Uge 26 - 2016

Malaria 2015

I 2015 blev i alt 102 tilfælde af importeret malaria anmeldt fra danske laboratorier til Statens Serum Institut, tabel 1. 

Hvad angår formodet smitteland, var 90 % (92/102) af tilfældene erhvervet under ophold i Afrika, 6 % (6/102) var erhvervet i Asien, mens to tilfælde blev rapporteret som erhvervet i Mellem- eller Sydamerika. Der sås ingen tilfælde fra Oceanien. Ligesom i 2014 sås en usædvanlig stor andel af malariatilfælde blandt tilrejsende fra Eritrea, 32 % (29/92) af alle tilfælde fra Afrika. Flere havde rejst igennem Sudan og Etiopien, og videre via Libyen. Der var oplysning om et dødsfald hos en dansk rejsende til Ghana.

Blandt tilfælde med kendt artsdiagnose var 57 % (58/102) forårsaget af Plasmodium falciparum, 32 % (33/102) af Plasmodium vivax, 7 % (7/102) af Plasmodium ovale, mens 3 % af tilfældene skyldtes Plasmodium malariae (3/102). Fra Afrika var 60 % (55/92) forårsaget af falciparum-malaria, mens 28 % (26/92) af tilfældene skyldtes vivax-malaria, som langt overvejende sås blandt tilrejsende fra Eritrea. De syv tilfælde af ovale-malaria og de tre tilfælde af malariae-malaria var alle fra Afrika. Af de seks tilfælde importeret fra Asien var ét tilfælde forårsaget af Plasmodium falciparum, formentlig erhvervet i Indien. To tilfælde erhvervet i Sydamerika var begge forårsaget af vivax-malaria.

Samlet set var medianalderen for de rapporterede malariatilfælde 31 år (spændvidde 8 til 69 år). Mænd udgjorde 65 % (66/102) og kvinder 35 % (36/102). Ser man bort fra gruppen af importerede tilfælde fra Eritrea, var medianalderen 39 år, hvorimod medianalderen for de tilrejsende fra Eritrea (alt 29 tilfælde) var 24 år, overvejende mænd (72 %). De tilrejsende fra Eritrea med malaria var ankommet til Danmark enten i 2014 eller 2015, antageligvis som flygtninge. En af dem var inficeret med både P. falciparum og P. vivax.

Figur 1 viser udviklingen i antal importerede malariatilfælde i Danmark siden 1998, fordelt på smittested, mens figur 2 viser udviklingen i antal af de forskellige malariaarter påvist i Danmark siden 1998.

Kommentar

Antallet af anmeldte malariatilfælde importeret til Danmark var i 2015 præcis det samme som i 2014, EPI-NYT 25/15. Der blev anmeldt 102 tilfælde, hvilket ligesom i 2014 lå væsentligt over antallet af tilfælde set i de foregående fem år. Stigningen kan igen i 2015 alene forklares med en usædvanlig høj forekomst af vivax-malaria blandt yngre mandlige flygtninge fra Eritrea. Tilsvarende høje antal malariatilfælde hos flygtninge fra Eritrea er set i samme periode i en række nordeuropæiske lande. Det må antages, at de rejsende er blevet smittet enten i Eritrea eller på deres rejse igennem Sudan eller Etiopien. Det er muligt, at nogle af patienterne allerede tidligere i forløbet har modtaget malariabehandling i form af et skizontocid-præparat, men at vivax-malaria genoptræder hos dem på grund af manglende radikal behandling med primakin. Det er desuden muligt, at flere blandt de ankomne flygtninge fra Eritrea har udiagnosticeret vivax-malaria, som hos semi-immune voksne kan vise sig som en protraheret infektion med initialt kun milde og uspecifikke symptomer, men som på længere sigt kan udvikle sig til alvorligere sygdom. Samtidig skal man være opmærksom på, at vivax-malaria ofte først debuterer med symptomer flere måneder efter smittetidspunktet, og at sygdomstilfælde derfor kan ses længe efter ankomsten til Danmark. Der er derfor hos relevante sundhedspersoner behov for særlig opmærksomhed på flygtninge fra Eritrea, som bør sikres relevant og hurtig laboratorieundersøgelse for malaria ved mindste kliniske mistanke.

Hvis man ser bort fra gruppen af flygtninge fra Eritrea, lå antallet af rapporterede malariatilfælde i 2015 på samme lave niveau som i de seneste år. Som hidtil er problemet for almindelige rejsende langt overvejende risikoen for alvorlig falciparum-malaria i Afrika, mens risikoen for malaria uden for Afrika kun er ganske lav og hovedsagelig skyldes vivax-malaria. Dog sås i 2015 også et enkelt tilfælde af falciparum-malaria importeret fra Indien. Indvandrere og deres børn på besøg i deres oprindelsesland udgør generelt den største risikogruppe, eftersom disse typisk rejser på længerevarende besøg, undertiden til områder med betydelig lokal malariarisiko. Et fatalt tilfælde af falciparum-malaria hos en midaldrende dansk turist, som var på ferie i Ghana, og som ikke tog relevant medikamentel profylakse undervejs, understreger dog vigtigheden af, grundigt at informere alle rejsende til malariaområder om vigtigheden af relevant profylakse.

(L.S. Vestergaard, Afdeling for Infektionsepidemiologi, H.V. Nielsen, Referencelaboratorium for malaria, Mikrobiologi og infektionskontrol)

Opdaterede anbefalinger for malariaprofylakse

Afdeling for Infektionsepidemiologi har gennemgået WHO´s seneste landespecifikke anbefalinger for malariaprofylakse og opdateret SSI´s anbefalinger tilsvarende. I 2016 er der ikke ændringer i profylakseniveauer, men følgende mindre ændringer i risikoområder:

Kina: Hainan er ikke længere risikoområde. Der er kun risiko for falciparum-malaria i Yunnan langs grænsen til Myanmar. Desuden begrænset risiko for vivax-malaria i områder af Tibet.

Columbia: Departementerne Guajira og Risaralda ikke længere risikoområder.

Guatemala: Risiko for falciparum-malaria er begrænset til Masagua i departementet Escuintla. Risiko for øvrige malaria-former er størst i departementet Escuintla (specielt områderne Gomera, Masagua, Santa Lucia Cotzumalguapa og Tiquisate) samt i Alta Verapaz (specielt områderne Telemán, Panzós and La Tinta).

(A.H. Christiansen, L.S. Vestergaard, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

29. juni 2016