Uge 35 - 2016

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2015

Generel screening af gravide for hepatitis B blev indført 1. november 2005, EPI-NYT 41/05, og for hiv og syfilis 1. januar 2010, EPI-NYT 27-33/10. Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.

I 2015 blev der udført 65.942 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Blandt disse blev 65.890 kvinder (99,9 %) undersøgt for hepatitis B, 65.850 (99,9 %) for hiv og 65.764 (99,8 %) for syfilis, figur 1.

Ganske få kvinder ønsker ikke at få taget prøverne, men i de fleste tilfælde skal årsagen til manglende prøver findes i laboratorierne.

Gravide med hepatitis B-infektion

Ud af 65.890 undersøgelser var 187 positive (0,28 %) for HBsAg, hvilket er på niveau med tidligere år. Positiv HBsAg (hepatitis B surface antigen) er udtryk for aktuel enten akut eller kronisk infektion med hepatitis B-virus (HBV).

Blandt disse blev 86 (46 %) fundet HBsAg-positive for første gang i 2015. Afdeling for Infektionsepidemiologi på SSI rykker lægerne for anmeldelse af HBV, hvis der ikke foreligger aktuel eller tidligere anmeldelse. Alle gravide HBsAg-positive blev som følge heraf anmeldt til det lovpligtige nationale meldesystem i 2015.

De resterende 101 kvinder (54 %) var allerede fundet HBsAg-positive ved tidligere undersøgelser.

HBeAg, en markør for sygdomsaktivitet associeret med øget risiko for intrauterin mor-barn-smitte, blev påvist hos 29 (16 %) af kvinderne.

Som i de foregående år, stammede de fleste HBeAg-positive kvinder fra Sydøstasien, (bortset fra 2013, hvor der var flest HBeAg-positive fra Mellemøsten), tabel 2. Kun to kvinder (1 %) var af dansk herkomst, ingen af disse var HBeAg-positive.

Den generelle screening for hepatitis B har været implementeret siden 2005 og antallet af børn smittet med hepatitis B ved fødslen i Danmark er faldet betydeligt, figur 2. I 2015 var tre børn under 18 år anmeldt som smittet ved fødslen i Danmark, alle tre var født før indførslen af gravidscreeningen og var af sydøstasiatisk herkomst. Blandt de øvrige børn anmeldt med HBV efter 2005 var tre smittet ved fødslen efter indførelsen af screeningen.

Hiv-positive gravide

Blandt 65.850 hiv-undersøgelser var 44 (0,07 %) positive. I alt 11 kvinder havde ny-påvist hiv, og 33 var kendt hiv-positive.

Alle de ny-påviste var fra udlandet, heraf ni fra Afrika, og to fra Østeuropa tabel 3. Fire var indvandret i 2015 (heraf to uden CPR-nr.), fire var indvandret i 2014, én i 2012, mens to havde været i Danmark siden henholdsvis 2001 og 2003.

Alle ny-påviste hiv-positive kvinder var anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for hiv.

Der var ikke anmeldt nogen børn smittet med hiv ved fødslen i Danmark i 2015.
     

Gravide med syfilis

Blandt 65.764 screenings-undersøgelser for syfilis var 128 positive. Hovedparten af disse var falsk positive eller havde antistoffer fra tidligere syfilis. Den konfirmatoriske test gør det muligt at identificere både de falsk positive/tidligere smittede og de gravide med aktuel syfilis. Der blev foretaget konfirmatoriske serologiske tests på 125 af kvinderne (98 %). Blandt disse fik 12 påvist aktuel syfilis, svarende til 0,02 % af alle de screenede gravide. Herudover kunne latent infektion ikke udelukkes hos én kvinde. Hendes barn var ikke smittet ved fødslen.

De 12 positive fordelte sig på syv danskere, to fra Østeuropa, én fra Thailand, én fra Indonesien samt én af uoplyst herkomst. Ti af de 12 kvinder blev anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for syfilis. Tre kvinder fik aldrig foretaget en konfirmatorisk test trods flere opfordringer fra SSI.

Der blev ikke anmeldt tilfælde af kongenit syfilis i 2015, men der blev påvist syfilisantistoffer hos to nyfødte, hvis mødre var fundet positive for syfilis i gravidscreeningen. I begge tilfælde drejede det sig formentlig om maternelle antistoffer. For begge børn blev det alligevel foretrukket at behandle, da børnenes mødre var behandlet så sent i graviditeten, at fuld behandlingseffekt ikke kunne garanteres.

Kommentar

Den generelle screening af gravide må fortsat siges at være en succes. Ikke alene forhindres næsten alle tilfælde af mor-barn-smitte i Danmark med de tre sygdomme, der screenes for, men desuden får gravide, der ikke var klar over, at de var smittet, mulighed for at blive kontrolleret og behandlet. Det er dog kun de gravide, der bliver undersøgt hos en læge i graviditeten, der får dette tilbud. De gravide, der opholder sig illegalt i landet, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke dækket af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal, hvis der kommer en fødende med ukendt status, foretage test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv quick-test.

To ud af 12 kvinder, der fødte uden at være screenet, havde hepatitis B. Dette understreger vigtigheden af testen. Der blev ved undersøgelse i forbindelse med fødslen ikke fundet nogen kvinder, som var positive for hiv eller syfilis, og som ikke var screenet.
I 2015 var en stor andel (syv ud af 12) gravide med syfilis af dansk herkomst. Dette viser, at syfilis ikke udelukkende er en sygdom blandt homoseksuelle mænd, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle.

Da der findes mange falske positive screeningsundersøgelser for syfilis blandt gravide, skal der udføres fuld serologisk undersøgelse af alle, der er fundet positive i screeningstesten.

Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i den nye vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, at alle børn født af bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette sker, fordi nogle børn smittes intrauterint, i hvilket tilfælde vaccinen ikke har nogen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet eller utilstrækkeligt dækket på trods af vaccinationerne, henvises til specialafdeling.

(N. Mellerup, A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

31. august 2016