Uge 25 - 2018

Udbrud af botulisme i Sønderjylland

Som det har været omtalt i medierne, er der påvist et større udbrud af fødevarebåren botulisme blandt en gruppe af 11 ældre personer i Sønderjylland, der havde spist sammen, hvoraf aktuelt ni er syge.

SSI blev orienteret om udbruddet søndag morgen den 17. juni 2018 og sikrede i løbet af søndagen og natten til mandag, at der dels blev taget relevante prøver fra patienterne, dels at de kunne blive behandlet med modgift i form af botulisme anti-toksin.

Mandag den 18. juni 2018 modtog Statens Serum Institut (SSI) prøver fra 10 af de 11 personer. Ved sjældne sygdomme som botulisme udføres den højt specialiserede diagnostik kun på SSI.

SSI undersøger, om giftstoffets/toksinets arvemateriale kan påvises i afføring eller opkast (PCR-undersøgelse), og derudover foretager man musetest for at afdække, om toksinet er tilstede i blodet. Man undersøger også, om Clostridium botulinum-bakterierne findes i afføringen.

Musetesten fortages ved at give mus en lille indsprøjtning med blod fra patienterne. Herefter følger man musene i op til 5 dage for at se, om de får symptomer på botulisme. Hvis de gør det, kan man også undersøge, om symptomerne forsvinder ved at give musene modgift.

Straks efter modtagelsen af prøvemateriale udførte SSI de første musetests, og allerede 4 timer efter indgivelse af serum fra én af de syge patienter fik musene tegn på botulisme med lammelser af vejrtrækningsmuskulaturen, der viser sig ved, at musene får såkaldt ”hvepsetalje”. Dette bekræfter, at botulisme-toksinet var i blodet i den prøve, der er taget, før patienten fik modgift. I løbet af natten blev yderligere fem patienter positive i musetesten.

I dag er én af de seks positive musetests bestemt til toksin type A.

Ved mistanke om botulisme skal patienterne behandles alene ud fra de klassiske symptomer patienterne får, og man skal ikke afvente laboratorieresultater. Modgiften kurerer ikke patienterne, men hæmmer udviklingen af sygdommen.

Kommentar

SSI’s hovedopgave er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme ved overvågning af infektionssygdomme, udbrudshåndtering, specialdiagnostik og ved at sikre forsyning af vacciner og beredskabsprodukter.

SSI arbejdede i døgndrift fra søndag morgen for at sikre, at alle patienter kunne modtage modgift. Modgiften kom dels fra SSI’s eget beredskabslager dels fra Norge og Tyskland. SSI har et tæt netværk med andre lande, der kan hjælpe hinanden, når der skal skaffes beredskabsprodukter med kort varsel.

SSI hjælper desuden Fødevarestyrelsen med at finde smittekilden ved at indhente information om præcis, hvad patienterne har spist. Smittekilden er dog endnu ikke kendt.

(T.G. Krause, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Skovgaard, A. Kjerulf, Klinisk Mikrobiologisk Referencelaboratorium)

MRSA 2017

Antallet af nye MRSA-tilfælde var 3.579 i 2017, hvilket er på niveau med antallet i 2016 (3.550), EPI-NYT 23/17. I 581 (16 %) tilfælde var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket er et fald fra 2016, hvor 712 blev registreret som importerede tilfælde. Der sås mindre stigninger af hospitalserhvervede og samfundserhvervede tilfælde. Stigningen blandt hospitalserhvervede tilfælde skyldtes primært flere udbrud på neonatal-afdelinger.

Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde var 1.212 og dermed på samme niveau som de tre foregående år. Stagneringen skyldes formentligt, at en stadig større del af personer med direkte kontakt til grise er blevet undersøgt. Herved falder antallet af personer, der er i risiko for nysmitte. Det skal bemærkes, at der trods stagnationen med stor sandsynlighed vil være en ophobning af raske smittebærere over tid, specielt for bærere af husdyr-MRSA CC398 med husdyrkontakt. Dette skyldes, at disse ikke er omfattet af MRSA-eradikationsprogrammer. Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde på hospitaler, som først bliver opdaget efter indlæggelse, er lavt (10), og viser, at de danske nationale MRSA-retningslinjer fungerer efter hensigten.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2017 henvises til årsopgørelse over MRSA 2017.

Håndtering af MRSA-anmeldelser

Opgørelsen over MRSA-tilfælde beror på oplysninger som Statens Serum Institut (SSI) modtager fra MRSA-anmeldelsesformularerne samt karakteriseringen af de tilhørende isolater. Isolaterne fremsendes af det diagnosticerende laboratorium, og MRSA-anmeldelsesformular fremsendes af lægen, der har taget prøven. I praksis betyder det, at anmeldelser og isolater fremkommer til SSI på forskellige tidspunkter. Derfor overvåger SSI løbende, om samhørende anmeldelser og isolater er fremkommet. Der fremsendes rykker, hvis der mangler anmeldelse i mere end 2 måneder fra diagnosetidspunktet.

Ud af de 3.579 nye MRSA-tilfælde blev der i 685 tilfælde fremsendt en rykker i henhold til ovennævnte procedure. Selv efter denne rykker manglede der fortsat oplysninger på 281 personer. Det var derfor nødvendigt at henvende sig telefonisk til den praktiserende læge i 120 tilfælde for at kunne fuldføre overvågningen af MRSA, mens de Infektionshygiejniske enheder kunne bidrage med oplysninger på 136 personer. Oplysninger om de resterende 25 tilfælde blev indhentet af SSI på anden vis.

Det er klart, at tilfælde, hvor det er nødvendigt at rykke for anmeldelser, vil forsinke opgørelsen af antallet af MRSA-tilfælde. Derudover er det ressourcekrævende både for de, der skal anmelde, og for SSI. For at forbedre dette, arbejder SSI på at etablere en elektronisk anmeldelse af MRSA. Indtil dette kan virkeliggøres, opfordres laboratorier og anmeldende læger fortsat til så hurtigt som muligt at fremsende såvel isolater som anmeldelser.

(A. Petersen, A.R. Larsen, Bakterier, Svampe og Parasitter, B. Kristensen, A. Koch, C.H. Møller, T. Urth, H. Amtsbiller, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

20. juni 2018