Uge 34 - 2016

Klamydia 2015

Laboratoriemeldesystemet for klamydia (okulo-genital infektion forårsaget af Chlamydia trachomatis) har til og med 2015 været baseret på den lovmæssigt bestemte kvartalsvise indsendelse af data om laboratoriepåvist klamydia fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger og i de senere år én klinisk biokemisk afdeling. I 2015 er data også indhentet via Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), og opgørelse af klamydia på Tal og Grafer har siden 1. januar 2015 været MiBa-baseret. De to overvågningssystemer afviger fra hinanden på en række vigtige punkter.

Den hidtidige metode

Data var uden cpr-nummer, så man kunne ikke afgøre hvor stor en andel af de rapporterede positive prøver, der skyldtes gentagne prøvetagningsepisoder i forløbet af ét sygdomstilfælde hos den samme person. Fraværet af cpr-nummer betød, at det ikke var muligt at indhente oplysninger om bopælskommune. Som geografisk surrogatmarkør anvendtes derfor den kommunekode, der kunne afledes af rekvirentens ydernummer eller klassifikationskode. Der var ingen demografiske oplysninger om patienter med negative prøveresultater på nær oplysning om kvartal og laboratorium. Den undersøgte populations fordeling på køn, alder og anatomisk prøvetagningssted kunne derfor ikke beskrives. Med udgangen af 2015 er den hidtidige metode erstattet af anvendelse af MiBa-baserede data.

Metode baseret på data fra MiBa

Data omfatter alle positive og negative resultater af undersøgelser for klamydia i de klinisk mikrobiologisk afdelinger (KMA’er) udtrukket fra MiBa inklusiv cpr-nummer, således at sygdomsepisoder hos én person kan afgrænses i forhold til episoder hos forskellige personer af samme køn og alder. En ny sygdomsepisode hos samme individ er her defineret ved, at der er over 42 dage mellem to prøvetagningsepisoder med positive resultater. Der er én klinisk biokemisk afdeling, der udfører klamydiadiagnostik. Fra CPR indhentes oplysninger om patienternes bopælskommuner og dermed også bopælslandsdel. Flere negative prøvetagningsepisoder inden for et kalenderår tælles som én negativ prøvetagningsepisode.

Klamydiaforekomst opnået ved de to metoder

I det følgende præsenteres udelukkende tal fra den hidtidige metode, med mindre andet specifikt anføres.

I 2015 blev der påvist 32.761 tilfælde af klamydia (30.881 i 2014). Antallet svarer til en årlig incidens på 579 pr. 10⁵ (549 pr. 10⁵ i 2014 og 493 pr. 10⁵ i 2013). Der blev udført 362.177 analyser, hvorved klamydia blev påvist hos 9,0 % af de undersøgte, tabel 1. Andelen af positive steg i perioden 2004-2009 fra 7,3 % til 8,6 %, faldt dernæst til 7,8 % i 2011 og 2012 og var 8,9 % i 2013 og 8,8 % i 2014.

Ved udtræk fra MiBa fandtes 31.781 tilfælde og 320.797 udførte analyser i 2015.

 


Blandt mænd var 79 % (79 % i 2014) i aldersgruppen 15-29 år, tabel 2, og blandt kvinder var det 88 % (87 % i 2014).

Sammenlignet med 2014 var både de køns- og aldersspecifikke incidenser steget i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder, bortset fra beskedne fald for de 10-14 årige for begge køn og for 25-29-årige mænd.

De tilsvarende andele, opgjort via udtræk fra MiBa, tabel 3, var ikke væsentlig forskellige fra ovennævnte, men de køns- og aldersspecifikke antal og incidenser var lavere.

 

 

Incidenserne for både mænd og kvinder var i 2015 højere end året før for næsten alle ét-årsaldersgrupper i intervallet 15-29 år, figur 1. Den højeste incidens blandt mænd var hos de 22-årige (i 2014 blandt de 21-årige). For kvinder fandtes ligesom i 2014 den højeste incidens blandt de 19-årige. Samme mønster fandtes for 2015 med MiBa-data, tabel 3. Mænd udgjorde 39 % af de diagnosticerede tilfælde. Denne andel har været jævnt stigende fra 23 % i 1994 til 38 % i årene 2009-2012.

 

Klamydiatilfældes geografiske fordeling

Ved anvendelse af den hidtidige metode blev patienten geografisk henført til den kommune, hvori prøvetagningen fandt sted. De hertil hørende landsdele er vist i tabel 4. Til sammenligning er også vist landsdelsfordelingen baseret på folkeregisterkommune, fundet via MiBa-udtræk og CPR.

Anvendelse af MiBa førte til lavere antal og dermed lavere incidenser end førstnævnte med undtagelse af følgende: mænd i Nordsjælland og hele Region Sjælland samt kvinder på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland. En mulig forklaring kan være, at de pågældende persongrupper måske i højere grad end andre har søgt diagnostik og behandling i København by frem for i eget lokalområde.

Med den hidtidige metode var det generelle mønster for 2015 sammenlignet med 2014 en stigning i incidensen for begge køn i alle regioner og landsdele, med undtagelse af mænd i Region Nordjylland, hvor der sås et lille fald.

 

Diagnostik

Vurderet med den hidtidige metode
Alment praktiserende læger havde indsendt 91 % af de positive prøver og hospitaler 8 %. Alle tilfælde blev påvist med nukleinsyreforstærkningsmetoder. Klamydia blev påvist i urinprøve i 12.705 tilfælde, dvs. 39 % af alle tilfælde (37 % i 2014 og 2013). Blandt de positive urinprøver var 86 % fra mænd (86 % i 2014 og 87 % i 2013). Urin var anvendt som prøvemateriale hos 84 % af mænd med klamydia (82 % i 2014 og 2013). Alle laboratorier indberettede positive fund i urinprøver. Rektal klamydia blev påvist hos 334 mænd (306 i 2014 og 226 i 2013).

Vurderet med MiBa-data
Samtlige fund var praktisk taget identiske med ovenstående tal.

Klamydia hos børn

Vurderet med MiBa-data
Klamydia blev påvist hos 145 børn under 15 år. Heraf var 71 (49 %) under 1 år, hvoraf 69 (97 %) havde konjunktivit. Hos de resterende to var prøven taget fra øvre luftveje. Den ene af disse var under én måned, og den anden fire måneder gammel. Blandt 69 børn under 1 år med konjunktivit var 59 under en måned, syv var en måned gammel, én var to måneder gammel og én var tre måneder gammel.

Urogenital klamydia blev påvist hos otte 13-årige og 55 14-årige piger og hos én 13-årig og syv 14-årige drenge.

Incidensen (antal tilfælde pr. 10⁵) blandt 10-14-årige faldt for piger fra 127 i 2009 til 45 i 2014 og 42 i 2015, og for drenge faldt den fra 11 i 2009 til 8 i 2014 og 6 i 2015.

Den undersøgte population (baseret på data fra MiBa)

Aldersgrupper og køn
Antallet af undersøgte personer pr. 10⁵ fordelt på køn og alder, tabel 5, viste en betydelig underrepræsentation af mænd i alle aldersgrupper, på nær 0-årige og ≥ 50-årige. M/K-ratio blandt de undersøgte i aldersgrupperne fra 20 år til 39 år var ca. 0,35. Til sammenligning var positivraten for mænd ca. 2 gange højere end positivraten for kvinder i aldersgrupperne fra 20 år til 34 år, og den var ca. 3 gange højere i aldersgrupperne 35 år til 49 år. Positivraten blandt samtlige undersøgte var 10 %, men 14,4 % for mænd og 8,3 % for kvinder.

Landsdele og køn
Antallet af undersøgte personer pr. 10⁵ fordelt på landsdele og køn, tabel 6, viste, at i samtlige landsdele var M/K-ratio blandt de undersøgte meget tæt på tallet for landet som helhed, nemlig 0,38. Landsdelene Københavns omegn og Fyn var en smule højere (0,41), mens Vest- og Sydsjælland var lavest (0,32). Positivraten var væsentlig højere på Bornholm, i Vestjylland og Nordjylland end i landet som helhed og noget lavere i København by, Københavns omegn og Nordsjælland.

De små forskelle i total positivrate i tabel 5 og 6 skyldes, at der i tabel 5 er ekskluderet patienter med ukendt køn og/eller alder, mens der i tabel 6 er ekskluderet patienter med ukendt køn og/eller ukendt landsdel.

 
Undersøgelse af mænd for klamydia i rektum
Der var udtalt geografisk variation i hyppigheden af undersøgelse af mænd i rektum, tabel 7. Den var højere end landsgennemsnittet i landsdelene København by, Fyn og Østjylland det vil sige svarende til de tre største byer, men den var væsentlig lavere end landsgennemsnittet i alle andre landsdele, på nær Københavns omegn. Positivraten udviste noget mindre variation. I landsdele, hvor over 100 mænd var undersøgt, varierede den mellem 4,0 % og 9,9 %.

 

Kommentar

I 2015 var antallet af klamydiaanalyser 3 % højere og antallet af påviste tilfælde 6 % højere end tilsvarende antal i 2014, mens positivraten var stort set uændret: 9,0 % i 2015 og 8,8 % i 2014.

For begge køn og i de fleste aldersgrupper sås en højere incidens i 2015 end i 2014.

Mænds andel af de påviste tilfælde var ligesom i 2009-2014 stagneret på knapt 40 %, men der er ikke grund til at tro, at klamydia er mindre udbredt blandt mænd end blandt kvinder. Tværtimod påvises klamydia hos en større andel blandt undersøgte mænd end blandt kvinder. Der må derfor fortsat opfordres til øget prøvetagning blandt mænd. Antallet af mænd med påvist rektal klamydia var steget yderligere, men der er store geografiske forskellige i anvendelse af rektal prøvetagning. Ved fund af rektal klamydia hos mænd bør der undersøges for hiv, syfilis, gonorré og lymphogranuloma venereum (LGV), EPI-NYT 20/08.

Dette er sidste opgørelse over klamydia baseret på data, der aktivt er indberettet af de diagnosticerende laboratorier. Overvågningen vil fremover være baseret på delvist automatiserede udtræk fra MiBa, der også månedligt vil forsyne Tal og Grafer med aktuelle data. Den foreliggende opgørelse viser nogle grundlæggende og til dels forventede forskelle mellem de to overvågningsmetoders resultater, bl.a. resulterer opgørelsen baseret på MiBa i et mindre antal påviste tilfælde, fordi gentagne positive prøvetagningsepisoder inden for 42 dage hos samme patient opgøres som én sygdomsepisode i stedet for flere episoder. Tilsvarende var antallet af prøvetagningsepisoder lavere, fordi flere negative prøvetagningsepisoder inden for ét år tælles som én negativ testningsepisode. Da der i MiBa også rådes over data for patienter med negative prøveresultater, vil det fremover være muligt tidstro at sammenligne væsentlige demografiske data for hele den undersøgte population og dermed vurdere, i hvilken grad ændringer i incidensen af laboratoriepåvist klamydia skyldes reelle ændringer i sygdommens incidens henholdsvis ændringer i prøvetagningsstrategier.

(S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol, L. Espenhain, J. Kähler, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

24. august 2016