Uge 34 - 2017

Yderligere 2 tilfælde af mæslinger på Sjælland

Statens Serum Institut har påvist yderligere to tilfælde af mæslinger hos personer, bosiddende i henholdsvis Syd- og Midtsjælland.
Den ene, en yngre mand fra Sydsjælland, blev syg medio uge 33 og blev indlagt på Slagelse sygehus og efterfølgende overflyttet til Roskilde Sygehus’ infektionsmedicinske afdeling.

Den anden, en mand i 30’erne fra Midtsjælland, blev syg ultimo uge 33 og indlagt på Køge Sygehus og efterfølgende overflyttet til Roskilde Sygehus’ infektionsmedicinske afdeling.

Begge personer har usikker MFR-vaccinationsstatus. Der er ingen oplysninger om forudgående udlandsrejse eller kontakt til andre mæslingesmittede, men genotypning af virus isoleret fra den første af de to nye tilfælde er bestemt til type D8 og 100 % identisk med det mæslingevirus, der blev påvist hos patienten omtalt i EPI-NYT 28-33/17. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst, blev informeret så snart positiv diagnostik forelå og har iværksat mulige forebyggende foranstaltninger.

Læger, især på Sjælland, opfordres til i de kommende uger at være særligt opmærksomme på patienter, der præsenterer sig med symptomer forenelige med mæslinger. Sygdommen starter som en svær forkølelse med hoste, lysskyhed og høj feber. Der kan ses små hvidlige pletter (såkaldte Koplikske pletter) i mundslimhinden i dette forløb. Efter 3-4 dage ses midlertidig bedring. Efter få dage sker typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (omtrent 13-14 dage efter smitte). Udslættet begynder bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over hals og krop for til sidst at vise sig på arme og ben. Patienten er smitsom ca. 4 dage før og efter fremkomst af udslæt. Se eventuelt yderligere beskrivelse i SSI’s sygdomsleksikon.

Yderligere to prøver er modtaget på Statens Serum Institut i dag og er ved at blive undersøgt for mæslinger.

For yderligere oplysninger om prøvetagning, vaccination og anmeldelse, se EPI-NYT 28-33/17.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, T.K. Fischer, L.D. Rasmussen, K. Astvad, Virologisk Overvågning og Forskning, F.T. Møller, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst)

Klamydia 2016

Laboratoriemeldesystemet for klamydia (okulo-genital infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis) var til og med 2015 baseret på den lovmæssigt bestemte kvartalsvise indsendelse af data om laboratoriepåvist klamydia fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger og i de senere år fra én klinisk biokemisk afdeling. For 2015 blev data også indhentet via Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i EPI-NYT 34/16. Data for 2016 og fremover hentes udelukkende fra MiBa. Opgørelse af klamydia på Tal og Grafer har siden 1. januar 2015 været MiBa-baseret.

Data fra MiBa

Data omfatter alle positive og negative resultater af undersøgelser for klamydia i én klinisk biokemisk afdeling og samtlige klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) udtrukket fra MiBa. Data inkluderer cpr-nummer, og sygdomsepisoder kan derfor afgrænses på individniveau. En ny sygdomsepisode er defineret ved, at der er over 42 dage mellem to prøvetagningsepisoder med positive resultater. Flere negative prøvetagningsepisoder inden for et kalenderår tælles som én negativ prøvetagningsepisode. Oplysninger om bopæl, og dermed landsdel, indhentes fra CPR. I nærværende årsrapport for 2016 angives flere steder tal fra 2015 til sammenligning. På grund af løbende opdatering af data i MiBa er enkelte af disse tal en smule forskellige fra tilsvarende tal offentliggjort i EPI-NYT 34/16.

Andre data

Der udføres i et ukendt omfang undersøgelse for klamydia i private laboratorier, der annoncerer via internettet. Sådanne data indgår ikke i årsrapporten.
Ved fund af klamydia i rektum eller ved formodning om, at der kunne foreligge lymphogranuloma venereum (LGV; EPI-NYT 20/08), indsender nogle KMA’er og venereaklinikker materiale til SSI med henblik på relevant specialundersøgelse.

Klamydiaforekomst

I 2016 blev der undersøgt 263.969 personer for klamydia (259.380 i 2015), og antallet af påviste tilfælde var 34.132 (31.782 i 2015), tabel 1. Positivprocenten var 12,9 % i 2016 og 12,3 % i 2015. Den årlige incidens var 594 pr. 10⁵ (558 pr. 10⁵ i 2015 og 549 pr. 10⁵ i 2014).

I perioden 2004-2015 var klamydiaovervågning baseret på kvartalsvise rapporteringer fra laboratorierne, og ved beregning af positivraten måtte der som nævner anvendes antallet af analyser. Med data udtrukket fra MiBa fra og med 2010 er der som nævner anvendt antal undersøgte personer. Derfor er den tidligere rapporterede positivrate på 9 % i 2015 ikke umiddelbart sammenlignelig med de MiBa-baserede positivrater på 12,9 % i 2016 og 12,3 % i 2015.

Køn og bopæl var kendt for 33.939 patienter, og køn (men ikke bopæl) var kendt for 34.033 patienter, hvilket afstedkommer små forskelle i positivraterne i nogle af de følgende tabeller.

Fordeling af tilfælde og incidens efter køn og aldersgruppe fremgår af tabel 2. Mænd udgjorde 40 % af de diagnosticerede tilfælde. Denne andel har været jævnt stigende fra 23 % i 1994 og 38 % i 2009-2012. For begge køn var antallet af tilfælde størst blandt de 15-29-årige: 81 % for mænd og 88 % for kvinder. Incidensen var også væsentligt højere i denne aldersgruppe end i gruppen på 30 år og derover. Sammenlignet med 2015 steg incidensen for begge køn for de 15-24-årige, mens der var et mindre fald i aldersgruppen 25-29 år. For kvinder på 35 år og derover steg incidensen, mens der var et fald for de 30-34-årige. For mænd var der en stigning i incidensen blandt de 30-44-årige, men et fald blandt de 45-49-årige.

Incidenserne for både mænd og kvinder var i 2016 højere end året før i næsten alle ét-årsaldersgrupper i intervallet 15-29 år, figur 1. Den højeste incidens blandt mænd var hos de 21-årige (i 2015 blandt de 22-årige). For kvinder var incidensen højest blandt de 19-årige ligesom i 2015.

Klamydiatilfældes geografiske fordeling

Både totalt og i de fleste landsdele steg incidensen for begge køn i 2016 sammenlignet med 2015, tabel 3, om end den faldt på Bornholm og for mænd i Vest- og Sydsjælland. Ratio mellem incidens for mænd og kvinder var praktisk taget uændret i landet som helhed og i flere landsdele. Den steg i Københavns omegn, Nordsjælland og på Fyn, men faldt på Bornholm, i Vest- og Sydsjælland samt i Vestjylland.

Diagnostik

Blandt de positive prøver var 92 % indsendt af praktiserende læger og 7 % af hospitaler. Alle tilfælde blev påvist med nukleinsyreforstærkningsmetoder. Alle laboratorier indberettede positive fund i urinprøver.
Klamydia blev påvist i urinprøve i 13.617 tilfælde, dvs. 40 % af alle tilfælde (39 % i 2015). Blandt de positive urinprøver var 86 % fra mænd (86 % i 2015). Urin var anvendt som prøvemateriale hos 87 % af mænd med klamydia (84 % i 2015).

Klamydia hos børn

Klamydia blev påvist hos 143 børn under 15 år (145 i 2015).

Blandt 56 (39 %) børn under 1 år fik 55 (98 %) påvist klamydia i prøver fra øjne, og et to måneder gammelt barn i svælgpodning. Blandt de 56 børn under 1 år var 48 under én måned, fire var én måned gammel, og henholdsvis to, én og én var to, tre og fire måneder gamle.

Urogenital klamydia blev påvist hos én 12-årig, fem 13-årige og 75 14-årige piger og hos fem 14-årige drenge.
Incidensen pr. 10⁵ blandt 10-14-årige steg for piger fra 39 i 2015 til 50 i 2016, og for drenge faldt den fra 5 til 3, tabel 2.

Den undersøgte population

Aldersgrupper og køn
Incidensen af undersøgte personer var lige som tidligere betydeligt lavere blandt mænd (2.651 per 10⁵) end blandt kvinder (6.535 per 10⁵), tabel 4, på nær 0-årige og ≥ 50-årige. Men antallet var dog højere i 2016 end i 2015, på nær for kvinder 20-29 år og børn 10-14 år. Positivraten var til gengæld betydeligt højere hos mænd i de fleste aldersgrupper og steg, især i aldersgruppen 15-24 år, for begge køn.

Landsdele og køn
Både totalt og i de fleste landsdele steg antallet af undersøgte mænd pr. 10⁵ i forhold til 2015, tabel 5. Der var dog et fald i København by og på Bornholm, og for kvinder desuden i Nordsjælland og Sydjylland. Positivraten blandt kvinder steg i alle landsdele, og steg blandt mænd eller var stort set uændret for i de fleste landsdele, med undtagelse af et betydeligt fald på Bornholm.

Undersøgelse af mænd for klamydia i rektum
Incidensen af undersøgelse af mænd i rektum, tabel 6, steg betragteligt siden 2015, fra 96 til 112 per 100.000. Ligesom i 2015 var der betydelig geografisk variation med den højeste undersøgelsesaktivitet (og den største stigning heri) i København by, Fyn og Østjylland, dvs. områder der rummer store byer med mange uddannelsesinstitutioner, dels venereaklinikker. Positivraten udviste også variation, om end i langt mindre grad. I forhold til 2015 var det største fald (i procentpoint) i Københavns omegn og den største stigning på Fyn.

Rektal klamydia blev påvist hos 546 mænd (425 i 2015).

Lymphogranuloma venereum (LGV)
Der blev sendt materiale til LGV-undersøgelse for 409 patienter, 281 mænd og 128 kvinder. Det var ano-rektale prøver i henholdsvis 235 og 95 tilfælde. Den geografiske fordeling var: 370 fra København By, 20 fra Fyn, 17 fra Østjylland, og to fra Vest- og Sydsjælland. LGV påvistes hos 42 mænd i alderen 23-68 år (i 39 ano-rektale prøver, én genital og to af ukendt art), og hos to kvinder på 19 år og 25 år (én ano-rektal og én genital prøve).

Kommentar

I 2016 var antallet af personer undersøgt for klamydia 2 % højere og antallet af påviste tilfælde 7 % højere end tilsvarende antal i 2015, mens positivraten var stort set uændret: 12,9 % i 2016 og 12,3 % i 2015. For begge køn og i aldersgrupperne 15-24 år og 35-44 år sås en højere incidens i 2016 end i 2015. Antallet af påviste klamydiatilfælde var i 2016 dermed det højeste siden overvågningen begyndte i 1994.

Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd undersøges for klamydia, men mænds andel af de påviste tilfælde er 40 %, og andelen af prøver hos mænd, der er positive for klamydia, er betydeligt højere i næsten alle aldersgrupper end blandt kvinder. Der må derfor fortsat opfordres til øget prøvetagning blandt mænd.

Antallet af mænd med påvist rektal klamydia steg yderligere i forhold til 2015, men der er store geografiske forskellige i, hvor hyppigt der tages prøver fra rektum. Ved fund af rektal klamydia hos mænd bør der undersøges for hiv, syfilis, og gonorré, og prøvematerialet bør undersøges for den variant af C. trachomatis, der kan forårsage lymphogranuloma venereum, EPI-NYT 20/08.

Den tydelige stigning i forekomsten af klamydia er bekymrende, da den er en markør for omfanget af ubeskyttet sex, der også kan indebære risiko for andre seksuelt overførbare sygdomme. Der er derfor grund til yderligere forstærket forebyggende indsats, navnlig blandt de 15-24-årige mænd og kvinder. Der er behov for øget opmærksomhed på oplysning om sikker seksualadfærd, øget prøvetagningsaktivitet samt partneroplysning ved positive fund.

(S. Hoffmann, Bakterier, Parasitter & Svampe, J. Kähler, K.D. Bjerre, Dataintegration og -analyse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

23. august 2017