Uge 20 - 2017

HAIBA 2016

I løbet af 2016 blev den nationale overvågning af sygehuserhvervede infektioner gennem HAIBA (Hospital-Acquired Infections Database) udvidet til nu at omfatte fire infektionstyper: 1) bakteriæmi (bakterier i blodet), 2) urinvejsinfektioner, 3) tarminfektioner med Clostridium difficile (C. difficile) og senest 4) dybe infektioner efter planlagt (elektiv) total hoftealloplastik (THA), EPI-NYT 47/16. Data i HAIBA går tilbage til 2010. Før HAIBA blev udvalgte sygehuserhvervede infektioner overvåget ved hjælp af prævalensundersøgelser, som gav øjebliksbilleder, og disse blev kun udført stikprøvevis i afdelinger, som deltog på frivillig basis. Med HAIBA er det nu muligt at følge udviklingen af ovenstående infektioner over tid for alle sygehuse og afdelinger i landet.

Resultaterne af overvågningen findes på eSundhed under Sundhedskvalitet, som er en interaktiv hjemmeside, der giver adgang til offentlige sundhedsdata. HAIBA kan desuden tilgås via genvejen www.haiba.dk. Her kan man lave opgørelser af antal og incidens af de forskellige typer infektioner per uge eller per måned for relevante enheder (fx afdeling, hospital, region). Desuden sendes mere detaljerede data dagligt til regionerne for yderligere analyser.

Målet med HAIBA er at danne grundlag for forbedringer i det infektionsforebyggende arbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data i HAIBA afspejler den aktuelle kliniske og diagnostiske praksis på sygehusene, og dermed vil for eksempel øget diagnostik, nye diagnostiske metoder og/eller -kriterier, ændrede retningslinjer, ny organisering samt ændringer i kodningspraksis påvirke data. En stigning eller et fald i incidens vil dermed ikke altid være nem at forklare eller fortolke. I nogle tilfælde kan det være en reel udvikling i forekomsten af infektioner, i andre tilfælde kan der være andre forklaringer, som nævnt ovenfor. Gennem en aktiv dialog, hvor man analyserer tendenserne, kan man lokalt fortolke data fra HAIBA og dermed udpege indsatsområder. Derudover giver HAIBA en øget opmærksomhed på det infektionshygiejniske arbejde, og undersøgelser viser, at det større fokus i sig selv kan bidrage til et fald i forekomsten af infektioner.

Datagrundlag

HAIBA bruger data fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa) og Landspatientregistret (LPR). Oplysninger fra disse datakilder bliver kombineret og bearbejdet ved brug af algoritmer for at kunne identificere de forskellige infektioner og klassificere hvilke infektioner, som er sygehuserhvervede. Disse algoritmer er tidligere beskrevet i EPI-NYT 10/15, 11/15, 51/15 og 47/16. Yderligere detaljer findes på HAIBA’s hjemmeside www.haiba.dk under ”dokumentation”.

I HAIBA er børn under 1 år ekskluderet fra algoritmen for urinvejsinfektioner, da prøvegrundlaget er anderledes for disse patienter. Endvidere vises ved opgørelsen af C. difficile-infektioner kun tal for patienter ældre end 2 år, da det er usikkert, om C. difficile er sygdomsfremkaldende i de to første leveår.

I dette EPI-NYT præsenteres udviklingen for de nuværende inkluderede infektioner fra 2012 til 2016 med angivelse af det totale antal og samlet incidens samt antal og incidens fordelt i forhold til køn, definerede aldersgrupper samt region. I denne opgørelse er alle midlertidige CPR-numre (med bogstaver i løbenummeret) fjernet. Disse CPR-numre udgør omkring 0,3 % af alle data, og tallene afviger derfor marginalt fra resultaterne, som vises på www.haiba.dk.

Udviklingen for sygehuserhvervet bakteriæmi

Bakteriæmi, også kaldet blodforgiftning, er en alvorlig tilstand med høj dødelighed. Incidensen af sygehuserhvervet bakteriæmi var i perioden 2012-2016 markant højere for mænd end for kvinder, og forekom hyppigst i de ældre aldersgrupper, specielt i aldersgruppen 61-80 år, tabel 1. Incidensen af sygehuserhvervet bakteriæmi var relativt konstant i perioden, tabel 1 og figur 1, idet der dog var en stigende tendens i aldersgruppen 21-40 år samt gruppen over 80 år. Der var en vis variation i de regionale incidenser, med stigende tendens i Region Nordjylland, tabel 1. Den stigende tendens, som blev set i sidste årsrapport, EPI-NYT 20/16, i Region Midtjylland og Syddanmark forsatte ikke. Det samme gælder for incidensen for hele landet. 

Udviklingen for sygehuserhvervet urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion er en hyppig sygehuserhvervet infektion, som især er forbundet med brug af kateter og immobilisering.

Incidensen af sygehuserhvervet urinvejsinfektion var relativt konstant i perioden 2012-2016, tabel 2 og figur 2, idet der dog var en faldende tendens i aldersgruppen over 80 år. Som forventet havde kvinder en højere incidens end mænd (52,3 vs. 34,3 infektioner pr. 10.000 risikodøgn) og der var stigende incidens med stigende alder, tabel 2. Der sås dog på landsplan en faldende tendens i den ældste aldersgruppe (>80 år). 

Udviklingen for tarminfektioner med C. difficile

C. difficile forårsager alvorlige tarminfektioner og er stærkt associeret med antibiotisk behandling. Da bakterien producerer sporer, der kan overleve i længere tid i miljøet, kan den sprede sig og forårsage udbrud på sygehuse. I 2008/2009 blev Region Hovedstaden ramt af flere udbrud, EPI-NYT 13/09. Det er sandsynligt, at der derefter skete spredning til Region Sjælland ved overflytning af patienter, EPI-NYT 7-8/12.

I HAIBA vises tal for ’Hospital-Onset Hospital Acquired’ (HOHA) C. difficile-infektion og ’Community-Onset Hospital Acquired’ (COHA) C. difficile-infektion. Begge typer er relateret til indlæggelse eller ambulant behandling på hospital; HOHA C. difficile-infektion har sygdomsdebut under indlæggelsen, mens COHA C. difficile-infektion har sygdomsdebut efter udskrivelse, EPI-NYT 10/15.

Incidensen både af HOHA C. difficile-infektion, tabel 3, og COHA C. difficile-infektion, tabel 4, var højest blandt patienter i de ældste aldersgrupper, og forekom med den højeste incidens i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der var et klart fald i forekomsten af HOHA C. difficile-infektion i perioden, figur 3. Den faldende tendens var særlig markant i Region Hovedstaden (ca. 12 % hvert år) og Region Sjælland (ca. 17 % hvert år) og blev især set i de ældre aldersgrupper, tabel 3. På trods af en stigende tendens i Region Midtjylland var forekomsten af HOHA C. difficile-infektion stadig lav i denne region, tabel 3. 

Udviklingen for dybe infektioner efter planlagt (elektiv) total hoftealloplastik (THA)

Dybe infektioner efter THA er sjældent forekommende, men det kan være en meget alvorlig komplikation. De kan forårsages af bakterier erhvervet under operationen, men kan også opstå senere som følge af bakteriæmi. Størstedelen af disse infektioner viser sig inden for 90 dage efter THA. I HAIBA vises infektioner efter planlagte indeks-operationer med en opfølgningsperiode på 3-90 dage aggregeret på landsplan. Mere detaljerede tal, inklusiv akutte indeks-operationer, en opfølgningsperiode på 730 dage og tal på regions- og sygehus/afdelingsniveau vil efter nærmere aftale blive stillet til rådighed for de enkelte regioner. Tabel 5 og figur 4 præsenterer antal infektioner og risiko (kumulativ incidens proportion) som antal infektioner per 100 indeks-operationer. Tidspunktet for infektionen angives ud fra datoen for indeks-operationen.

Incidensen for dybe infektioner efter planlagt THA viste en statistisk signifikant stigende tendens i perioden 2012-2016, tabel 5. Incidensen var højere (og statistisk signifikant stigende) hos mænd sammenlignet med kvinder (1,01 vs. 0,84 per 100 operationer). Incidensen stiger med alderen og var højest blandt patienter i de ældste aldersgrupper. Desuden varierede incidensen med årstiden med højest forekomst om sommeren, figur 4.

Anvendelse af HAIBA

I 2016 var der gennemsnitligt ca. 1.100 besøg om ugen (spændvidde 53-1.765 besøg) på HAIBA’s hjemmeside. Antallet af besøg på den interaktive del af hjemmesiden, som kan anvendes til at generere definerede rapporter, var gennemsnitligt ca. 560 besøg om ugen, figur 5. Dette er et væsentlig højere niveau end i 2015, hvor den interaktive del af hjemmesiden blev anvendt gennemsnitligt 180 gange om ugen (data ikke vist).

Derudover har der også i 2016 været mange henvendelser fra forskellige sygehuse med henblik på forklaring af udviklingen i de lokale tal eller for at drøfte, hvordan data kan anvendes i praksis til infektionsforebyggelse. Disse kontakter har været meget vigtige, både til validering af tal i HAIBA og som inspiration til at anvende HAIBA i praksis.

Kommentar

HAIBA, som nu har været i drift i to år, giver unikke muligheder for løbende at følge udviklingen af sygehuserhvervede bakteriæmier, urinvejsinfektioner, C. difficile-infektioner og dybe infektioner efter planlagt total hoftealloplastik. Det er planen, at HAIBA skal udvides med data for flere udvalgte postoperative infektioner i løbet af 2017-18.

Som nævnt indledningsvist kan der være forskellige forklaringer på tendenser over tid, og det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold, når data fortolkes. For eksempel kan en del af de regionale forskelle forklares ved sammensætning af patientpopulationen og regional diagnostisk praksis. På samme måde, kan forskelle ikke umiddelbart bruges til at udpege afdelinger eller sygehuse, hvor risikoen for at få en sygehuserhvervet infektion er højere.

Incidensen for dybe infektioner efter planlagt THA viste en statistisk signifikant stigende tendens i perioden 2012-2016, hvilket dog ikke er fundet i et netop gennemført nationalt studie med mulighed for justering for en række confoundere. Incidensen i HAIBA var højere (og statistisk signifikant stigende) hos mænd i forhold til hos kvinder, hvilket er velkendt (1,01 vs. 0,84 per 100 operationer). Incidensen stiger med alderen og var højest blandt patienter i de ældste aldersgrupper, uden at der dog er en statistisk forskel. Desuden varierede incidensen med årstiden med højest forekomst om sommeren. Det er vigtigt at tage forbehold for resultaterne, idet der ikke er justeret for en række faktorer med indflydelse på infektion samt ændringer i indikation for primær kirurgi og en eventuel ændret holdning til udførelse af sårrevision. Samtidig er det vigtigt at gå dybere ned i resultaterne mhp. at sandsynliggøre resultaterne. Årstidsvariation vil blive nærmere undersøgt i fremtiden.

Det er værd at nævne, at HAIBA er et dynamisk system, som bruger datakilder, der løbende bliver opdateret og som selv også bliver opdateret, når der opstår nye udviklinger. For eksempel bliver oplysninger i LPR løbende opdateret og valideret, og dette giver anledning til ændringer i datagrundlaget. Udformning af svar i de klinisk mikrobiologiske afdelinger ændres også over tid, hvilket løbende kræver tilpasninger i HAIBA. Dette er eksemplificeret med data for urinvejsinfektioner for Odense Universitetshospital, idet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i starten af 2016 ændrede kodepraksis i laboratoriet, således at HAIBA’s algoritme ikke længere var dækkende. Dette er nu rettet. Videnskabelige studier kan også give ny viden, som giver anledning til at justere case-definitioner. Derudover ændrer sundhedsvæsenet sig hurtigt med kortere indlæggelser og længere ambulante forløb. Dette betyder, at den gamle skillelinje mellem sygehuserhvervede og samfundserhvervede infektioner forsvinder. HAIBA skal kunne rumme disse forandringer og tilpasses hertil. For eksempel skal det i fremtiden overvejes, om incidens baseret på risikodøgn stadigvæk er relevant, eller om udgangspunktet skal være specifikke eksponeringer. Derfor kan tallene i HAIBA ændre sig over tid, både prospektivt og med tilbagevirkende kraft gennem genberegning af opgørelser fra tidligere år.

Hospitalerne har udtrykt flere ønsker til videreudvikling af HAIBA for at styrke brugen af data og give bedre muligheder for at anvende data i praksis. Nogle regioner har i forlængelse heraf valgt at vise data for C. difficile-infektioner ved hjælp af statistisk proces-kontrol og oplever, at dette giver god mening i dialogen mellem de infektionshygiejniske enheder og klinikere. HAIBA-data, hvor det er muligt at tilknytte person-identifikation, kan forventes at bidrage yderligere til den lokale indsats. En sådan løsning er teknisk mulig, men der tilbagestår fortsat en afklaring af det juridiske grundlag. Der fremsendes nu aggregerede data til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og til regionerne, som muliggør, at disse data kan indgå i det regionale kvalitetsarbejde. Data vedrørende bakteriæmi og C. difficile-infektioner indgår nu i de nye danske kvalitetsmål.

Med udviklingen og en gradvis implementering af HAIBA er det fortsat muligt, at data fra HAIBA kan anvendes i arbejdet med at forebygge og nedbringe antallet af sygehuserhvervede infektioner. Der har løbende været kontakter fra flere internationale interessenter, og man arbejder på udviklingen af lignende overvågningssystemer i andre europæiske lande.

I løbet af 2017 påbegyndes arbejdet med at forberede HAIBA til at kunne anvende en ny version af Landspatientregisteret (LPR 3). Der er således fortsat basis for, at HAIBA bliver endnu mere integreret i det daglige infektionshygiejniske arbejde.

(I. Johanson, M. Voldstedlund, M. Chaine, Dataintegration og –analyse, J. Nielsen, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Gubbels, C.S. Jensen, B. Kristensen, Central Enhed for Infektionshygiejne, K. Mølbak, Infektionsberedskabet, Statens Serum Institut, C. Nobel, K.S. Nielsen, Sundhedsdatastyrelsen, H.C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinik Diagnostik, Aalborg Universitetshospital, J.K. Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, B. Lundgren, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, A. Hellebek, Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed, Region Hovedstaden, J. Engberg, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, P.D. Cramon, Region Sjælland, S. Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, L.N. Johansen, Koncern Kvalitet, Regionshuset Viborg, Region Midtjylland, A. Holm, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, J. Kjær-Rasmussen, Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet, Region Nordjylland)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

17. maj 2017