Uge 49 - 2016

Overvågning af dødelighed i Danmark i relation til influenza

Systematisk overvågning er en forudsætning for målrettet kontrol og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Som et godt eksempel tjener influenza, som både i Danmark og resten af verden er årsag til en betydelig sygdomsbyrde og undertiden overdødelighed. Derfor gennemføres hvert år i løbet af influenzasæsonen i mange lande en omfattende overvågningsindsats i vinterperioden, det vil sige fra uge 40 til uge 20, baseret på kliniske og laboratoriebaserede rapporter om antallet af influenzatilfælde fra landets hospitaler, vagtlæger og praktiserende læger. Dermed fås et løbende overblik over, om der pågår spredning af influenza i befolkningen, på hvilket niveau influenzaaktiviteten er, og hvilke typer af influenzavirus som cirkulerer. Ud fra dette kan alvorligheden af influenzasæsonen vurderes, herunder om den anvendte sæsoninfluenzavaccine passer til de cirkulerende virus. Det danske influenzaovervågningssystem varetages af Statens Serum Institut (SSI), som hver uge bringer de seneste tal og anbefalinger på SSI’s hjemmeside.

Udover influenzaovervågningen baseret på data fra hospitaler, praktiserende læger og vagtlæger, kan fremkomsten og alvorligheden af influenza overvåges indirekte igennem løbende overvågning af dødelighed i befolkningen. I lande i de tempererede zoner udviser befolkningsdødeligheden en udtalt sæsonvariation med flest dødsfald i vintermånederne og færrest om sommeren. Effekten ses særlig tydeligt i den ældre del af befolkningen, og kan hænge sammen med bl.a. forekomst af kuldeperioder. Derudover medfører udbrud af influenza i reglen en stigning i dødeligheden, som kan spores ved systematisk overvågning af dødelighed gennem sæsonen, sammenholdt med bl.a. temperaturdata og informationer om antallet af rapporterede influenzatilfælde.

Afdeling for Infektionsepidemiologi på SSI har siden 2009 løbende modtaget data om indberettede dødsfald i Det Centrale Personregister og anvender disse som en del af overvågningen af influenza. Det forventede antal dødsfald bestemmes på baggrund af de historisk observerede antal dødsfald per uge, hvorved en overdødelighed estimeres som den beregnede afvigelse fra det forventede niveau i perioden. Beregningerne foregår ved hjælp af relativt simple statistiske metoder og modeller, som også vurderer usikkerheden på estimaterne. En nærmere beskrivelse af metoden og SSI’s erfaringer er tidligere beskrevet i EPI-NYT 7-8/11.

Udover at overvåge dødeligheden i Danmark har SSI siden 2009 koordineret et program, som overvåger dødeligheden i Europa, EuroMOMO (www.euromomo.eu). Programmet indsamler hver uge den samme type af informationer om observeret og forventet dødelighed for ca. tyve europæiske lande, analyserer disse samlet i en statistisk model og deler de ugentlige dødelighedskurver med de deltagende landes sundhedsmyndigheder. De ugentlige dødelighedskurver vises på EuroMOMO’s hjemmeside, og indgår desuden i WHO’s og ECDC’s ugentlige nyhedsbrev Flu News Europe (www.flunewseurope.org). Sammenholdt med data om rapporterede influenzatilfælde og cirkulerende virustyper bruges disse dødelighedskurver til at vurdere, om der er tegn på en influenzaepidemi i de deltagende lande, hvilket indgår i den regionale og globale overvågning af mulige influenzaepidemier/pandemier.

Dødelighed i Danmark under 2015/2016-influenzasæsonen

Som det fremgår af tabel 1, sås for influenzasæsonen i 2015/16 en vis overdødelighed i Danmark. Den samlede dødelighed var lidt højere end i 2014/15-sæsonen, men dog ikke nær så høj som i 2012/13, hvor overdødeligheden var betydelig. Derimod var dødeligheden lav både i 2011/12 og 2013/14.

Overdødeligheden i 2015/16 sås særligt i aldersgruppen +65 år, men var dog for denne gruppe stadig ikke så høj som i 2012/13, hvor dødeligheden blandt ældre personer var usædvanligt høj. Dødeligheden blandt de 15-64-årige var i 2015/16 lavere end blandt de +65-årige, og viste sig at være den højeste dødelighed for denne aldersgruppe set i de seneste fem sæsoner.

Figur 1 viser ændringerne i antallet af døde per uge samlet set for befolkningen i Danmark fra 2011/12 til 2015/16. Kurven illustrerer blandt andet den særligt høje dødelighed i de sidste uger af 2012 og de første uger af 2013, som var højere end tre standardafvigelser.

Figur 2 viser sæsonvariationen i ugentlig dødelighed fordelt på aldersgrupper for de seneste tre influenzasæsoner. Den relativt lave overdødelighed i 2015/16-sæsonen stemmer godt overens med, at den dominerende virustype var influenza A(H1N1)pdm09 (pandemivirus fra 2009), som i reglen ikke medfører så høj en sygelighed blandt ældre personer.

Kommentar

Influenzasæsonen i 2015/16 var domineret af influenza A(H1N1)pdm09, særligt i den første del af sæsonen. Senere på sæsonen sås en stigning i antallet af influenza B-tilfælde samtidig med et fald i influenza A, EPI-NYT 24/16. Der var et rimeligt godt antigen-sammenfald (match) imellem den cirkulerende type A(H1N1)pdm09 og den anvendte vaccinestamme, men den observerede vaccineeffektivitet var ikke helt så høj som forventet. Den type B-influenza, der ramte Danmark i sidste sæson, var ikke inkluderet i den 3-valente influenzavaccine, som anvendes i Danmark.

Den observerede moderate overdødelighed blandt ældre personer i 2015/16-sæsonen, og den generelle lave dødelighed, er i god overensstemmelse med, at den dominerende virustype var A(H1N1)pdm09. Høj overdødelighed blandt ældre ses ofte i sæsoner, hvor influenza A(H3N2) dominerer, sådan som man så det i 2012/13-sæsonen. Til gengæld var der i 2015/16-sæsonen en relativt højere dødelighed blandt yngre personer, hvilket erfaringsmæssigt er i overensstemmelse med cirkulation af influenza A(H1N1)pdm09.

Den systematiske overvågning af dødeligheden i Danmark og i Europa igennem EuroMOMO-programmet illustrerer, hvordan ændringer i dødelighed relateret til spredning af sæsoninfluenza i befolkningen kan beskrives. Ud fra overvågning af befolkningens dødelighed kan alvorligheden af særligt virulente influenzatyper eller andre trusler mod folkesundheden vurderes. Igennem det europæiske samarbejde kan de deltagende lande dermed hurtigt forberede sig på at imødegå effekterne heraf.

Det er målet at konsolidere og udvide EuroMOMO-programmet i de kommende år. EuroMOMO-programmet finansieres bl.a. af Det Europæiske Center for Sygdomskontrol (European Centre for Disease Control, ECDC), som for nyligt har tildelt SSI økonomisk støtte til en fortsættelse og udvikling af dette arbejde for de kommende fire år, 2017-2020. Endvidere yder Verdenssundhedsorganisationen WHO (WHO-EURO) finansiel støtte til SSI’s arbejde med at udvide EuroMOMO-programmet til at inkludere nye medlemslande, hvorved kapaciteten til at sikre en tidlig påvisning og kontrol af en begyndende influenzaepidemi/pandemi vil blive yderligere styrket. EuroMOMO-årsrapporten for sæsonen 2015/16 vil blive offentliggjort om kort tid.

(L.S. Vestergaard, J. Nielsen, T.G. Krause, K. Mølbak, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Forlængelse af frist til at blive færdigvaccineret med Gardasil^®

I børnevaccinationsprogrammet er der siden 1. februar 2016 anvendt HPV-vaccinen Cervarix^®, EPI-NYT 2/16. Baggrunden for at skifte fra den 4-valente HPV-vaccine Gardasil^® til den 2-valente HPV-vaccine Cervarix^® var udfaldet af det lovpligtige udbud for offentligt finansierede vacciner, som ikke produceres af Statens Serum Institut, EPI-NYT 49/15.

Samtidig blev det udmeldt, at alle piger, der på dette tidspunkt havde modtaget mindst én Gardasil^®, skulle færdigvaccineres med denne vaccine inden udgangen af januar 2017. Da bestillingen af begge HPV-vacciner i 2016 har været mindre end forventet, er der stadig en del Gardasil^® på lager med længerevarende holdbarhed. For at undgå vaccinespild er det besluttet at forlænge tilbuddet om færdigvaccination med Gardasil^® til udgangen af december 2017, eller så længe lager haves. Gardasil^® kan fortsat kun bestilles telefonisk ved kontakt til ordremodtagelsen.

Piger i aldersgruppen 9-13 år, som inden 1. februar 2016 var begyndt med den firevalente HPV-vaccine Gardasil^®, gives to doser med mindst 6 måneders interval, og vaccinationsserien skal være færdiggjort inden for et år. Overholdes disse intervaller ikke, eller er vaccination påbegyndt hos piger, som på vaccinationstidspunktet var fyldt 14 år, anbefales tre injektioner på dag 0, efter 2 måneder og efter 6 måneder.

Ved forsinket vaccination gives næste vaccine hurtigst muligt, der begyndes aldrig forfra.

(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi)
 

Læs tidligere numre af EPI-NYT

7. december 2016