Uge 50 - 2017

Purulent meningitis 2016

I 2016 blev der anmeldt 128 tilfælde af purulent meningitis. Tabel 1 viser fordeling på ætiologi og alder. Incidensen var højest hos spædbørn. Andre aldersgrupper med en høj incidens var 1-4 år, 15-19 år og ældre end 50 år. Meningokokker var årsag til 17 tilfælde i 2016, EPI-NYT 49/17. Andre angivne bakterier var andre streptokokker end pneumokokker samt Listeria monocytogenes, Hæmophilus influenzae, Escherichia coli og Staphylococcus aureus. Kategorien ’Ukendt’ dækker klinisk anmeldte tilfælde, hvor bakterier ikke er påvist, figur 1.

Underliggende sygdomme er opgjort ved at koble de registrerede CPR-numre fra overvågningen af purulent meningitis med Landspatientregisteret. Underliggende sygdomme og sequelae er kategoriseret i grupper på baggrund af diagnosekoder. Infektioner er medregnet fra en måned før det aktuelle tilfælde af meningitis, mens der for de øvrige underliggende sygdomme/dispositioner ikke har været tidsmæssige restriktioner. Kun diagnosekoder givet mere end fem dage efter sygdomsdebut eller efter meningitis-indlæggelsen er kategoriseret som sequelae.

Pneumokokker

Der blev i 2016 anmeldt 71 tilfælde af meningitis med Streptococcus pneumoniae. I alt 52 tilfælde blev påvist ved dyrkning af cerebrospinalvæske (CSV), heraf var fem også påvist ved PCR-undersøgelse af CSV. Yderligere otte var udelukkende påvist ved PCR i CSV, 11 tilfælde blev anmeldt med kombinationen af klinisk meningitis og fund af pneumokokker ved bloddyrkning.

Syv børn i alderen 0-10 år, heraf fem uvaccineret, fik meningitis. Der blev registreret sequelae hos fire børn: tre 0-årige fik henholdsvis hørenedsættelse, synsdefekt og epilepsi, og et barn på 10 år, som havde intrakranielle læsioner som disponerende faktor, fik syns-og hørenedsættelse. Et barn på 4 år havde en duradefekt men kom sig uden sequelae.

For i alt 29 tilfælde ud af de 71 (41 %) var der oplysninger om anden infektion forud for sygdom, hyppigst øreinfektion (23 personer). To personer havde henholdsvis pneumoni og sinuitis.

For 41 ud af 64 personer over 10 år (64 %) var der registreret underliggende sygdom: 21 med hjertesygdom, 19 med endokrinologisk sygdom, 15 med lungesygdom, 10 med cancer, seks var immunsvækket og fem var tidligere shunt-opereret. Flere personer var registreret med mere end én sygdom. Én var splenektomeret, og én person havde haft flere episoder med meningitis tidligere.

I alt ni patienter døde i tilslutning til sygdommen (syv kvinder og to mænd), én person var 21 år, de andre mellem 64 og 88 år. I alt seks havde underliggende sygdom, fem havde en anden infektion forud for sygdommen og én flere episoder med meningitis tidligere.

For patienterne over 10 år var der oplysninger om sequelae for 46 ud af de 55 personer som ikke døde (84 %); 22 personer fik nedsat hørelse, 10 udviklede epilepsi, seks personer fik shunt og en var registreret med hydrocephalus. Fem fik andre neurologiske skader, tre fik synstab, to hovedpine og én fik indlæringsvanskeligheder. Flere var registreret med mere end ét sequelae.

Andre streptokokker

Meningitis forårsaget af andre streptokokker end pneumokokker blev påvist i syv, ikke-fatale, tilfælde.

Der var seks tilfælde forårsaget af beta-hæmolytiske streptokokker: én med gruppe A-streptokokker og fem med gruppe B-streptokokker (GBS). Herudover blev ét tilfælde af non-hæmolytiske streptokokker, S. mitis, anmeldt.
De fem GBS-tilfælde var blandt spædbørn, heraf én præmatur. Børnene var henholdsvis 1-1-2-9 og 16 dage gamle. Spædbørn med GBS 0-7 dage gamle formodes smittet i fødselsvejen. Der er registreret sequelae hos to børn i form af epilepsi og hydrocephalus.
Tilfældet med gruppe A-streptokokker var hos en kvinde i 50´erne, som havde klinisk meningitis med påvisning af bakterien i bloddyrkning. Tilfældet af streptokokker af mitis-gruppen var hos en kvinde i 40’erne med en duradefekt og rhinoliquorré.

Hæmophilus influenzae

Der blev anmeldt tre tilfælde med H. influenzae, én type b hos et 5 måneder gammelt barn som havde fået én vaccination. Barnet havde medfødte misdannelser.

Der var to tilfælde hos mænd på 56 og 76 år med non-kapsulate stammer, henholdsvis biotype II og III, som derfor ikke kunne gruppebestemmes. Den ene havde haft en fraktur af basis cranii, den anden var hjerte-lungesyg. Der blev rapporteret om sequelae i form af hørenedsættelse hos sidstnævnte.

Listeria monocytogenes

Der blev anmeldt otte tilfælde af meningitis forårsaget af L. monocytogenes blandt syv danskere og én flygtning, fire kvinder på 64-89 år og fire mænd på 44-76 år, alle tilfælde var smittet i Danmark. For tre af tilfældene var diagnosen på baggrund af klinik og positiv bloddyrkning. Fire tilfælde havde type 1 og fire type 4.

Der var registreret underliggende sygdom og/eller dispositioner for fem patienter, to patienter fik efterfølgende epilepsi, én patient fik synsproblemer og én patient døde.

Anden ætiologi

Fem patienter havde meningitis forårsaget af Escherichia coli. Tre var nyfødte og præmature og formodes smittet via fødselskanalen. Et af børnene fik efterfølgende epilepsi. To mænd var i 70’erne, begge registreret med underliggende sygdom, én af patienterne døde.

Tre personer blev anmeldt med meningitis forårsaget af Staphylococcus aureus, to mænd og en kvinde på henholdsvis 20, 66 og 75 år. Den ene patient havde underliggende sygdom og var dialysepatient, den anden havde en dissemineret infektion, begge patienter døde. Den 20-årige patient fik efterfølgende arthritis.

Ukendt ætiologi

I alt 14 tilfælde blev anmeldt på baggrund af klinik og/eller celletælling og mikroskopi af cerebrospinalvæske forenelig med purulent meningitis, men uden påvisning af bakterier ved dyrkning eller PCR. Af disse var syv sat i behandling før der blev foretaget lumbalpunktur.

Der var registreret underliggende sygdom og/eller risikofaktorer for 12 af patienterne.

Efterfølgende er ét barn registreret med hørenedsættelse/tab og to voksne med epilepsi. Ingen patienter døde.

Kommentar

Antal anmeldte tilfælde af purulent meningitis har været faldende over tid. Således var der over 300 tilfælde i 1997 og kun 128 i 2016, hvilket er det laveste antal siden overvågningen begyndte, figur 1. Faldet er drevet af et fald i antal tilfælde af meningokok-meningitis, EPI-NYT 49/2017. Desuden blev der i 2007 indført pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet, og dette har ført til et fald i forekomsten af pneumokokmeningitis (og anden invasiv pneumokoksygdom) hos børn samt i den øvrige befolkning, EPI-NYT 41/17.

Effektive børnevaccinationsprogrammer har mindsket sygdomsbyrden af purulent meningitis hos små børn betydeligt. Således var der i 2016 kun ét tilfælde med Hæmophilus influenzae type b (del af vaccinationsprogram fra 1993), mod tidligere cirka 80 tilfælde af meningitis om året hos små børn, figur 1. Ligeledes er antallet af tilfælde af invasiv pneumokoksygdom hos børn under 2 år nu reduceret med over 70 % fra ca. 64 til 18 tilfælde i 2016. På trods af dette fald har spædbørn dog stadig langt den højeste forekomst af purulent meningitis, tabel 1. I 2016 var den hyppigste årsag til purulent meningitis hos spædbørn GBS, Escherichia coli og pneumokokker.

Der har været 18 anmeldte tilfælde af meningitis forårsaget af Escherichia coli over de seneste 5 år. Dette er en lille stigning fra sædvanligvis ca. syv anmeldte tilfælde per 5 år, et niveau som har været stabilt i en 15-års-periode. Dette kan skyldes øget diagnostisk opmærksomhed og øget opmærksomhed på at anmelde meningitis, men det kan også være udtryk for en reel stigning.

Alle syv tilfælde af pneumokok-meningitis blandt børn i alderen 0-10 år var forårsaget af pneumokok-serotyper der ikke indgår i den 13-valente konjugerede pneumokokvaccine, som har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 2010.

For de ældre er der sket en mindre stigning i meningitis forårsaget af listeria, således at der er 57 tilfælde over de seneste 5 år, mens der i de foregående 5-års-perioder blev anmeldt henholdsvis 31 og 24 tilfælde per 5-års-periode. Igen er årsagen til stigningen ikke klar, men kan delvist skyldes et stort listeriaudbrud i 2014 med 20 tilfælde, EPI-NYT 35/14.

(L.K. Knudsen, A.H. Christiansen, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, K. Fuursted, H-C. Slotved, S. Hoffmann, Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

13. december 2017