Uge 46 - 2017

Tilfælde af toksinproducerende halsdifteri påvist i Danmark

En 14 år gammel dreng blev henvist til den akutte børnemodtagelse med feber, halssmerter og synkebesvær gennem 8-9 dage. Der var i forløbet lavet Strep A-test, som var negativ. Drengen var ikke kataralsk, men havde hals- og synkesmerter i en grad, så han lå vågen af det om natten og ikke ville tale.

Ved ankomsten til børneafdelingen var han moderat dehydreret og alment påvirket. På tonsillerne sås gråhvide belægninger og på halsen store, ømme glandler. Ved indlæggelsen viste blodprøver let forhøjede infektionstal (SR 16, CRP 44, normale leucocytter). Den primære differentialdiagnose var mononukleose, og der blev ordineret monospot-test samt antistoffer mod CMV og EBV. Disse pegede dog ikke i retning af aktuel infektion med hverken cytomegalo- eller Epstein-Barr-virus. Der blev desuden foretaget podning fra tonsiller, og da hverken patienten eller hans to søskende havde modtaget nogen af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet, blev difteri overvejet som mulig diagnose.

Patientens kliniske tilstand forbedredes gradvist over et par dage, efter der er givet smertestillende og peroral væske.

Efter 6 dage blev der i podning fra tonsillerne dyrket Corynebacterium ulcerans, som Statens Serum Institut konfirmerede som en toksinproducerende C. ulcerans (PCR- og ELEK-positiv). Man valgte derfor, at patienten og hele husstanden blev behandlet med peroral ciprofloxacin (ud fra en resistensbestemmelse). Patienten var i klar bedring og modtog derfor ikke behandling med difteri-antitoksin. Behandling med ciprofloxacin blev primært givet for at udrydde evt. bærertilstand og derved bryde smittekæden. Patienten blev helt rask efter 4-5 ugers samlet sygdomsforløb.

Kommentar

Halsdifteri er sjælden i Danmark og da primært forårsaget af den klassiske Corynebacterium diphteriae. Halsdifteri pga. toksinproducerende corynebakterier blev senest påvist i slutningen af 1998, EPI-NYT 1/99. Der er siden påvist enkelte tilfælde af halsinfektion med Corynebacterium diphteriae, som havde toksin-genet (PCR-positiv), men ikke udtrykte det (ELEK-negativ). I 2015 blev der påvist et tilfælde af kutan difteri hos en asylansøger med en toksinproducerende stamme, EPI-NYT 27-33/15.

Corynebacterium ulcerans er primært zoonotisk, men kan medføre livstruende difteri-lignende sygdom. For detaljer om symptomer, diagnostik, behandling og forebyggelse efter udsættelse for smitte henvises til sygdomsbeskrivelsen på SSI’s hjemmeside.

Familien havde ikke været uden for Europa det seneste år. I patientens husstand var der både kat og hund, men ikke andre dyr. Familiens husdyr blev ikke undersøgt for evt. bærertilstand. Patientens to søskende havde klaget over halssmerter, men havde fået det spontant bedre, og hverken de eller den øvrige familie blev podet, da dette ikke anbefales af Styrelsen for Patientsikkerhed ved fund af C. ulcerans, fordi denne ikke smitter mellem mennesker (i modsætning til C. diphteriae, hvor nærkontakter både skal podes og behandles med antibiotika). Efterfølgende er patienten og resten af familien blevet anbefalet vaccineret mod difteri.

Som det fremgår af den aktuelle sygehistorie, er det fortsat vigtigt at overveje infektion med toksinproducerende corynebakterier ved akut halsinfektion, særligt blandt helt eller delvist uvaccinerede personer, også uden kendt eksposition eller relevant rejseanamnese.

(M. Bisgaard Pedersen, børneafdelingen, Ålborg Sygehus, A. Hempel Jørgensen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord, K. Fuursted, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

European HIV-Hepatitis Testing Week 17.-24. November 2017 – Test. Treat. Prevent.

Fredag den 17. november lanceres European HIV-Hepatitis Testing Week for femte gang, endnu engang med fokus på at få flere testet for hiv og/eller hepatitis.

Formålet med den europæiske hiv-hepatitis testuge er at øge opmærksomhed på hiv og hepatitis, og ikke mindst de fordele der er ved at blive testet og komme i behandling tidligt.

Det er bevist, at jo før man kommer i behandling som hiv-positiv, jo bedre mulighed har man for at bevare et godt helbred, ligesom risikoen for at smitte andre formindskes. Men på trods af dette er der stadig alt for mange, der er uvidende om deres hiv-status.

Under den europæiske hiv-hepatitis testuge går næsten 600 NGO’er, hospitaler og klinikker fra flere end 46 lande i Europa sammen om at få flere testet. Mange slags aktiviteter bliver afholdt, fra at tilbyde testning på klubber, på gaden, og udenfor almindelig åbningstid til oplysningskampagner for at øge opmærksomheden om hiv- og hepatitis-testning både lokalt, nationalt samt blandt politiske beslutningstagere i Europa.

Tilmelding til den europæiske hiv-hepatitis testuge foregår på hjemmesiden, hvor der også kan findes mere information samt materiale, der er en hjælp til at implementere aktiviteter.

På europæisk niveau er det i dag mindst én ud af fire af de 1,2 millioner mennesker, som lever med hiv, der ikke er klar over deres positive hiv-status. Ligeledes diagnosticeres 50 % sent, hvilket forsinker adgang til behandling. Også mange, som lever med kronisk hepatitis er uvidende om deres status, men data er desværre mangelfulde.

Også i Danmark går en stor andel – ca. hver tiende – hiv-positive rundt uden at være klar over deres hiv-status, og ligesom i resten af Europa bliver knap halvdelen af de hiv-positive i Danmark diagnosticeret sent (dvs. når deres immunforsvar allerede har taget betydelig skade). Det er vigtigt at vende dette billede og få flere testet og i behandling.

I Danmark er hiv ikke en hyppig infektion, men andelen af hiv-positive personer er ikke ligeligt fordelt over landet. Flertallet af hiv-positive – især blandt mænd der har sex med mænd – er bosat i de større byer. I København er forekomsten af hiv blandt mænd estimeret til mellem 5 og 10 per 1.000, hvilket er betydeligt over den forekomst, hvor det er vist, at det kan betale sig at teste for hiv, når en person har kontakt med sundhedsvæsnet, uanset hvad årsagen til kontakten var.

Både hospitalslæger og praktiserende læger opfordres til i løbet af HIV-Hepatitis Testing Week at teste for hiv og hepatitis B og C i større udstrækning end vanligt.

Den europæiske hiv-hepatitis testuge koordineres af HIV in Europe som er placeret hos CHIP under Rigshospitalet, Klinik for Infektionsmedicin. CHIP kan kontaktes på hie.rigshospitalet@regionh.dk.

(D. Raben, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP), S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Årets antibiotikakampagne er i gang

”Brug mig med omtanke” – det er hovedbudskabet i den nationale antibiotikakampagne, der netop er skudt i gang. Der er i år særligt fokus på, hvordan vi alle kan være med til at sænke det samlede forbrug af antibiotika og reducere antibiotikaresistens.

Kampagnen oplyser bl.a. borgerne om, hvornår man som patient har behov for antibiotika, og hvornår det er overflødigt.

Hovedbudskaberne i kampagnen er:

• "Nix pille, når det er virus". Antibiotika virker aldrig på virusinfektioner. Så det er vigtigt at få undersøgt grundigt, hvilken type infektion, man er ramt af.
• "Din krop er kanon – også mod bakterier." De fleste milde bakterielle infektioner kan kroppen selv klare uden antibiotika. Man forkorter normalt kun sygdomsperioden ganske lidt ved at give antibiotika mod en mild bakterieinfektion. Derfor bør antibiotika kun bruges ved alvorlige infektioner med bakterier.
• "Jeg er ikke et bolsje." Antibiotika kan give bivirkninger. Faktisk er der i mange tilfælde større risiko for at få bivirkninger end virkning. Almindelige bivirkninger er mavesmerter, svamp i skeden, diarré, opkastning eller udslæt.

Se hele kampagnen på www.antibiotikaellerej.dk, hvor der også kan downloades eller bestilles materialer fra både dette og tidligere års kampagner.

Elleve aktører er afsendere på kampagnen: Sundheds- og Ældreministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, KL, Statens Serum Institut, FOA, DSAM, Europæisk Antibiotikadag, Lægeforeningen, Danske Regioner og Apoteket.dk.

(U. Wolff Sönksen, Mikrobiologi og Infektionskontrol, B. Jørgensen, Direktionssekretariatet)

Forskellige doseringer af monovacciner mod hepatitis B

Grundet forsyningsproblemer med hepatitis B-vaccinen Engerix B^® har Statens Serum Institut i en periode i stedet udleveret hepatitis B-vaccinen HBVaxpro^®. Denne vaccine udleveres ikke længere, men der kan stadig ligge vacciner i lægernes køleskabe.

Man skal være opmærksom på, at HBVaxpro^® i både børne- og voksenformulering indeholder den halve mængde hepatitis B-antigen (10 mikrogram voksendosis, 5 mikrogram børnedosis) i forhold til Engerix B^® (20 mikrogram voksendosis, 10 mikrogram børnedosis), men vaccinerne kan kombineres som en del af det samme vaccinationsprogram, uden at det er nødvendigt at give dobbelt dosis af HBVaxpro^®, og uden at det har betydning for den samlede vaccinationseffekt.

(Rådgivningsteam, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Klausuleret tilskud til Prevenar13 til personer med diabetes mellitus over 65 år

Med virkning fra den 20. november 2017 har Sundhedsstyrelsen besluttet at udvide det klausulerede tilskud til PCV13 til også at gælde diabetespatienter over 65 år. Fra denne dato kan der således gives klausuleret tilskud til:

Personer med:

• udført/planlagt splenektomi, organtransplantation eller cochlearimplantation
• manglende miltfunktion (fx efter stråling)
• likvorlækage
• tidligere invasiv pneumokoksygdom
• immunsuppression (fx ved hiv-infektion eller lymfom)
• kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) over 65 år eller ved FEV1 på mindre end 40 % af forventet
• hjerteinsufficiens (hjertesvigt) over 65 år
• diabetes mellitus over 65 år.

Personer under 18 år med:

• cyanotiske hjertesygdomme
• hjerteinsufficiens
• palliativ operation for hjertesygdom
• hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
• kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
• hypodynamisk respirationsinsufficiens
• nefrotisk syndrom
• immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID.

For at modtage tilskud til køb af vaccinen, skal lægen skrive "tilskud" på recepten og dermed tilkendegive, at personen er omfattet af klausulen.

(Sundhedsstyrelsen)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

15. november 2017