Uge 14 - 2017

Kighoste 2016

Denne opgørelse omfatter samtlige tilfælde af laboratoriepåvist kighoste i Danmark i 2016, påvist ved enten dyrkning, PCR eller serologi på en klinisk mikrobiologisk afdeling eller på Statens Serum Institut (SSI). Data er bearbejdede via automatiske registreringer i den danske mikrobiologidatabase (MiBa).

Der blev påvist i alt 2086 tilfælde af kighoste i 2016. Incidensen var 36,6 pr. 10⁵, hvilket er markant højere end de foregående år, figur 1. Allerede i juli måned 2016 meldte SSI om forhøjet forekomst af kighoste, EPI-NYT 27/16, og efter en fortsat kraftig stigning i efteråret blev der i november 2016 meldt om kighoste-epidemi, EPI-NYT 46/16.

Antal tilfælde og incidens pr. landsdel i 2014 til 2016 fremgår af tabel 1. Data fra tidligere år kan findes i EPI-NYT arkivet samt under tal og grafer for børn under 2 år.

Den højeste incidens af kighoste i 2016 pr. landsdel var i Nordsjælland med knapt 70 tilfælde pr 10⁵, men den forhøjede forekomst var tydelig over hele landet sammenlignet med tidligere år. Især i landsdelene Fyn, Københavns omegn, Østsjælland og Vestjylland var der en høj incidens på mere end 47/10⁵. Set på enkelte kommuner var det i landsdel Nordsjælland især Helsingør kommune, der var ramt med 105 tilfælde, svarende til en incidens på 168 per 10⁵. I landsdel Fyn var der en høj forekomst i Svendborg- samt Langeland kommune med en samlet incidens på 116 per 10⁵. I landsdel Københavns omegn var det især Lyngby-Taarbæk-, Gladsaxe- og Gentofte kommune med en samlet incidens på 75 per 10⁵. I landsdel Østsjælland var det især Roskilde kommune med en incidens på 68 per 10⁵, og i landsdel Vestjylland var det især Herning- og Ringkøbing-Skjern kommune med en samlet incidens på 71 per 10⁵.

Forekomsten af kighoste var jævnt stigende fra foråret 2016; men efter nyhedsbrevet om epidemi blev udsendt i november 2016, kom der især fokus på prøvetagning til diagnostik af kighoste, og der blev dermed også opdaget flere tilfælde, figur 1. Ud fra de seneste data for januar og februar 2017 er der dog en tydelig nedadgående trend for både den diagnostiske aktivitet og antallet af påviste tilfælde.

Fordelingen af positive tilfælde af kighoste pr. region fremgår af figur 2.


 

Aldersfordeling

Aldersfordeling samt aldersspecifik incidens af kighoste fremgår af tabel 2. Den højeste incidens var blandt de små børn under 1 år (se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor), blandt de 3-4-årige samt generelt blandt børn op til 15 år. Blandt voksne i slutningen af trediverne og starten af fyrrene var der også en forholdsmæssig høj forekomst. Blandt de 3-4-årige med kighoste var 85 % registreret som fuldt vaccinerede.

Der var i lighed med tidligere år en overvægt af kvinder med en K/M ratio på 1,4.




Antal tilfælde i 2016 fordelt på alder og køn fremgår af figur 3.

Figur 4 viser aldersfordelingen fordelt på landsdele. Der var en vis variation i aldersfordelingen, for børn under 15 år sås den højeste andel i Københavns omegn med 58% af alle tilfælde, hvorimod den tilsvarende andel var på 31% i Nordjylland.

Diagnostisk metode

I lighed med tidligere år var PCR den mest anvendte metode (83,1 %) til påvisning af kighoste. Serologi blev anvendt til 16,6 % af de påviste tilfælde, og dyrkning 0,3 %.

Serologi bør kun anvendes til diagnostik blandt personer i alderen 8 år og ældre, da antistoffer fra kighostevaccinationer kan interferere med analysen i et par år efter vaccinationen. Serologi er særligt velegnet til diagnostik af voksne, hvilket også fremgår af metodefordelingen i forhold til alder, figur 5. PCR og serologi komplementerer hinanden, idet PCR kun er anvendelig i de første 2-3 uger af sygdomsforløbet, og serologi først efter et par ugers symptomer.

Kommentar

I 2016 sås den største kighosteepidemi i Danmark siden 2002. Der var dog også en top i 2012, figur 1. I de seneste år har man i andre lande med tilsvarende høj vaccinationsdækning som Danmark også oplevet epidemier. At kighoste kan optræde i epidemier på trods af høj vaccinationsdækning skyldes både, at kighoste er yderst smitsom, og at en meget høj vaccinationsdækning er nødvendig for at opnå flok-beskyttelse, men også at effekten af kighostevacciner begynder at aftage allerede nogle år efter vaccination. Dette understreges af, at en meget høj andel af de 3-4-årige med kighoste var registreret som fuldt vaccinerede. Selv om vaccinen ikke beskyttede mod klinisk sygdom, vil fuldt vaccinerede børn typisk have et mildere forløb af sygdommen.

Vaccinationsprogrammet sigter især mod direkte og indirekte at beskytte spædbørn mod kighoste, mens kighoste hos ældre børn og voksne normalt ikke er en alvorlig sygdom (selvom den kan være yderst ubehagelig).

Den højeste incidens sås, i lighed med tidligere år, blandt børn under 1 år. Børn i denne aldersgruppe er særligt udsatte for alvorlig og undertiden livstruende kighosteinfektion, dels fordi de er små, og dels fordi de endnu ikke er fuldt vaccinerede, men højst har modtaget to af de anbefalede tre DiTeKiPol/Hib-vacciner til spædbørn, der gives i alderen 3, 5 og 12 måneder (se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor). Aldersgrupperne fra 1-19 år havde alle en forhøjet incidens, men stigningen var ekstra udtalt for aldersgrupperne fra 1-9 år, ca. 3 til ca. 5 gange højere sammenlignet med 2015. Der var også en forhøjet forekomst blandt voksne i 35-45 års-alderen, dette afspejler sandsynligvis smitte til forældre fra børn med kighoste og/eller øget fokus på at påvise kighoste blandt personer med børn eller med langvarig hoste.

Kighosteepidemien i 2016 var uensartet fordelt over landet, men alle landsdele oplevede en markant stigning i antallet af kighoste-tilfælde sammenlignet med de foregående år. Nu, i starten af 2017, er forekomsten igen faldende, og det ser ud til, at epidemien har toppet.

Denne opgørelse dækker kun tilfælde af kighoste, der er verificerede ved laboratoriediagnostik. Kighoste, hvor diagnosen udelukkende er stillet ud fra sygdomsbilledet, registreres således ikke. De store regionale forskelle i opgørelsen kan dermed delvist bunde i forskelle i anvendelsen af klinisk- og laboratoriediagnostik.

(T. Dalby, Infektionsberedskabet, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)

Kighoste hos børn under 2 år

For børn under 2 år er kighoste individuelt anmeldelsespligtig på formular 1515, såfremt tilfældet er laboratoriepåvist. 

I 2016 blev der anmeldt i alt 207 børn under 2 år med kighoste, hvoraf 54 % var drenge og 46 % piger. Små forskelle i antal laboratoriepåviste (n=212) og anmeldte tilfælde under 2 år skyldes forskellig registrering og opgørelse omkring årsskiftet. Aldersfordeling i måneder for børn under to år fremgår af figur 6. I alt 164 (79 %) børn var under 12-måneder.

Blandt de 207 anmeldte børn under 2 år var 102 børn (49 %) uvaccinerede, mens 23 (11 %) havde fået alle tre kighostevaccinationer (DiTeKiPol/Hib^® eller Infanrix Hexa^®) 

Indlæggelse

Blandt de 207 anmeldte tilfælde var i alt 112 (54 %) indlagt én eller flere dage, figur 7. Blandt børn under 5-måneders-alderen, som højest har fået én vaccination, var 91 ud af 109 (83 %) indlagt. Som det ses, er det de små uvaccinerede eller delvist vaccinerede børn, som bliver hårdest ramt af sygdommen og må indlægges på hospital.

Baseret på anmeldelserne blev der ikke registreret dødsfald i denne aldersgruppe på grund af kighoste i 2016.

Smitteforhold

Smittekilden var kendt for 53 % af de anmeldte børn. Blandt kendte smittekilder udgjorde søskende og andre husstandsmedlemmer 60 %. Derudover sås smitte i dagpleje/institution eller søskendes institution. I tre tilfælde var smittekilde oplyst som henholdsvis smitte fra familiemedlem, der arbejder i en institution, hvor der var kighoste, smitte fra familiemedlem, hvor der var verificeret kighoste på dennes arbejdssted, og smitte fra barn i familie, som har fravalgt vaccinationsprogrammet, og hvor børnene i familien fik kighoste.

Forebyggelse via vaccination

Den vigtigste forebyggelse af kighoste er via vaccination, og det er særligt vigtigt, at spædbørn ikke forsinkes unødigt i børnevaccinationsprogrammet, og at man så vidt muligt overholder de anbefalede vaccinationstidspunkter ved 3, 5 og 12 måneder. Let snue og feber op til 38 grader er ikke en kontraindikation for vaccination.

I børnevaccinationsprogrammet anbefales desuden en DiTeKiPol booster i 5-års-alderen. Begrundelsen for at revaccinere mod kighoste i 5-års-alderen er at forlænge beskyttelsen hos den enkelte og at mindske risikoen for smitte til mindre børn. Større børn, som kun er grundvaccinerede, har en større risiko for at få kighoste og udgør samtidig et smittereservoir for mindre ubeskyttede børn, fx nye søskende under ét år, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Efter revaccination med DiTeKiPol booster vil beskyttelsen mod difteri og stivkrampe vare i mindst 10 år, mens beskyttelsen mod polio anses for at være livslang. Varigheden af beskyttelsen mod kighoste er af kortest varighed og begrænset til 4-12 år.

Vaccinen giver ikke 100 % beskyttelse mod sygdommen, men beskytter mod et alvorligt forløb af infektionen blandt de, som får kighoste på trods af fuld vaccination. Det er derfor forventeligt, at enkelte børn under 2 år får kighoste, selv om de er fuldt vaccineret, ligesom det er forventeligt, at der er en overvægt af kighoste blandt spædbørn under 5-måneders-alder. Kun to af de 21 børn, som i 2016 blev anmeldt med kighoste trods tre vaccinationer, var indlagt i forbindelse med sygdommen.

Forebyggelse ved hjælp af antibiotika (PEP)

Helt eller delvis ubeskyttede børn under 24 måneder, som udsættes for kighostesmitte, bør tilbydes forebyggende behandling med antibiotika efter de retningslinjer, som er givet i EPI-NYT 16/16. Det er desuden vist, at man reducerer risikoen for udvikling af pneumoni, indlæggelse og dødeligheden blandt ubeskyttede børn, som udsættes for smitte, hvis man vaccinerer barnet mod kighoste samtidig med, at der gives PEP. Primærvaccinerne DiTeKiPol/Act-Hib^® og DiTeKiPolHepB/Hib kan begge gives fra 2-måneders-alderen.

Det er desuden vigtigt, at ældre søskende til spædbørn er vaccineret som anbefalet. Desuden bør gravide, der får konstateret kighoste kort før fødslen, det vil sige mindre end 3 uger før termin, straks sættes i behandling.

Kommentar

Det er velkendt, at kighoste optræder cyklisk med toppe hvert 3. til 5. år, både i uvaccinerede og velvaccinerede befolkninger. I 2016 blev anmeldt næsten dobbelt så mange børn med kighoste (207) sammenlignet med 2015 (113). Stigningen var på samme niveau som stigningen blandt alle tilfælde, men mens incidensen blandt de 0-årige var ca. fordoblet, var den femdoblet blandt de 1-årige, se ”Kighoste 2016” ovenfor. Godt halvdelen af de 1-årige (23/43) var dog ikke fuldt vaccinerede, og seks var helt uvaccinerede. Tilsyneladende er epidemien klinget af nu, hvor der i februar og marts måned 2017 er anmeldt markant færre kighostetilfælde blandt børn under 2 år.

Som det fremgår af ovenstående, er det de små uvaccinerede eller delvis vaccinerede børn, som bliver hårdest ramt af sygdommen med deraf følgende hospitalsophold og risiko for følgesygdomme.

Læger opfordres til fortsat at være ekstra opmærksomme på diagnosen, især blandt uvaccinerede spædbørn, men også blandt helt eller delvist vaccinerede mindre børn og at sikre prøvetagning og evt. PEP for at reducere risikoen for alvorlige udfald af kighosteinfektion.

Sundhedsstyrelsen er via en arbejdsgruppe i vaccinationsudvalget aktuelt ved at vurdere, om forebyggelsen af kighoste blandt spædbørn kan forbedres.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Påskeferie

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, udkommer EPI-NYT ikke i uge 15 og 16. EPI-NYT’s læsere ønskes en glædelig påske.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

5. april 2017