinationsområdet over de næste fire år. Målet er, at endnu flere skal vaccineres på det anbefalede tidspunkt, at det sker med nye og endnu mere effektive vacciner, og at alle, som kan have gavn af en vaccination, tilbydes den.

Konkrete eksempler på initiativer er, at sundhedsplejerskerne skal uddannes til at være vaccinationsambassadører, at forældre fremover mindes om vaccination før den skal gives via påmindelsesordningen, og at drenge fra midten af 2019 også bliver tilbudt HPV-vaccination.

I april 2018 blev der indført et permanent tilbud om MFR-vaccination af voksne. Tilbuddet er primært målrettet personer født efter 1974. Disse personer har en større risiko for ikke at have haft sygdommen i barndommen, i modsætning til de ældre generationer der som oftest har været smittet som børn. I 2018 blev i alt 3.614 voksne vaccineret imod mæslinger, heraf var 1.435 født i 1974 eller tidligere.

I 2018 var der igen fokus på at oplyse om HPV-vaccination og at øge tilslutningen. HPV-informationsindsatsen Stop HPV – stop livmoderhalskræft fortsatte i 2018 med egen hjemmeside, facebookside og informationsmateriale til forældre og sundhedspersonale. Indsatsen har bidraget til, at flere forældre takker ja til at lade deres døtre vaccinere.

Derudover afviklede Københavns Kommune i 2018 et pilotprojekt med HPV-vaccination på otte udvalgte folkeskoler, hvor alle piger i 6. klasse fik tilbud om at blive vaccineret i skoletiden. 229 forældre har fået tilbuddet, og 34 piger er blevet vaccineret. Kommunen har afsat midler til at give tilbuddet på alle københavnske skoler i to år.

Status for antallet af indberetninger af formodede bivirkninger i 2018

I 2018 modtog Lægemiddelstyrelsen i alt 661 indberetninger om vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Det svarer til et fald på 13 % i forhold til 2017, hvor der også var et fald i antallet af indberetninger i forhold til året før. Ud af de 661 indberetninger i 2018 kategoriserede Lægemiddelstyrelsen 78 som alvorlige.

Der er hyppigst indberettet formodede bivirkninger ved vaccinen imod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, infektion med bakterien Haemophilus influenzae (hib) (+ hepatitis B) og vaccinen mod pneumokokinfektion. De hyppigst indberettede bivirkninger er granulomer (en kløende, langvarig knudedannelse på indstiksstedet). I 2018 modtog Lægemiddelstyrelsen i alt 417 indberetninger om granulomer, hvoraf de fleste handlede om vacciner givet i 2015 og 2016. Granulomer efter vaccination med vacciner, der indeholder aluminiumssalte, er en kendt og oftest ikke alvorlig bivirkning.

Utilsigtede hændelser er vigtig læring

En utilsigtet hændelse er en fejl, der forekommer, hvis sundhedsfagligt personale uforvarende forvolder skade eller kunne have forvoldt skade på en patient. Både sundhedspersonale og forældre kan indberette en utilsigtet hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som anonymiserer indberetningen og sørger for, at alle kan lære af fejlen. I børnevaccinationsprogrammet sker de utilsigtede hændelser oftest hos de praktiserende læger, da børn typisk vaccineres der.

I 2018 blev der rapporteret 121 utilsigtede hændelser med vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet. 46 af disse er kategoriseret som at have medført mild skade på barnet, og 75 er kategoriseret som ingen skade på patienten. I de fleste tilfælde var konsekvensen ved den utilsigtede hændelse, at barnet fik en ekstra vaccination, som i nogle tilfælde krævede et ekstra lægebesøg.

De tre hyppigst fremkomne problemstillinger i de utilsigtede hændelser var: ”Forkert vaccine givet” (73 utilsigtede hændelser), ”Samme vaccine givet flere gange” (12 utilsigtede hændelser) og ”Pulver og væske er ikke blandet inden injektion” (10 utilsigtede hændelser).

Vi vaccinerer mod 10 sygdomme i børnevaccinationsprogrammet

I børnevaccinationsprogrammet vaccinerer vi mod 10 alvorlige smitsomme sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio (børnelammelse), hjernehinde- og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib-bakterien), hjernehindebetændelse og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien, mæslinger, fåresyge, røde hunde og livmoderhalskræft (piger).

Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om man vil lade sit barn vaccinere. Alle sundhedsmyndigheder anbefaler dog, at børn vaccineres efter det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinationerne gives typisk hos de praktiserende læger.

Målsætninger for vaccinationsdækning er ambitiøse

WHO har målsætninger for vaccination mod mæslinger, kighoste og polio. For mæslinger anbefaler WHO, at vaccinationsdækningen er på minimum 95 % i hele befolkningen. I Danmark betyder det, at mindst 95 % af alle børn får begge MFR-vacciner.

WHO anbefaler også, at minimum 95 % af alle børn skal have DiTeKiPol/Hib-vaccinerne. Derved er børnene godt beskyttet mod kighoste, polio og de andre sygdomme, som vaccinen beskytter mod.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler også, at børn vaccineres ”til tiden”. Det vil sige, at barnet bliver vaccineret, når det har den alder, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination. Det sikrer nemlig, at hver vaccine giver barnet den maksimale beskyttende effekt.

Vaccination er effektiv og sikker forebyggelse

Det danske børnevaccinationsprogram er utrolig effektivt. Der har ikke været smitte af sygdomme som fx polio (børnelammelse) i Danmark i ganske mange årtier, og for flere af de andre sygdomme kan man se et stort fald i forekomsten kort efter, at vaccinationen er startet fx efter indførelse af Hib-vaccinationen.

Vi skal dog stadig vaccinere vores børn. Uvaccinerede børn risikerer at blive smittet på rejser til udlandet og tage smitten med hjem til Danmark. Uvaccinerede udlændinge kan også medbringe smitten til Danmark. Det er vi dog beskyttet imod, hvis børnene er vaccineret. Vi beskytter samtidig de børn, der er for syge eller for små til at blive vaccineret.

Generelt er vaccination en af de mest effektive og sikre forebyggelsesmetoder, der findes. Virkningen af de fleste vacciner er langvarig, og vaccination forebygger både infektion hos det enkelte barn og nedsætter smittespredningen i befolkningen.

Kommentar

2018 var et godt år for børnevaccinationsprogrammet. Tilslutningen til programmet stiger, og i 2018 var der markant flere piger og unge kvinder, der blev HPV-vaccineret og dermed godt beskyttet mod livmoderhalskræft. Mange myndigheder arbejder for at hæve tilslutningen. Regeringen afsætter flere midler. Sundhedsmyndighederne udvikler nye redskaber og undervisningsmaterialer. Og flere sundhedsplejersker tager dialogen om vaccination med forældre.

Sundhedsmyndighederne følger samtidig tæt med i, hvordan det går med programmet. Vi overvåger smitten af de sygdomme, vi vaccinerer imod, og vurderer indberetninger om mistænkte bivirkninger og utilsigtede hændelser ved vaccination. Alt sammen for at gøre børnevaccinationsprogrammet mere sikkert for børn og trygt for deres forældre.

(Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut)