Uge 16 - 2016

Kighoste 2015

Denne opgørelse omfatter samtlige tilfælde af kighoste i Danmark i 2015, laboratoriepåvist ved dyrkning, PCR eller serologi.

Der blev påvist i alt 944 tilfælde af kighoste i 2015. Incidensen var 16,7 pr. 100.000, hvilket var en lille stigning i forhold til incidensen i 2014 og næsten på niveau med incidensen i 2012, hvor der var høj forekomst af kighoste over hele landet, figur 1. Antal tilfælde og incidens pr. landsdel i 2012 til 2015 fremgår af tabel 1.

De højeste incidenser af kighoste i 2015 pr. landsdel var i Nordsjælland, Fyn og Østjylland, hvorimod der ikke blev påvist tilfælde på Bornholm. Incidensen pr. landsdel varierede således (undtaget Bornholm) i 2015 fra 8,4 pr. 100.000 i Vestjylland til 33,5 i Nordsjælland (tabel 2) 

 

Af figur 1 fremgår, at den højeste forekomst i 2015 var i månederne august og september.

Aldersfordeling

Aldersfordeling samt aldersspecifik incidens fremgår af tabel 2. Den største incidens var blandt de små børn under 1 år, se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor, samt blandt større børn i aldersgruppen 10-14 år.

Der var i lighed med tidligere år en overvægt af kvinder med en K/M ratio på 1,3.



Antal tilfælde i 2015 fordelt på alder fremgår af figur 2.




Tabel 3 viser aldersfordelingen fordelt på landsdele, hvor der ses store regionale forskelle. Således var 23 % af tilfældene i Vest- og Sydsjælland fra voksne i alderen 50 år og ældre, mens denne andel blot var 3 % i Østsjælland.

Tilsvarende var 23 % af tilfældene i Østsjælland unge i alderen 15-19 år, hvor den tilsvarende andel blot var 4 % i Nordjylland og København By.

Diagnostisk metode

I lighed med tidligere år var PCR den mest anvendte metode og blev anvendt til påvisning af 75,6 % af det totale antal påviste kighostetilfælde. Serologi blev anvendt til 23,8 % af de påviste tilfælde, og dyrkning 0,5 %.

Serologi anvendes kun til diagnostik blandt personer i alderen 8 år og ældre, da antistoffer fra kighostevaccinationer forstyrrer analysen i et par år efter vaccinationen. Serologi er særligt velegnet til diagnostik af voksne, hvilket også fremgår af metodefordelingen i forhold til alder, figur 3. PCR og serologi komplementerer hinanden, idet PCR kun er anvendelig i starten af sygdomsforløbet, og serologi først er anvendelig efter et par ugers symptomer.

Kommentar

Forekomsten af laboratoriepåvist kighoste i Danmark 2015 var på niveau med forekomsten i 2012 og 2014. Der var dog store geografiske forskelle i både incidens og aldersfordeling. Dette kan dække over reelle mindre udbrud, men kan også skyldes forskelle i fokus, rutiner og diagnostiske metoder rundt omkring i landet.

Den højeste incidens sås, i lighed med tidligere år, blandt børn under 1 år. Børn i denne aldersgruppe er særligt udsatte for alvorlig og undertiden livstruende kighosteinfektion, dels fordi de er små, og dels fordi de endnu ikke er fuldt vaccineret, men højst har modtaget to af de anbefalede tre DiTeKiPol/Hib-vacciner til spædbørn, se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor.

Aldersgruppen med den næsthøjeste incidens var, som i tidligere år, større børn og teenagere. Den høje forekomst i denne gruppe understreger, at beskyttelsen af 5-års boosteren ikke er langvarig men aftager allerede efter 4-12 år.

På verdensplan ses et stigende antal kighoste-epidemier, hvorimod den seneste epidemi i Danmark var i 2002, med en incidens på 36 pr 10⁵. Den øgede forekomst i de senere år, figur 1, kan delvis tilskrives udbredelsen af serologi som diagnostisk metode.
(T. Dalby, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Kighoste hos børn under 2 år

For børn under 2 år er kighoste individuelt anmeldelsespligtig på formular 1515, såfremt tilfældet er laboratoriepåvist.

I 2015 blev der anmeldt i alt 108 børn under 2 år med kighoste, hvoraf 56 % var drenge og 44 % piger. Små forskelle i antal laboratoriepåviste og anmeldte tilfælde under 2 år skyldes forskellig registrering og opgørelse omkring årsskiftet. Aldersfordeling i måneder for børn under to år fremgår af figur 4. I alt 96 (89 %) børn var under 12-måneders-alderen.

Blandt de 108 anmeldte børn under 2 år var 71 børn (66 %) uvaccinerede, mens fire (4 %) havde fået alle tre kighostevaccinationer (DiTeKiPol/Hib eller Infanrix Hexa®).

Indlæggelse

Blandt de 108 anmeldte tilfælde i 2015 blev i alt 72 (67 %) indlagt én eller flere dage, figur 4. Blandt de helt små børn under 5-måneders-alderen, som højest har fået én vaccination, var 62 ud af 70 ( 89 %) indlagt.

Baseret på anmeldelserne blev der ikke registreret dødsfald i denne aldersgruppe på grund af kighoste i 2015.

Smitteforhold

Smittekilden var kendt for 42 % af de anmeldte børn. Blandt kendte smittekilder udgjorde søskende og andre husstandsmedlemmer 73 %.

Kommentar

I 2012 blev der anmeldt 159 tilfælde af kighoste hos børn <2 år hvilket var markant højere end set i mange år, EPI-NYT 15/13. I 2013 og 2014 var forekomsten igen på niveau med, hvad der sås i årene 2007-2011, hvorimod antallet af anmeldte tilfælde i 2015 var svagt stigende. Overvågningsdata tyder på, at denne tendens fortsætter, idet der i de første tre måneder af 2016 er anmeldt 32 tilfælde af kighoste hos børn under 2 år, sammenlignet med 19 tilfælde i de første tre måneder af 2015. Rettidig kighostevaccination af spædbørn i form af DiTeKiPol/Hib-vaccination er meget vigtig, da der først indtræder betydende beskyttelse mod kighoste efter to vaccinationer. Derfor bør de anbefalede vaccinationstidspunkter ved 3, 5 og 12 måneder så vidt muligt overholdes.

Der anbefales desuden en DiTeKiPol booster i 5-års-alderen. Begrundelsen for at revaccinere mod kighoste i 5-års-alderen er, at beskyttelsen aftager i løbet af nogle år. Større børn, som kun er grundvaccinerede, risikerer derfor at få kighoste og udgør et smittereservoir for mindre ubeskyttede børn, fx nye søskende under ét år, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Efter revaccination med DiTeKiPol booster vil beskyttelsen mod difteri og stivkrampe vare i mindst 10 år, mens beskyttelsen mod polio anses for at være livslang. Varigheden af beskyttelsen mod kighoste er af kortest varighed og begrænset til 4-12 år.

Det er forventeligt, at man vil se enkelte børn under 2 år, som får kighoste, selv om de er fuldt vaccineret, ligesom det er forventeligt, at der er en overvægt af spædbørn under 5-måneders-alder. Vaccinen giver ikke 100 % beskyttelse mod sygdommen, men beskytter alligevel mod et alvorligt forløb af infektionen. Ingen af de fire børn, som i 2015 blev anmeldt med kighoste trods tre vaccinationer, var indlagt i forbindelse med sygdommen.
(L.K. Knudsen, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Opdaterede retningslinjer for kighoste-postekspositions-profylakse og behandling

Vaccination før udsættelse for smitte er den vigtigste strategi i forebyggelsen af kighoste. Vaccination sikrer først betydende beskyttelse efter to vaccinationer, og vaccination alene anbefales ikke anvendt som post-ekspositionsprofylakse.
Profylaktisk behandling med antibiotika efter eksposition for kighoste iværksættes for at beskytte børn under 2 år mod kighoste. Jo yngre barnet er, jo større er risikoen for alvorlig kighosteinfektion.

Smitsomhed

Kighoste er yderst smitsom og smitter alt overvejende i de første to uger af sygdommen sv. til det kataralske- og begyndelsen af det paroxysmale (hoste) stadie. Efter tre uger er smitsomheden ubetydelig.

Eksposition

Det er vigtigt at vurdere graden af eksposition, når der skal tages stilling til iværksættelse af profylaktisk antibiotikabehandling.

Ved eksposition forstås enten:

- tæt kontakt (ansigt til ansigt), eller

- direkte kontakt med luftvejssekret, eller

- ophold i samme rum i mindst én time med en patient med symptomer på kighoste.

Under disse omstændigheder er risikoen for smitteoverførsel til en ubeskyttet person ca. 80-90 %. Hvis ekspositionen er mindre intens, må det ud fra de konkrete omstændigheder, herunder om den eksponerede er specielt sårbar, vurderes, om der er behov for profylaktisk behandling af den eksponerede og evt. af husstandskontakter.

Antibiotikaprofylakse

Til profylakse anvendes makrolid antibiotika i form af Azithromycin i tre dage til børn <2 år (og evt. til gravide) eller Clarithromycin i syv dage til børn >2 år og til voksne. Såfremt makrolid er kontraindiceret, kan der anvendes Sulfamethoxazol med Trimetoprim til børn >2 år og voksne.

Profylaktisk behandling efter relevant eksposition bør overvejes efter forudgående podning hos:

- Alle børn <6 mdr., uanset symptomer

- Ubeskyttede børn i alderen 6-24 mdr. (ingen eller én vaccination), uanset symptomer.

Et negativt podesvar bør ikke medføre ophør af behandling.

Søskende og andre husstandskontakter til ubeskyttede børn <2 år bør have taget prøve til PCR-undersøgelse ved mistanke om kighoste, også uden kendt eksposition. Er disse personer over 8 år og har hostet mere end 2 uger, bør der i stedet for svælgpodning til PCR tages en blodprøve til serologisk testning. Påvises kighoste hos mindst én af dem, bør hele husstanden behandles for at bryde kighostesmitten i familien.

Behandling af kighoste

Ofte kræver kighoste ingen medicinsk behandling. Antibiotika kan dog nedsætte smitteperioden. Det er fortsat uafklaret, om antibiotika kan reducere sygdomsvarigheden. Det forudsætter, at korrekt behandling iværksættes i det kataralske stadie, hvilket ofte vil være vanskeligt, med mindre det vides at den pågældende har været eksponeret for kighoste.

Til behandling af kighoste anvendes makrolid antibiotika i form af Clarithromycin i syv dage til børn >2 år og voksne. Clarithromycin bør ikke anvendes til børn <2 år og til gravide.

Til børn under 2 år samt til gravide i 2. og 3. semester kan anvendes Azithromycin i 5 dage. Der er begrænsede data for anvendelsen i aldersgruppen 1-5 måneder og meget begrænsede data for anvendelsen hos spædbørn under 1 måned. Behandling bør derfor ske under vejledning fra den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling.

Gravide, der får konstateret kighoste kort før fødslen, dvs. mindre end 3 uger før termin, sættes straks i behandling. Profylaktisk behandling af hele husstanden bør overvejes. Såfremt barnet fødes inden fem dage efter behandling er påbegyndt, bør den nyfødte også sættes i profylaktisk behandling.

Forholdsregler ved sygdomstilfælde

Embedslægeinstitutionen har ansvaret for at iværksætte foranstaltninger i daginstitutioner og skoler ved tilfælde af kighoste.

Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede.

Børn må dog ikke komme, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastning.
(C.H. Møller, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, K. Fuursted, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

20. april 2016