Uge 19 - 2017

Ornitose 2016

I 2016 blev der anmeldt 24 tilfælde af ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci, tabel 1. Blandt de anmeldte var 18 mænd og seks kvinder. Medianalderen var 63 år (spændvidde 13-86 år). I alt 23 var oplyst som smittet i Danmark og én sandsynligvis i Chile. Ingen døde i tidsmæssig sammenhæng med ornitose.

Diagnostik og klinik

Af de 24 havde 19 været indlagt, og diagnosen blev for disse 19 bekræftet ved PCR på de klinisk mikrobiologiske afdelinger i henholdsvis Aalborg, Hvidovre, Slagelse, Odense, Herning og Vejle samt på SSI. For 17 af disse personer var prøvematerialet nedre luftvejssekret og for to personer podning fra øvre luftveje. For de fem ikke-indlagte patienter blev diagnosen bekræftet ved PCR for fire (to podninger og to sekreter fra nedre luftveje), mens én patient retrospektivt blev diagnosticeret serologisk. Eftersom patienten havde haft kontakt til syge fugle ved det herunder omtalte dyrskue, blev dette betragtet som diagnostisk.

Af de anmeldte tilfælde var det oplyst, at syv var diagnosticeret med pneumoni, heraf én med sepsis og en anden med nyresvigt. Feber, eventuelt med hoste, blev angivet for yderligere otte patienter, for én af disse var der oplysning om sepsis. For ni forelå ikke oplysninger om symptomer.

For flere anmeldte tilfælde var der opgivet en mulig smittekilde. Seks var smittet under et marked/dyrskue afholdt fra den 28. til den 30. juli 2016. Én person var smittet ved arbejde på landbrug med fjerkræ. Tre blev smittet henholdsvis som ansat i dyrehandel og som aftager af fugle derfra. Seks var smittet fra private fugle/hønsehold, heraf mentes én smittet ved slagtning af duer. Yderligere én var formodet smittet fra vilde fugle fra foderbræt. Ni tilfælde blev anmeldt fra Region Syddanmark, herunder de tre tilfælde i forbindelse med dyrehandlen, og syv tilfælde fra Region Nordjylland, heraf fem tilfælde i forbindelse med smitte på det omtalte marked/dyrskue.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde af ornitose var i både 2015 og 2016 noget højere end de foregående år, tabel 1. Et udbrud fra et dyrskue bidrog til det forøgede antal tilfælde i 2016. Flere data kan ses på ssi.dk/data, vælg ”Ornitose” under ’Individuelle anmeldelser”.

(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Bloddonorscreening 2016

Der blev i 2016 screenet 279.357 portioner blod. Kun to donorer blev fundet positive for henholdsvis hiv og hepatitis C. Antal positive donorer fremgår af tabel 2.

Hiv

En biseksuel mand, der tidligere har været donor, blev fundet hiv-positiv. Vedkommende havde sidst givet blod for over fem år siden og var testet hiv-negativ efter donation.

Hepatitis C

En kvindelig førstegangsdonor blev fundet positiv for hepatitis C. Personen var født i udlandet og havde desuden fået foretaget tatovering, smykkehul og piercing.

Kommentar

Antallet af donorer testet positive i Danmark var i 2016 det laveste, der er registreret i bloddonorscreeningen, figur 1. Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse har oplysninger om screening af blod for hiv siden 1986, og for hepatitis B og C siden 1994.

NAT-screening (nukleinsyre-amplifikations-teknik) af donorblod for hiv, hepatitis B- og C-virus blev indført ved lov 1. januar 2009, EPI-NYT 2/10. Efter indførsel af NAT-screening, er der i alt i perioden 2009-2016 fundet 10 donorer, som var NAT-positive, og som ikke ville være fundet med de konventionelle serologiske tests, ni for hepatitis B og én for hepatitis C. I Finansloven for 2017 er det vedtaget at afskaffe denne NAT-screening. I stedet anvendes konventionelle serologiske tests for hiv og hepatitis B og C, som der også screenes med i dag, samt indføres supplerende test for hepatitis B med anti-HBc-screening ved alle bloddonationer.

Styrelsen for Patientsikkerhed udgiver årligt ”Redegørelse for blodproduktområdet”, der i større detaljeringsgrad beskriver blodtransfusionsområdet.

(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Sundhedsstyrelsens informationsfolder om børnevaccinationsprogrammet oversat til fire nye sprog

Sundhedsstyrelsen har oversat informationsfolderen om børnevaccinationsprogrammet til arabisk, farsi, polsk og somali (den findes allerede på engelsk). Folderen bliver uddelt af sundhedsplejersken eller i almen praksis til nybagte forældre og har til formål at informere om det danske børnevaccinationsprogram. Folderen indeholder information om, hvilke sygdomme der bliver vaccineret mod, hvad der er særligt ved hver sygdom og giver generel information om vaccinerne. Der står også, hvilke tanker der er bag vaccinationsprogrammet. Folderen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

(Sundhedsstyrelsen)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

10. maj 2017