Uge 18/19 - 2016

Bloddonorscreening 2015

Der blev i 2015 screenet 271.513 portioner blod. Kun 10 donorer blev fundet positive for hepatitis B eller C. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.

NAT-screening (nukleinsyre-amplifikations-teknik) af donorblod for hiv, hepatitis B- og C-virus (HBV og HCV) blev indført ved lov 1. januar 2009, EPI-NYT 2/10.

Hiv

En person, der blev fundet hiv-positiv via egen læge viste sig at være bloddonor. Der blev ved look-back ikke fundet nogen smittede.

Hepatitis B-virus

I 2015 blev fire førstegangsbloddonorer fundet positive for HBV, to mænd og to kvinder. Alle var født i hepatitis B-endemisk område.
De to flergangsdonorer havde kronisk hepatitis B uden påviselig HBsAg, såkaldt okkult hepatitis B.

Hepatitis C-virus

I 2015 blev tre førstegangsbloddonorer, to kvinder og én mand, i alderen 44-51 år, testet positive for HCV.

For to personer var der oplysninger om, at de havde fået foretaget tatovering eller piercing.

Desuden blev en flergangsdonor uden oplyst risiko testet positiv for HCV. Der blev ved look-back ikke fundet nogen smittede.

Kommentar

Antal donorer testet positiv for hepatitis B- og C-virusmarkører i Danmark var i 2015 fortsat lavt, og der blev ikke fundet nogen hiv-positive i bloddonorscreeningen. Én person, der blev testet hiv-positiv hos egen læge, viste sig dog at være bloddonor. Vedkommende – som var smittet heteroseksuelt af en person uden kendt risiko – havde ikke videregivet hiv-smitten via donorblod.

To donorer var alene NAT-positive for HBV og ville således ikke være blevet fundet i donorscreeningen, såfremt NAT-screening ikke var indført.

En del donorer må forventes at blive fundet positive for antistoffer mod hepatitis B core-antigen, efterhånden som de testes herfor, EPI-NYT 18/13. De vil blive udelukket fra at donere i fremtiden, men der er ikke planer om at udføre look-back på det store antal bloddonationer, der er givet gennem årene.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Ornitose 2015

I 2015 blev 25 personer anmeldt med ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci, 20 mænd og 5 kvinder. Medianalderen var 66 år (spændvidde 34-84 år). Alle 25 var oplyst som smittet i Danmark. En person døde i tidsmæssig sammenhæng med ornitose.

Diagnostik og klinik

Af de 25 havde 24 været indlagt, og diagnosen blev hér bekræftet ved PCR på de klinisk mikrobiologiske afdelinger på henholdsvis Herlev, Hvidovre, OUH, Vejle, Skejby og SSI. For 21 af disse personer var prøvematerialet nedre luftvejssekret, for tre personer podning fra øvre luftveje.

Af de anmeldte tilfælde var 14 diagnosticeret med pneumoni. Høj feber, hoste eller influenzalignende symptomer fandtes hos ti personer, for én af disse var der oplysning om sepsis og for tre om neurologiske symptomer. For én af de anmeldte var der ikke oplysninger om symptomer.

I alt syv mentes smittet af ænder. Fem andre personer mentes smittet af duer, fire af høns og to af blandet fuglehold. To mentes smittet af burfugle (papegøje/undulater) og tre mentes smittet af vilde fugle. For to fandtes ingen oplysninger om fugleeksposition.

I 2015 blev der konstateret flere ornitoseudbrud omtalt i EPI-NYT 37/15.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde af ornitose var højere end de foregående år, og alle anmeldte syge var smittet i Danmark, hvilket betød en stigning på cirka 100 % for danskerhvervet ornitose i 2015. Dette skyldtes blandt andet et udbrud blandt flere persongrupper med kontakt til syge ænder, EPI-NYT 37/15 samt at der også i 2015, som i 2014, sås sygdom hos personer, der, med senere jagt for øje, havde flyttet ællinger til nyt habitat, EPI-NYT 19/15.
(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Mæslinger i Aarhus

Et barn på 1½ år har fået påvist smitte med morbillivirus (mæslinger) på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Barnet var ikke MFR-vaccineret, og er under et længere ophold i Pakistan blevet udsat for smitte. Barnet fik symptomer med feber og udslæt inden afrejse fra Pakistan og blev efter hjemkomst til Danmark indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby på børneafdelingen i isolation den 1/5. Barnet havde feber, udslæt, og fremtrådte med encefalopati, men blev udskrevet efter få dage i bedring. Embedslægeinstitutionen er involveret i håndtering af evt. smittede i familien.

Læger i Aarhus området opfordres aktuelt til at være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger hos børn og yngre voksne. Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsom.

Diagnostisk kan morbillivirus påvises i svælgpodning, nasofarynxsekret og i urin i det akutte forløb og op til flere uger efter den akutte sygdom ved hjælp af PCR-metoden samt ved påvisning af IgM-antistoffer i blodet. Eventuelt positive prøver skal sendes til virustypning på det Nationale WHO Referencelaboratorium for morbilli- og rubellavirus, Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi, Statens Serum Institut. Molekylær karakterisering af virus er i dag et vigtigt instrument, der supplerer den klassiske epidemiologiske overvågning. Den molekylære karakterisering kan identificere virus geografiske oprindelse og kan bruges til smitteopsporing, idet man kan følge de enkelte virusstammers udbredelse. Laboratoriepåvist mæslingeinfektion skal anmeldes til Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serums Institut på formular 1515.

Vaccination mod mæslinger er en del af MFR-vaccinen, som tilbydes alle børn i børnevaccinationsprogrammet. Ikke-immune rejsende er i risiko for smitte og efterfølgende introduktion af virus i Danmark. Dette er set gentagne gange i de seneste år, og man opfordres til at sikre sig, at især børn og yngre voksne er MFR-vaccineret for at undgå sygdom og introduktion af mæslinger igen i Danmark. MFR-vaccine er gratis for børn og unge under 18 år. Kvinder over 18 år kan vacciners gratis mod røde hunde og vaccinen kan gives i form af MFR-vaccine. Er man over 18 år skal man selv betale sin vaccination.

Med henblik på at hindre eller svække symptomer på mæslinger kan MFR-vaccinen gives til personer, som inden for 3 døgn har været udsat for smitte med mæslinger. Ved udbrud kan vaccination gives fra 6-måneders-alderen, EPI-NYT 20-21/15. Ifølge produktresuméet kan MFR-vaccinen undtagelsesvist anvendes fra 9-måneders-alderen, men flere internationale undersøgelser har dokumenteret, at flertallet af børn af vaccinerede mødre ikke har målbare antistoffer mod mæslinger efter 6-måneders-alderen, hvorfor vaccinen evt. kan anvendes off-label allerede fra denne alder. Gives MFR-vaccinen før 12-måneders-alderen skal vaccinationen gentages, når barnet når den vanlige alder for 1. dosis MFR-vaccine (15 måneder). Humant normalt immunglobulin (Ig) kan anvendes som forebyggelse eller for at svække sygdommen hos personer, der er modtagelige for smitte og har været eksponeret inden for 6 døgn. For nærmere beskrivelse af post-ekspositionsbehandling, EPI-NYT 50/15.

Yderligere information om mæslinger, symptomer, diagnostik m.m. kan læses her og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

(L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, A. Hempel-Jørgensen, Embedslægeinstitutionen Nord, T.K. Fischer, Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

11. maj 2016