Uge 15 - 2018

Salmonella- og Campylobacter-infektioner 2016-17

På SSIs hjemmeside kan nu findes epidemiologiske opgørelser for en toårig periode af de to hyppigste zoonotiske, bakterielle tarminfektioner: Campylobacter spp og zoonotiske Salmonella enterica. De bakterielle tarmpatogener overvåges gennem laboratoriemeldesystemet, idet førstegangspositive diagnosticerede patienter (inden for en 6-måneders periode) registreres i den nationale overvågningsdatabase, Tarmbakteriologisk Register. For Salmonella følges anmeldelserne op ved samtidig indsendelse af isolater til referencelaboratoriet på SSI. Salmonella og Campylobacter blev begge senest behandlet i EPI-NYT 11/16.

Der er omtrent fire gange så mange, der bliver syge med Campylobacter som med Salmonella. Figur 1 viser antallet af registrerede tilfælde med Campylobacter spp, og zoonotiske serotyper af Salmonella enterica i perioden fra 1980 til 2017. Der har i de senere år været en moderat stigning i antallet af syge med Campylobacter, mens tallet for Salmonella har været stabilt i de seneste fem år.

Campylobacter

Den detaljerede opgørelse kan ses her.

Antallet af registrerede sygdomstilfælde med Campylobacter-infektioner steg i 2016 men faldt igen i 2017 og incidensen for de to år var samlet set på 77,8 pr. 100.000 danskere pr. år. Det er glædeligt at se, at antallet igen faldt i 2017 efter to år med stigninger – faktisk var antallet af patienter i 2016 det højeste registrerede nogensinde. Som tidligere beskrevet, EPI-NYT 11/16, kan den gradvise indførelse af brug af PCR-diagnostik på fæcesmateriale spille en rolle for, hvor mange der findes positive. Det kan derfor være vanskeligt at anvende overvågningsdata til at vurdere effekten af eventuelle indsatser til at nedbringe antallet af smittede.

Campylobacter-infektioner er forsat den hyppigste årsag til mave-tarminfektioner i Danmark og må siges at udgøre et væsentligt folkesundhedsproblem. I modsætning til Salmonella forårsager Campylobacter dog ikke så hyppigt udbrud. Blandt de få større registrerede udbrud i perioden sås et storkøkken udbrud, hvor smittekilden mentes at komme fra fjerkræ, samt et udbrud blandt skolebørn der drak rå mælk i forbindelse med et gårdbesøg (se Årsopgørelsen). Begge er klassiske typer af Campylobacter-udbrud. Campylobacter er den væsentligste årsag til bakterielle mave-tarminfektioner i den øvrige vestlige verden og i mange af de mellem- og lavindkomstlande, hvorfra data foreligger. Andelen af udlandssmittede oversteg, hvad der tidligere er blevet registreret og udgjorde i 2016 38 % og i 2017 47 % af patienterne. Disse tal kan dog være påvirkede af en ændret registreringsmetode.

Salmonella

Den detaljerede opgørelse kan ses her.

I 2016-17 lå den gennemsnitlige årlige incidens på 18,7 patienter pr. 100.000 borgere. Incidensen har ligget på samme lave niveau gennem de seneste 7 år, figur 1. Danskproducerede æg og kyllinger er fortsat salmonellafri og S. Enteritidis, den salmonella-type, der især smitter via æg, er overvejende en infektion danskere smittes med i udlandet. Som i tidligere år var mere end tre-fjerdedele af S. Enteritidis infektioner erhvervet i udlandet.

Antallet af registrerede infektioner med S. Typhimurium samt af den monofasiske variant af S. Typhimurium, der traditionelt forbindes med svinekød, ligger også på et stabilt niveau. Her sås dog også en stigende andel af patienter smittet i udlandet, nemlig 46 %.

I 2016 og 2017 rapporteredes henholdsvis 11 og 25 udbrud med Salmonella. Stigningen fra 2016 til 2017 skyldes bl.a., at SSI i 2017 overgik til rutinemæssigt at helgenom-sekventere alle Salmonella-isolater. Denne metode grupperer Salmonella-stammerne meget nøjagtigt og afslører deres præcise indbyrdes slægtskab. Derfor opdages både flere udbrud og mindre ophobninger af patienter.

Udbrud med Salmonella i Danmark er som oftest forårsaget af S. Typhimurium eller den monofasiske variant heraf. I 2016-17 blev 14 udbrud registreret med disse typer. Det var muligt at finde smittekilden for seks af de 14 udbrud og alle var relateret til svinekød. Det største udbrud omfattede 21 rapporterede patienter fra december 2016 til april 2017 og kilden var forloren hare solgt som færdigret. Tolv udbrud registreredes i 2016-17 med S. Enteritidis og otte af disse var relateret til rejse i udlandet.

(S. Ethelberg, L. Müller, K. Kuhn, Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse. E.M. Nielsen, M. Torpdahl, Afdeling for Mikrobiologi & Infektionskontrol)

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende smittekilder for STEC og HUS

Infektion med shiga toksin-producerende Escherichia coli (STEC eller VTEC) udgør den hyppigste årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) hos danske børn <5 år. Antallet af STEC tilfælde har i de senere år været i stigning, se tal her og lå i 2016 på lidt over 250 årlige tilfælde.

Kilder til smitte med STEC er kun delvist kortlagte, men er vigtige at kende for bedre at kunne forebygge infektionerne. Statens Serum Institut gennemfører derfor en case-kontrol undersøgelse, hvor både patienter og raske kontrol-personer interviewes gennem et struktureret elektronisk spørgeskema, der udsendes via e-boks. Undersøgelsesperioden er foreløbigt fastlagt til at løbe fra januar 2018 til januar 2021. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge smittekilder til mindre ophobninger og sporadiske STEC tilfælde i Danmark samt give et generelt overblik over infektionernes epidemiologi.

(C. Kjelsø, S. Ethelberg, K. Kuhn, Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse. F. Scheutz, Afdeling for Mikrobiologi & Infektionskontrol).

Læs tidligere numre af EPI-NYT

11. april 2018