Uge 12/13 - 2016

Akut hepatitis C

I 2015 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi 13 anmeldelser af tilfælde af akut hepatitis C, 11 blandt mænd og to blandt kvinder. Medianalderen var 39 år (spændvidde 26-55). Èn kvinde og fire mænd var smittet i Danmark ved iv. stofbrug. Seks mænd var smittet ved homoseksuel kontakt, heraf fem i Danmark og én i USA. Alle seks var kendt hiv-positive. Smittemåden var uoplyst for én mand. Én kvinde var smittet ved hæmodialyse i Afghanistan.

Kronisk hepatitis C

I 2015 blev der anmeldt 312 tilfælde af kronisk hepatitis C, heraf var 214 (69 %) mænd og 98 (31 %) kvinder. Medianalderen var 48 år (spændvidde 0-86 år) for både mænd og kvinder, tabel 1.

Tabel 2 viser fordelingen på region og landsdel samt anmelde-incidensen pr. 10⁵ borgere.

Smitteforhold

I alt havde 208 (67 %) erhvervet infektionen i Danmark, og 71 (23 %) var smittet i 32 andre lande, mens smitteland var uoplyst for 33 (10 %). Smittemåde fremgår af tabel 3.

Iv. stofbrug blev angivet som smittekilde i 177 (57 %) af de anmeldte tilfælde. Af disse var 159 (90 %) erhvervet i Danmark. Femogtyve personer (8 %) var anmeldt som nosokomielt smittede, en stigning fra 16 anmeldte tilfælde i 2014. Blandt de 25 var syv danskere, fem heraf var smittet i Danmark via blodprodukter før 1991, hvor HCV-screening af donorblod blev indført. Alle de 18 nosokomielt smittede immigranter var smittet før ankomsten til Danmark.

I 11 tilfælde rapporteredes heteroseksuelt overført smitte, heraf ni smittet i Danmark, én i Armenien og én i Tunesien. Blandt de heteroseksuelt smittede havde syv haft sex med en person med kendt HCV. Ingen af de 11 var hiv-positive.

Fire var homoseksuelt smittede, tre heraf var kendt hiv-positive, mens den sidste var hiv-negativ. To var anmeldt som smittet i Danmark, én i Spanien og én havde ukendt smitteland.

Tatovering blev identificeret som den mest sandsynlige smittevej i 8 tilfælde. Alle otte var danskere, heraf seks anmeldt som smittet i Danmark, én i Spanien og én i Thailand. Otte personer var anmeldt som mor/barn smittede. Af disse var to voksne, smittet ved fødslen i Danmark. Den sidste var smittet i Danmark i 2015. Af de øvrige var to smittet i Vietnam, én i Myanmar, én i Syrien og én i Somalia.

Kommentar

Hepatitis C giver sjældent anledning til akut sygdom, men diagnosticeres som regel først i det kroniske stadium. Når der ved screening af asymptomatiske iv. stofbrugere såvel som hiv-positive patienter findes hepatitis C, er det således afhængigt af, hvorvidt der foreligger tidligere negative tests inden for kort tid, om infektionen anmeldes som akut eller kronisk. Derfor er skelnen mellem akut og kronisk hepatitis C nogle gange vilkårlig.

Antallet af anmeldte tilfælde af hepatitis C er på linje med de seneste år. Der er dog modtaget et større antal anmeldelser fra Syddanmark end i 2014, hvor der kun blev anmeldt 15 tilfælde. 44 (51%) af de 86 anmeldte tilfælde fra Sydjylland var testet før 2015, men først anmeldt i 2015.

Det er fortsat hovedsageligt iv. stofbrugere, der anmeldes med hepatitis C i Danmark. Det er muligt, at der skjuler sig nogle homoseksuelt smittede i den ret store gruppe anmeldt med ukendt smittemåde, ligesom det er muligt, at ikke alle som testes i forbindelse med hiv-kontrollerne anmeldes, således at incidensen af HCV blandt hiv-positive mænd der har sex med mænd (MSM) underestimeres.

Ni ud af ti af de anmeldte MSM var hiv-positive. Seksuel adfærd, der involverer slimhindeskader og derfor risiko for blødning, synes hos hiv-positive at indebære større risiko for smitte med hepatitis C end hos hiv-negative. Det er vist, at hiv-negative MSM's hepatitis C-risiko svarer til baggrundsbefolkningens.

Antallet af anmeldte, der vurderes at være smittet nosokomielt, er steget. Af de der er smittet i Danmark, er alle anmeldt som smittet før indførslen af screening af donorblod for hepatitis C. At et større antal immigranter findes nosokomielt smittet, vurderes at være et tilfældigt fund, da der ikke kan findes et mønster i forhold til smitteland, og at det derfor snarere er et udtryk for, at flere er blevet testet.

Det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) anbefaler, at såkaldte babyboomers, altså personer født mellem 1945 og 1965, bliver testet for hepatitis C. Baggrunden for anbefalingen er, at der kan være asymptomatiske tilfælde, erhvervet ved modtagelse af blodprodukter før screeningen for hepatitis C blev indført i 1990’erne eller ved et tidligere, midlertidigt iv. stofbrug. I Danmark er der ikke udført egentlige prævalensundersøgelser blandt den almene befolkning. Imidlertid er antallet af personer, der findes hepatitis C-positive i bloddonorscreeningen, faldende, og har i over 10 år ligget stabilt på under 10 om året. Der synes således ikke at være grundlag for at anbefale screening af bestemte generationer af danskere.

Èt barn var smittet ved fødslen i Danmark i 2015. Dette er en kendt, men sjælden smittemåde. Hepatitis C indgår ikke i gravidscreeningen, dels på grund af den yderst lave risiko for overførsel af virus til barnet, dels fordi der ikke – i modsætning til for hepatitis B – findes en forebyggende foranstaltning, der kan tilbydes den gravide/den nyfødte. Kvinder kendt med hepatitis C frarådes hverken graviditet eller amning.

Det er stadig nuværende og tidligere iv. stofbrugere samt hiv-positive patienter, specielt mænd der har sex med mænd, som bør screenes for hepatitis C.
(N. Mellerup, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

MFR-vaccination til 12-årige ophører den 1. april 2016

Fra 1. april 2016 er der principielt ikke længere vaccination med 2. MFR-vaccine til 12-årige som led i børnevaccinationsprogrammet.

Baggrunden er, at MFR2 pr. 1. april 2008 blev flyttet fra 12-års-alderen til 4-års-alderen, EPI-NYT 9/08. De børn, som pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år, skulle fortsat vaccineres i 12-års-alderen. De otte årgange, som det omfattede, er nu alle fyldt 12 år.

MFR-vaccinen kan dog fortsat gives gratis til alle personer under 18 år, som mangler én eller begge MFR-vacciner, samt til voksne kvinder som ikke er immune mod rubella. Uvaccinerede børn over 4 år kan MFR-vaccineres to gange med mindst én måneds mellemrum.

Det er vigtigt, at den praktiserende læge husker at tilbyde MFR2-vaccination i forbindelse med 4-års-børneundersøgelsen. En af årsagerne til at flytte vaccinationstidspunktet fra 12 år til 4 år var at øge tilslutningen til MFR-vaccinationsprogrammet til det niveau, der er nødvendigt for at kunne eliminere sygdommene, primært mæslinger og rubella. Forudsætningen for at eliminere mæslinger er en vaccinationstilslutning på mindst 95 % til to MFR-vaccinationer. Er MFR2 ikke givet i 4-års-alderen, bør den gives snarest muligt, fx samtidig med diTekiPol Booster i 5-års-alderen eller før udlandsrejse til områder, hvor mæslinger forekommer endemisk/epidemisk.

For de fødselsårgange, hvor hele fødselskohorten nu er tilbudt MFR2-vaccination i 4-års-alderen (fødselsårgang 2005-2010), har tilslutningen for alle årgange, fraset for fødselsårgang 2008, ligget lavere end tilslutningen til MFR2 i 12-års-alderen for fem fødselsårgange (1997-2001) vaccineret i samme periode, se ”Overvågning i Tal, Grafer og Kort” på SSI´s hjemmeside.

Børn født i 2003 og 2004, som var 3-5 år gamle, da vaccinationstidspunktet for MFR2 blev ændret, har aktuelt en lav vaccinationstilslutning til MFR2 på henholdsvis 60 % og 65 %. Børn født i 2003 fylder først 13 år i løbet af 2016 og kan derfor endnu ikke forventes færdigvaccineret, og det samme gælder børn født frem til 1. april 2004. Da der samtidig er en forsinkelse i registreringen af givne vaccinationer på 2-3 måneder, er det forventningen, at tilslutningen for disse to årgange vil stige yderligere.

Børn født i 1998 og derefter kan fortsat vaccineres gratis frem til det tidspunkt, hvor de fylder 18 år. Der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for at anvende MFR-vaccinen.
(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi) 

Læs tidligere numre af EPI-NYT

30. marts 2016