Uge 40/41 - 2018
Invasiv pneumokoksygdom og tilslutning til pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet 2017
|
Den 7-valente konjugerede pneumokokvaccine (PCV-7) blev indført i det danske børnevaccinationsprogram den 1. oktober 2007, og blev efterfølgende gradvist erstattet af den mere dækkende 13-valente konjugerede vaccine (PCV-13) fra april 2010. Der anbefales 3 vaccinationer i alderen 3, 5 og 12 måneder.
Laboratorieovervågningsdata forud for indførelsen af PCV-7 viste, at 64 % af alle tilfælde af invasiv pneumokoksygdom (IPS) hos børn op til fem år skyldtes pneumokokserotyper indeholdt i PCV-7 (4, 6B, 9V, 14, 18C, 19F og 23F), og at 91 % af IPS i samme aldersgruppe skyldtes serotyper indeholdt i PCV-13 (PCV-7-serotyperne plus serotype 1, 3, 5, 6A, 7F og 19A), EPI-NYT 37a/07 og 37b/07.
Vaccinationstilslutning
Tilslutningen er opgjort på basis af data fra Det Danske Vaccinationsregister den 2. oktober 2018.
Tilslutningen til PCV-vacciner i børnevaccinationsprogrammet for fødselskohorterne 2007-2017 var 87-96 % for den første PCV, 82-95 % for den anden PCV, og for 2007-2016 var den 69-95 % for den tredje PCV, tabel 1. Der er beskedne geografiske forskelle med lidt lavere tilslutning for fx fødselsårgangene 2016 og 2017 for tredje PCV i København by dvs. Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, sammenlignet med de øvrige landsdele, www.ssi.dk/data.
Tilslutningen til PCV er stigende og er nu på niveau med tilslutningen til DiTeKiPolHib-vaccinen, som gives samtidigt. Tidligere var tilslutningen mellem et og to procentpoint lavere.
Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom
Der blev i 2017 påvist 771 tilfælde af invasiv pneumokoksygdom i Danmark, svarende til en incidens på 13,4 tilfælde pr. 100.000. Invasiv pneumokoksygdom defineres som sygdom, hvor der er fundet pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) i spinalvæske, blod eller andet normalt sterilt materiale. Der er primært tale om blodforgiftning (691 tilfælde) og meningitis (63 tilfælde).
Invasiv pneumokoksygdom ses typisk blandt helt små børn og i den ældre del af befolkningen. Figur 1 viser antallet af påviste tilfælde fordelt på alder og køn for 2017.
Man kender til flere end 92 forskellige serotyper af pneumokokker, og de har forskellig tilbøjelighed til at forårsage infektioner henholdsvis alvorlige infektioner hos mennesker.
Figur 2a og 2b viser antallet af påviste tilfælde af invasiv pneumokoksygdom i perioden 2000 til og med 2017 blandt a: børn i alderen 0 til 5 og b: for alle aldre samt de tilhørende serotyper af pneumokokkerne, der forårsagede infektionerne.
Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom forårsaget af serotyper der ikke dækkes af vaccinen er steget i de seneste år.
Siden den 1. oktober 2007 har det været lovpligtigt ved invasiv pneumokoksygdom at indsende pneumokokisolatet til serotypebestemmelse på Statens Serum Institut. Hermed dannes grundlaget for den nationale overvågning. Opgørelsen for 2017 er således baseret på landsdækkende data fra afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe ved SSI med tilføjelse af data fra Den danske mikrobiologidatabase (MiBa).
Vi vil gerne takke alle de klinisk mikrobiologiske afdelinger i landet for deres bidrag til den nationale overvågning og et godt samarbejde i 2017.
Kommentar
Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom i 2017 var en smule højere end i 2016. Antal tilfælde i 2016 var med 731 tilfælde det laveste antal tilfælde observeret, efter pneumokokvaccination blev indført i børnevaccinationsprogrammet.
Tilslutningen til vaccinationsprogrammet mod pneumokokker har været stigende de seneste år, og er nu på mindst 95 % for hver af de tre doser, hvilket er glædeligt. Vaccinationsprogrammet har haft en meget tydelig effekt på forekomsten af invasiv pneumokoksygdom - både blandt de vaccinerede børn, men også blandt resten af befolkningen, da smitten fra børnene er mindsket.
Fordelingen af serotyper bag invasiv pneumokoksygdom er både påvirket af vaccinen men også af naturlige udsving for de enkelte serotyper. Således bør sammenligninger fra år til år tolkes varsomt.
Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom forårsaget af serotyper der ikke dækkes af PCV-13 er dog steget i de seneste år. Denne stigning overskygger dog ikke den samlede gavn af vaccinen. Den samme udvikling er også set i andre lande med tilsvarende høj vaccinedækning som i Danmark, for eksempel i England, og der arbejdes på at udvikle nye vacciner der kan dække nogle af disse typer
(T. Dalby, H.-C. Slotved, Z.B. Harboe, K Fuursted Bakterier, Parasitter & Svampe, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)
Høj forekomst af enterovirus
Alle lande skal have en national overvågning af polio. I visse lande – heriblandt Danmark - er polioovervågningen udvidet med overvågning af alle typer enterovirus. Det vil sige, at når en patient bliver testet positiv for enterovirus, sender hospitalet prøverne ind til det danske WHO poliovirus referencelaboratorium på Statens Serum Institut, som sørger for den videre analyse med blandt andet opformering i celler og sekventering. Dermed kan følges om der sker ændringer i forekomsten af bestemte typer virus og om virus ændrer sig. Blandt de danske patienter er feber og udslæt hyppige symptomer, men der er også flere tilfælde af meningitis, encephalitis og sepsis.
Der er i øjeblikket en høj forekomst af enterovirus i Danmark, og Statens Serum Institut har viden om mange tilfælde af viral meningitis, hvor der er påvist echovirus 30 i spinalvæsken eller fæces.
Der er desuden identificeret otte tilfælde af enterovirus A71-infektion, med en subtype der tidligere i blandt andet Tyskland, Frankrig og Spanien har forårsaget tilfælde af rhomboencephalitis og encephalitis.
Derudover er enterovirus D68 (EV-D68) igen påvist i Danmark. EV-D68 forekommer med to års mellemrum og forårsager hovedsageligt luftvejssymptomer, men kan i sjældne tilfælde forårsage en poliolignende sygdom –AFM/AFP (akut slap myelitis/akut slap parese), især hos børn over 5-årsalderen. Denne virustype forårsagede i 2014 et stort udbrud der begyndte i USA og spredte sig videre til Europa, EPI-NYT 49/14. Der var mange tilfælde med AFM, især i USA, men også enkelte tilfælde i Europa. Der er fundet EV-D68 hos danske patienter i 2014 og 2016, og nu igen i 2018, men hidtil er der ikke rapporteret om AFM-/AFP-tilfælde forårsaget af EV-D68 i Danmark.
Vi vil hermed minde om vigtigheden af indsendelse af enterovirus-positive prøvematerialer til den nationale enterovirus-overvågning på Statens Serum Institut. Vi anbefaler, at man indsender både positive fæces-, spinalvæske- og luftvejsprøver. Luftvejsprøver er især vigtige i forhold til detektion af EV-D68, da denne virustype kun i meget få tilfælde er fundet i fæces eller spinalvæske.
(S. E. Midgley, Virologisk Overvågning og Forskning, Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi)
Læs tidligere numre af EPI-NYT
10. oktober 2018