Uge 5a - 2015

Ændrede anbefalinger for tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram

I det danske børnevaccinationsprogram har tetanus- og poliokomponenten samme styrke i primær- og boostervaccine, mens styrken af difteri- og kighostekomponenten er reduceret i boostervaccinen i forhold til primærvaccinen, hhv. ¼ og ½ styrke.

Ved tilpasning til børnevaccinationsprogrammet har det hidtil været et princip, at barnet skulle være primærvaccineret med Di-Te-Ki-(Pol)-holdig vaccine med højtitret (difteri)antigen, før det blev revaccineret med boostervaccine med reduceret indhold af (difteri)antigen.

Erfaringer fra en række andre lande har imidlertid vist, at primær- eller færdigvaccination med di-Te-ki-(Pol)-holdige vacciner med reduceret antigenindhold for én eller flere antigener (boostervaccine) vil medføre antistofrespons mod kighoste og beskyttelse mod difteri, tetanus og polio hos større børn over 7-10 år.

På denne baggrund ændres de danske anbefalinger, så børn på 10 år og derover, som mangler en eller flere primærvacciner, fremover anbefales at begynde eller færdiggøre den primære vaccinationsserie med boostervaccine i stedet for primærvaccine. Til efterfølgende revaccination anvendes den samme boostervaccine.

Denne ændring har også betydning for, hvilke vacciner man bør anvende som tetanusprofylakse ved sårskade; anbefalinger herfor er derfor også opdateret, EPI-NYT 5b/15.

Difteri, tetanus, pertussis og polio

Vaccinationsprogrammer er normalt opbygget omkring DTwP/DTaP (Difteri-Tetanus-Pertus-sis, w = helcelle, a = acellulær)) og poliovaccine (OPV eller IPV), som gives samtidigt, evt. i kombination. Pertussis-komponenten kan være enten helcelle kighostevaccine, som fortsat er den mest anvendte på verdensplan, eller acellulære kighostevacciner, som nu anvendes i de fleste europæiske lande, herunder Danmark. De to vaccinetyper anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod kighoste. Starttidspunktet i andre landes vaccinationsprogram er ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program.

Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Alle vaccinekomponenter betragtes hver for sig, også selvom de er givet som en del af en kombinationsvaccine. Vacciner givet før 8-ugers-alderen medregnes ikke. Intervallet mellem de to første vaccinationer skal helst være otte uger, dog er minimumsintervallet fire uger. Hvis minimumsintervallet mellem to vacciner ikke er overholdt, skal den efterfølgende vaccination overholde minimumsintervallet til den sidst givne af de to vacciner.

Ved vurdering af behov for tilpasning skelnes fortsat mellem usikker og sikker vaccinationsstatus.

Ved usikker vaccinationsstatus kan der være behov for at måle antistoffer mod difteri og tetanus.

Til tolkning af antistofsvar kan anvendes følgende retningslinjer.

Antistoffer mod difteri og/eller tetanus:
>1 IE/ml: revaccination kan vente 10 år.
>0,5 IE/ml: revaccination kan vente fem år.
<0,1 IE/ml: revaccination bør gives inden for få år.
<0,01 IE/ml: personen er ubeskyttet. Dette kan skyldes, at personen aldrig er primærvaccineret, eller at det er meget længe siden, at personen sidst blev vaccineret.

Usikker vaccinationsstatus

Børn under 5 år:
Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram, dvs. to måneder (mindst én måned) mellem 1. og 2. vaccination og syv måneder (mindst seks måneder) mellem 2. og 3. vaccination. Ved kraftige lokalreaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination.

Børn på 5-9 år:
For at undersøge om barnet er tilstrækkeligt primærvaccineret, gives en Di-Te-Ki-Pol/Hib-primærvaccine (DiTeKiPol/Act-Hib), og efter én måned måles antistoffer mod difteri og tetanus. (Hvis barnet er fyldt 6 år, kan Hib-komponenten udelades, se senere).

• Ved antistofniveau < 0,1 IE/ml for enten difteri eller stivkrampe kan man ikke regne med, at barnet er primærvaccineret. Det anbefales da at give yderligere to Di-Te-Ki-Pol-primærvacciner med de anførte minimumsintervaller. Revaccination med di-Te-ki-Pol-vaccine (DiTeKiPol Booster) gives 4-5 år efter sidste primærvaccine.
• Ved antistofniveau >= 0,1 IE/ml for både difteri og stivkrampe er barnet formentlig primærvaccineret. Beskyttelsens varighed vil da afhænge af antistofniveauet. Ved efterfølgende vaccination anvendes di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination.

Børn på 10-17 år:
For at undersøge om barnet er tilstrækkeligt primærvaccineret, gives en di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination, og efter én måned måles antistoffer mod difteri og tetanus.

• Ved antistofniveau < 0,1 IE/ml for enten difteri eller stivkrampe kan man ikke regne med, at barnet er primærvaccineret. Det anbefales da at primærvaccinere med yderligere to di-Te-ki-Pol-vacciner til revaccination med seks måneders interval, idet den første di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination kan medregnes som første primærvaccine. Revaccination med di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination gives 4-5 år efter sidste primærvaccine.
• Ved antistofniveau >= 0,1 IE/ml for både difteri og stivkrampe er barnet formentlig primærvaccineret. Beskyttelsens varighed vil da afhænge af antistofniveauet. Ved efterfølgende vaccination anvendes di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination.

Sikker vaccinationsstatus

Barnet vaccineres efter nedenstående anbefalinger, under hensyntagen til minimumsintervaller for de enkelte vacciner, tabel 1.

Børn på 2 måneder til 9 år:
For børn, der tidligere er vaccineret med DTP/DTKP, medregnes vaccinationer givet fra 8 ugers alderen, se ovenfor.

Børn der er vaccineret med:

• 1 x DTP/DTKP, anbefales to doser Di-Te-Ki-Pol-primærvaccine med mindst 6 måneders interval.
• 2 x DTP/DTKP, givet med mindst én måneds interval, anbefales én dosis Di-Te-Ki-Pol-primærvaccine mindst 6 måneder efter sidste DTP/DTKP.
• 3 x DTP/DTKP, men hvor intervallet mellem 2. og 3. vaccine er mindre end 6 måneder, gives en Di-Te-Ki-Pol-primærvaccine mindst 6 måneder efter 3. vaccine.

Vaccination med di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination anbefales 4-5 år efter afsluttet primærvaccination, sædvanligvis i 5-års-alderen. Herefter anbefales di-Te-vaccine (diTeBooster) hvert 10. år for at sikre vedvarende beskyttelse mod stivkrampe og difteri. (Ved ønske om også at booste beskyttelsen mod kighoste kan anvendes di-Te-ki-vaccine til revaccination (diTeki Booster) i stedet for di-Te-vaccine).
Børn under 10 år, der mangler én eller flere primærvacciner, men har fået en boostervaccine, skal have den/de manglende primærvacciner efterfulgt af endnu en boostervaccine 4-5 år senere.

Børn på 10-17 år:
For børn, der tidligere er vaccineret med DTP/DTKP (evt. dTk/dTkP), medregnes vaccinationer givet fra 8-ugers-alderen.
Børn der er vaccineret med:

• 1 x DTP/DTKP, anbefales to doser di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination med mindst 6 måneders interval.
• 2 x DTP/DTKP, anbefales én dosis di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination mindst 6 måneder efter sidste DTP/DTKP.
• 3 x DTP/DTKP, men hvor intervallet mellem 2. og 3. vaccine er mindre end 6 måneder, gives en di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination mindst 6 måneder efter 3. vaccine.

Vaccination med di-Te-ki-Pol-vaccine til revaccination anbefales 4-5 år efter afsluttet primærvaccination. Herefter anbefales di-Te-vaccine til revaccination hvert 10. år for at sikre vedvarende beskyttelse mod stivkrampe og difteri. (Ved ønske om også at booste beskyttelsen mod kighoste kan anvendes di-Te-ki-vaccine til revaccination i stedet for di-Te-vaccine).

Polio

OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio.

For børn, der tidligere er vaccineret med poliovaccine, medregnes vaccinationer givet fra 8-ugers-alderen.

Poliovaccine gives oftest som en del af Di-Te-Ki-Pol-vaccine, enten som primær- eller boostervaccine (afhængig af alder på vaccinationstidspunktet), men kan også gives som monokomponent-vaccine (IPV).

Børn der er vaccineret med:

• 1 x polio, anbefales to doser IPV med mindst 6 måneders interval.
• 2 x polio, anbefales én dosis IPV mindst 6 måneder efter sidste poliovaccination.
• 3 x polio, men hvor intervallet mellem 2. og 3. vaccine er mindre end 6 måneder, gives yderligere en poliovaccine mindst 6 måneder efter 3. vaccine.
• Revaccination med IPV anbefales 4-5 år efter afsluttet primærvaccination, sædvanligvis i 5-års-alderen.

Hib

For børn, der tidligere har fået Hib-vaccinationer, medregnes vacciner givet fra 8-ugers-alderen.

Børn opnår med alderen naturlig immunitet, hvorfor antal doser reduceres, jo ældre barnet er.

• Børn under 5 måneder, som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales tre vaccinationer med de sædvanlige intervaller.
• Børn i alderen 5-12 måneder, som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales to vaccinationer med to måneders interval.
• Børn i alderen 1-5 år, som ikke tidligere er Hib-vaccineret, anbefales kun én vaccination.
• Børn på 6 år eller derover er normalt naturligt immune og skal ikke vaccineres. Dog anbefales en enkelt Hib-vaccination til uvaccinerede splenektomerede børn indtil 15-års-alderen.

Pneumokokker

Alle børn under to år tilbydes vaccination med konjugeret pneumokokvaccine (PCV13). Vaccinen kan gives fra 2-måneders-alderen i et tre-dosis-program, som det der anvendes i Danmark.

Børn, der er under 1 år ved første vaccination anbefales tre vacciner. Minimumsintervaller er én måned mellem 1. og 2. vaccine og to måneder mellem 2. og 3. vaccine. (Såfremt barnet også skal primærvaccineres med DiTeKiPol/Hib, skal de gives med mindst 6 måneders interval sammen med 2. og 3. DiTeKiPol/Hib).

Børn, der er over 1 år ved første vaccination, gives 2 vacciner med mindst 2 måneders interval, EPI-NYT 37a/07.

Uvaccinerede børn > 2 år tilbydes kun vaccination, hvis de er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom, og dermed er berettiget til klausuleret tilskud fra Sundhedsstyrelsen, EPI-NYT 40/14.

MFR

Vaccinationer givet før 12-måneders-alderen medregnes ikke. Såfremt barnet kun er vaccineret mod én af sygdommene (oftest ren mæslingevaccine), vaccineres barnet som vanligt to gange med MFR-vaccine. Minimumsintervallet mellem to MFR-vacciner er én måned, EPI-NYT 7/07.

HPV

Piger i alderen 12 og 13 år tilbydes normalt et to-, evt. et tre-dosis-program, EPI-NYT 28-32/14.

Minimumsintervallet i to-dosis-programmet er 6 måneder (skal afsluttes inden for et år, ellers overgås til et 3-dosis-program).

Piger i alderen 14-17 år tilbydes et tre-dosis-program.

Minimumsintervallet i tre-dosis-programmet er én måned mellem 1. og 2. vaccine og tre måneder mellem 2. og 3. vaccine. Ved forsinket vaccination gives næste vaccine så hurtigt som muligt, der begyndes ikke forfra.

Det anbefales at bruge samme HPV-vaccine til hele vaccinationsserien.

Vacciner, der kan være med i andre landes vaccinationsprogrammer

Hepatitis B

Mange lande vaccinerer mod hepatitis B i deres børnevaccinationsprogram. I Danmark blev der fra 15. januar 2014 til 31. december 2014, i et midlertidigt vaccinationsprogram, anvendt en primærvaccine, der også beskytter mod hepatitis B (Infanrix hexa^®), EPI-NYT 3/14 og 50/14.

Børn, der er påbegyndt vaccination mod hepatitis B, som en del af dette midlertidige vaccinationsprogram, tilbydes i alt tre hepatitis B-holdige vacciner (børnedosis). Disse afregnes med særlige afregningskoder, EPI-NYT 3/14.

Børn, der fødes i Danmark af en mor, der er HBV-bærer, skal tilbydes specifikt hepatitis B-immunglobulin ved fødslen samt en vaccinationsserie med hepatitis B-vaccine ved fødslen og efter 1, 2 og 12 måneder. Der bør desuden udføres antistof-undersøgelse to måneder efter endt vaccinationsserie, for at dokumentere effekt af post-eksposure-vaccinationsprogrammet, EPI-NYT 4/13.

Børn, der er påbegyndt vaccination mod hepatitis B i udlandet, bør færdiggøre serien, hvis de tilhører en risikogruppe, dvs. født af mor der er HBV-bærer, eller hvis der i øvrigt findes personer med kronisk hepatitis B i husstanden, EPI-NYT 11/13. Vaccinationen afregnes med særlige ydelseskoder.

For øvrige børn, som er påbegyndt vaccination mod hepatitis B i udlandet, kan det være hensigtsmæssigt at færdigvaccinere, forældrene skal dog selv betale for vaccinen.

Meningokokker

Nogle børn er vaccineret mod én eller flere typer af meningokokker. Det kan være hensigtsmæssigt at færdiggøre vaccinationsserien, forældrene skal dog selv betale for vaccinerne.

Skoldkopper

Nogle børn er vaccineret mod skoldkopper. Vaccinen indgår ikke i det danske børnevaccinationsprogram, men anbefales i et to-dosis-program til visse risikogrupper, EPI-NYT 5/05 og 25/12. Hvis barnet mangler den sidste vaccination, kan det være hensigtsmæssigt at færdiggøre vaccinationsserien, forældrene skal dog selv betale for vaccinen.

Tuberkulose

Nogle børn er BCG-vaccineret. Vaccinen er ikke en del af det danske program, og der er ikke dokumenteret effekt af revaccination, hvilket derfor ikke anbefales.
(Vaccinationsteam, Afdeling for Infektionsepidemiologi)