Uge 7/8 - 2015

Akut og kronisk hepatitis B 2014

Akut hepatitis B 2014

I 2014 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi 16 anmeldelser af tilfælde af akut hepatitis B, heraf for 12 mænd. Medianalderen var 45 år (spændvidde 24-76). I alt 13 personer (81 %) var af dansk herkomst, mens tre personer (19 %) var af udenlandsk herkomst, heraf én andengenerationsindvandrer. Blandt de 13 af dansk herkomst var otte smittet i Danmark, én smittet i Indonesien, én i Thailand og én i Tyskland, mens smitteland var ukendt (Sydøstasien) for to personer. Alle tre personer af udenlandsk herkomst var smittet i Danmark. Blandt de 11 personer, der var smittet i Danmark, var otte smittet ved seksuel kontakt, heraf syv ved heteroseksuel kontakt og én homoseksuelt. De øvrige tre havde uoplyst smittemåde. Alle de fem personer, der var smittet i udlandet, var smittet ved heteroseksuel kontakt.

Fem personer (31 %) var i aldersgruppen 60+, alle af dansk herkomst. Ud af disse var fire smittet som turist i udlandet (tre i Sydøstasien, én i Tyskland) ved heteroseksuel kontakt til person med kendt risiko. Den sidste var smittet i Danmark, smittemåde var uoplyst.

Kronisk hepatitis B 2014

I 2014 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi anmeldelse af 253 tilfælde af kronisk hepatitis B, tabel 1.

I alt 167 (66 %) var kvinder, tabel 2.
Medianalderen var 32 år (spændvidde 2-85). For kvinder var medianalderen 30 (14-85), for mænd var den 37 (2-72).

Flertallet, 240 (95 %), var af udenlandsk herkomst, heriblandt 10 andengenerationsindvandrere, seks adopterede og et barn af en adopteret, mens 13 (5 %) var af dansk herkomst. De anmeldte med udenlandsk herkomst fordelte sig på 47 forskellige lande, heraf 77 (32 %) fra Sydøstasien. Ét anmeldt tilfælde var et to årigt barn, adopteret fra Afrika.

Flertallet af kvinder (61 %) var fundet i den generelle screening af gravide, EPI-NYT 22/23 - 2014. Blandt kvinder fra Østeuropa var 76 % fundet i gravidscreeningen, mens dette gjaldt for 59 % af kvinder fra subsaharisk Afrika, 57 % fra Sydøstasien og 52 % af kvinder fra Mellemøsten. To ud af de fem danske kvinder (40 %) var fundet i gravidscreeningen.
Blandt de anmeldte var en betydelig overvægt af kvinder med udenlandsk herkomst, figur 1. Især kvinder fra Sydøstasien og fra Østeuropa var overrepræsenteret i forhold til mænd, idet de udgjorde henholdsvis 79 % og 80 %.

Blandt 229 personer født i udlandet, var der oplyst indrejseår for 224 (98 %). Der var en tendens til, at gravide kvinder var anmeldt efter kortere tid i Danmark end ikke-gravide kvinder og mænd, figur 2.

Blandt de 153 med oplysninger om smittevej, var den hyppigste smittevej mor/barn-smitte (136, 89 %), tabel 3.

Alle mor/barn-smittede var af udenlandsk herkomst, heraf de seks der var adopteret til Danmark. Ti personer født af udenlandske forældre var smittet ved fødslen i Danmark, alle før indførsel af den generelle screening af gravide. Der forelå kun oplysninger om vaccinationsstatus for én af disse personer; denne person var ikke vaccineret mod hepatitis B.

Tolv personer var seksuelt smittet, heraf fire i Danmark. Fem var smittet homoseksuelt, disse havde alle bopæl i Region Hovedstaden. For ingen af disse fem forelå der oplysninger om vaccination mod hepatitis B.

To personer var smittet ved i.v. stofbrug, begge i Danmark. To var anmeldt som nosokomielt smittet, begge via kanyler i udlandet. Én var anmeldt som smittet ved tatovering på Egeskov Marked i Danmark i 1995.

For 100 personer var der ikke angivet nogen smittekilde. I alt 95 af disse (95 %) var af udenlandsk herkomst, og heraf var 92 indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra højendemiske lande. Blandt disse var 83 anmeldt som smittet før ankomsten til Danmark. Fem personer var af dansk herkomst, én af disse var anmeldt som smittet i Danmark. For de øvrige fire var smittelandet ukendt.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis B er fortsat meget lavt. Selvom der må regnes med en vis underrapportering, er der således ikke tale om en nævneværdig smittespredning i Danmark. Hovedparten af de anmeldte med akut hepatitis B var af dansk herkomst, og alle med anført smittekilde var smittet seksuelt. Vaccination mod hepatitis B er særlig vigtig forud for rejser til højendemiske lande for personer, der planlægger seksuel kontakt med lokale.

Hovedparten af de anmeldte tilfælde af kronisk hepatitis B vedrører indvandrere smittet før ankomsten til Danmark. Hovedparten var anmeldt som smittet ved fødslen, og flertallet af de, der var anmeldt uden angivelse af smittemåde formodes også at være mor/barn-smittede.
Et lille antal af de anmeldte var adopteret til Danmark fra højendemiske lande, flertallet af disse var fundet via den generelle screening af gravide og burde være diagnosticeret længe før. Det anbefales fortsat at teste personer, der er adopteret til Danmark, også før en påtænkt vaccination mod hepatitis B, da vaccination af en allerede smittet person giver falsk tryghed og fratager personen mulighed for diagnose og behandling.

Takket være screeningen af gravide for hepatitis B findes der hvert år et betydeligt antal asymptomatiske smittebærere. Selvom disse ikke har symptomer, skal de henvises til specialafdelinger (infektionsmedicinsk eller hepatologisk) for nærmere udredning, kontrol og eventuel behandling. Ikke mindst er dette vigtigt, da det i dag er muligt at behandle gravide med højt viral load, som ellers er i risiko for at smitte barnet intrauterint.
Det er påfaldende, at de, som er fundet via gravidscreeningen, har boet i Danmark i kortere tid end dem, der diagnosticeres af anden grund, figur 2. Personer fra højendemiske lande bør testes ved ankomsten til Danmark, og ellers ved første kontakt med sundhedsvæsnet.

Der var ikke anmeldt nogen børn smittet ved fødslen i Danmark efter indførsel af generel screening af gravide.
Børn født af kvinder, der i gravidscreeningen findes smittet med hepatitis B, skal vaccineres ved fødslen, samt når de er 1, 2 og 12 måneder gamle. Børnene skal undersøges for vaccinationseffekt 1-2 måneder efter afsluttet vaccination mod hepatitis B. Dette skal foregå hos egen læge. Der tages en blodprøve for kvantitativ anti-HBsAg, HBsAg samt evt. anti-HBc.

Ikke blot gravide, men kvinder i det hele taget, udgjorde størstedelen af de anmeldte med kronisk hepatitis B. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde kvinder 66 % af indvandrere fra Sydøstasien, der pr. tredje kvartal 2014 befandt sig i Danmark. Kvinder udgjorde 50 % af indvandrere fra Østeuropa, subsaharisk Afrika og Mellemøsten. Det må antages, at hepatitis B hos indvandrere er lige hyppig blandt mænd og kvinder. Da en meget større del af anmeldelserne blandt indvandrere vedrører kvinder, figur 1, er det sandsynligt, at der befinder sig et ukendt antal udiagnosticerede mænd, særligt fra Østeuropa, men også fra Sydøstasien, i Danmark.

Det er overraskende, at kun to personer er anmeldt som smittet ved iv. stofbrug. Tidligere blev denne gruppe anset for at have den højeste forekomst af hepatitis B i Danmark. Det er muligt, at systematisk vaccination af gruppen har medvirket til et kraftigt fald i forekomsten, men det er også muligt, at smittede stofbrugere ikke diagnosticeres. Systematisk undersøgelse af stofbrugere i misbrugscentrene er påkrævet for at afklare spørgsmålet om forekomsten, og for at kunne tilbyde kontrol og behandling af hepatitis B i denne gruppe.

Oplysninger om vaccination mod hepatitis B forekom på meget få anmeldelser. Det formodes, at flertallet af de anmeldte var uvaccinerede. Fem personer anmeldt med kronisk hepatitis B var homoseksuelt smittet, alle med bopæl i Region Hovedstaden, hvor vaccination mod hepatitis B gives gratis til mænd, der har sex med mænd.

I år er Afdeling for Infektionsepidemiologi gået over til at beregne antallet af årlige anmeldelser for akut og kronisk hepatitis B ved hjælp af dato for modtagelse af anmeldelsen. Tidligere er der anvendt dato for sygdomsdebut, hvis denne var angivet, prøvedato hvis denne var angivet, og ellers anvendtes dato for modtagelse af anmeldelsen. Derfor vil antallet af anmeldelser af kronisk hepatitis B rapporteret i dette EPI-NYT afvige lidt fra tidligere angivne tal, figur 3.
(I.G. Helmuth, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Viden og råd om MRSA

SSI har for nylig udbygget hjemmesiden med information om MRSA – både generelt og specifikt vedrørende husdyr-MRSA (CC 398). Ud over svar på spørgsmålet om, hvad MRSA og husdyr-MRSA er, så finder man også information om fx risikoen for smitte, MRSA-infektioner, udbredelse af MRSA samt forebyggelse af smitte.

Siderne, som findes på www.ssi.dk/mrsa, er målrettet borgere, men de formodes også at være interessante for sundhedsfaglige personer, der eventuelt også kan henvise patienter til at søge mere viden dér.

I 2014 blev der på SSI oprettet en rådgivningstjeneste, hvor borgere og sundhedspersoner kan få vejledning om problemstillingerne omkring MRSA 398. Rådgivningstjenesten kan træffes på 41714866 i hverdagene fra kl. 10-14. Der kan også skrives en mail til mrsaidyr@ssi.dk.

Rådgivningstjenesten har udarbejdet en omfattende spørgsmål/svar-side, som findes på www.ssi.dk/mrsafaq. Her finder man fx svar på, om der er risiko for at blive smittet, hvis man besøger en gård eller fx skal udføre arbejde på en gård, samt hvordan gårdmænd og ansatte på svinefarme skal forholde sig for at undgå at sprede MRSA.
Læs mere om Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA.
(R.L. Skov, Mikrobiologi og Infektionskontrol)