Uge 27a+b - 2016

Vaccinationsforslag ved udlandsrejse

SSI's vaccinationsforslag ved udlandsrejse er kun let opdateret, EPI-NYT 27b/16.

Gul feber

WHO har tidligere udmeldt, at den anser vaccination mod gul feber som livsvarigt beskyttende, EPI-NYT 26a+b/13. Medlemslandene fik herefter 3 år til at implementere dette, og fra den 11. juli 2016 kan intet land længere kræve revaccination mod gul feber for personer, der tidligere er vaccineret mod sygdommen. Vaccinen skal fortsat være givet mindst 10 dage før indrejse.

Man skal være opmærksom på, at ophold i lande, hvor gul feber kan forekomme (gul feber transmissionszone, se Rejser og smitsomme sygdomme), kan medføre vaccinationskrav senere på rejsen, herunder også kortvarige transitophold. Ophold på under 12 timer vil typisk ikke medføre krav om vaccination. En opdateret liste kan læses på WHO's hjemmeside, bemærk fodnote 4) og 5) om længden af transitopholdet. Listen indeholder også oplysning om fra hvilken alder gul feber-vaccination kræves. Alle disse forhold kan ændre sig løbende, og den rejsende anbefales derfor altid at rådføre sig med landets ambassade/konsulat før afrejse.

Afdeling for Infektionsepidemiologi har gennemgået WHO's seneste landespecifikke anbefalinger for gul feber-vaccination, og der er følgende ændringer i 2016:

Angola: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder.

Burkina Faso: ikke længere krav for alle rejsende, men for alle over 9-måneders-alder fra endemiske områder inkl. transitophold.

Cameroun: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder.

Congo: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder.

Eritrea: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder fra risikoområder inkl. transitophold over 12 timer.

Etiopien: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder fra risikoområder inkl. transitophold over 12 timer.

Iran: nu kun krav om vaccination ved transitophold i risikoområder over 12 timer.

Mozambique: alderskrav ændret fra 12 måneder til 9 måneder.

Rwanda: Nu kun krav om vaccination for alle rejsende over 1 år som kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission.

Trinidad og Tobago: Kategorien ”Generally not recommended” er gået ud. Kategorien ”Not recommended” er ændret til: Anbefales ikke til krydstogts- eller flypassagerer i transitophold eller til rejsende, som kun opholder sig på Tobago.

Pilgrimsrejsende til Mekka

I 2016 falder Hajj fra den 9. til den 14. september.

Meningokoksygdom

For at opnå visum til Saudi-Arabien kræves det, at alle pilgrimsrejsende er vaccineret med tetravalent vaccine mod meningokoksygdom serogruppe A+C+W135+Y senest 10 dage før indrejse, og vaccinen skal være givet inden for 3 år.

Der er registreret to firevalente konjugerede vacciner til beskyttelse mod meningokoksygdom af gruppe A, C, Y eller W135, Nimenrix^® og Menveo^®.

Nimenrix^® kan anvendes til børn ≥ 1 år og voksne. Der gives én dosis.

Menveo^® kan anvendes til børn ≥ 2 år og voksne. Der gives én dosis.

Hvis indiceret, kan børn i alderen 2 måneder til 1 år fortsat primærvaccineres med to doser Menveo^® med minimum en måneds interval. Lægemiddelstyrelsen har tidligere vurderet, at vaccinen kan anvendes off-label til denne aldersgruppe, EPI-NYT 37/10. Ved fortsat risiko for eksponering gives booster-dosis 12 måneder efter primærvaccinationsprogrammet.

Influenza

Der er ikke krav om vaccination mod influenza, men dette anbefales af de saudiarabiske myndigheder, specielt til personer med kroniske lidelser.

Middle East respiratory syndrome coronavirus (MERS-CoV)

De saudiarabiske myndigheder anbefaler, at personer på 65 år og derover, personer med kroniske sygdomme (dvs. hjerte-, lunge- eller nyresygdom), diabetes, immundefekt, cancer samt gravide og børn udsætter pilgrimsrejsen (Hajj og Umra) til en senere lejlighed.

Det anbefales i øvrigt, at rejsende overholder almindelige hygiejneråd, herunder at:

• undgå kontakt med personer med akutte luftvejsinfektioner
• have god håndhygiejne
• anvende maske ved akutte luftvejssymptomer
• undgå tæt kontakt med dyr, herunder kameler (især med dyrs udskillelser som for eksempel spyt og afføring)
• undgå at drikke rå kamelmælk og at spise fersk kamelkød.

Personer, der op til 14 dage efter at have været på Den Arabiske Halvø får alvorlig luftvejsinfektion (feber med lungebetændelse og/eller vejrtrækningsbesvær) eller får anden alvorlig infektionssygdom, bør kontakte læge.

OL i Rio/Brasilien

For rejsende til de olympiske lege i Rio i Brasilien i sommeren 2016 har ECDC den 9. juni 2016 udgivet en opdateret vurdering af sundhedsrisici for rejsende. Det vurderes fortsat, at risikoen for at blive stukket af en myg og dermed muligt smittet med zikavirus eller andre myggeoverførte sygdomme (gul feber, denguefeber og chikungunya), generelt er meget lav, da det er vinter i Brasilien i august/september under legene. Dog er risikoen for malaria og gul feber højere i Manaus, Belo Horizonte og Brasilia, hvor visse fodboldkampe bliver spillet. Hertil bør man også overveje medikamentel malariaprofylakse samt sikre vaccination mod gul feber. Samtidig bør man altid beskytte sig mod myggestik ved rejser til områder med risiko for smitte med myggeoverførte sygdomme, dvs. til hele Brasilien.

De største sundhedsrisici for rejsende til olympiaden vurderes i øvrigt at være maveinfektioner som følge af dårlig fødevarehygiejne samt pådragelse af resistente tarmbakterier. Alle rejsende til Brasilien bør være beskyttet mod difteri, stivkrampe og hepatitis A via vaccination.

(A.H. Christiansen, L.S. Vestergaard, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Forhøjet forekomst af kighoste

I første halvdel af 2016 er der observeret en forhøjet forekomst af kighoste i Danmark. Især i maj og juni måned var antallet af laboratoriepåviste tilfælde højere end det forventede niveau. I 2016 blev der i årets første 6 måneder påvist 726 tilfælde af kighoste, hvilket er en markant øgning i forhold til den tilsvarende periode i 2015 og 2014, hvor der blev påvist henholdsvis 437 og 363 tilfælde. Stigningen er især set i landsdelene Nord- og Østsjælland, men der er også tegn på øget forekomst på Fyn og i Østjylland.

Kighoste er ikke så sæsonpræget som andre luftvejsinfektioner, men den højeste forekomst ses normalt i efteråret. Den månedlige forekomst er meget varierende, figur 1, men hvor der i perioden 2007 til 2015 i gennemsnit blev påvist 56 tilfælde pr. måned, er der i 2016 indtil nu blevet påvist i gennemsnit 121 tilfælde pr. måned. Aldersfordelingen af kighoste i 2016 er tilsvarende fordelingen i tidligere år.

Den seneste epidemi af kighoste i Danmark var i 2002 med totalt 1.946 tilfælde, figur 2. Siden da er de diagnostiske muligheder forbedrede ved introduktionen af serologiske analyser, og den stigende anvendelse af denne metode i de senere år kan have medvirket til det øgede antal af påviste tilfælde blandt især større børn og voksne, EPI-NYT 16/16. Det er endnu for tidligt at sige, om den aktuelle stigning er begyndelsen til en egentlig landsdækkende kighosteepidemi, men læger bør aktuelt være ekstra opmærksomme på diagnosen hos både børn og voksne.

Kighoste er i sit klassiske forløb karakteriseret ved pludselige, kraftige hosteanfald med vejrtrækningsbesvær, opkastning efter hosteanfaldet og en hylende (kigende) lyd når barnet igen formår at trække vejret ind. Hos større børn og voksne kan opkastninger og den hylende lyd dog være fraværende. Sygdommen kan vare i op til 3 måneder, men smitter kun i starten af forløbet.

Behandling med antibiotika kan anvendes for at mindske smitteperioden, men det vil sjældent have nogen effekt på symptomerne. Den vigtigste anvendelse af antibiotika er som post-exposure profylakse til sårbare individer, se EPI-NYT 16/16 eller SSI’s hjemmeside.

I de tidlige stadier af kighoste kan påvisningen ske ved PCR-analyse på en nasopharynx-podning, men hvis patienten har hostet i mere end et par uger vil PCR sjældent være positiv. Påvisning af antistoffer i en blodprøve vil da være det optimale valg (dog ikke til børn under 8 år eller andre nyligt kighostevaccinerede, se Diagnostik-Nyt, marts 2010).

(T. Dalby, Mikrobiologi og Infektionskontrol, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Rådgivning af privatpersoner

Afdeling for Infektionsepidemiologi oplever aktuelt et stigende antal henvendelser fra privatpersoner, som siger, at de er blevet bedt af deres egen læge om at kontakte SSI. Afdelingen yder kun faglig rådgivning til sundhedspersoner, og kan ikke påtage sig at rådgive privatpersoner/patienter, herunder i form af rejserådgivning. I forhold til rejserådgivning kan lægen henvise til Rejser og Smitsomme Sygdomme eller evt. henvise til et vaccinationssted.

(Afdeling for infektionsepidemiologi)

Sommerferie

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, udkommer EPI-NYT ikke i ugerne 28-32. Redaktionen ønsker alle læsere en god sommer.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

6. juli 2016