Uge 45 - 2015

Pligt til indberetning af vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister

Ifølge Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger af 8. maj 2014 får alle læger pligt til at indberette givne vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) fra den 15. november 2015. Pligten omfatter fremadrettet alle givne vaccinationer inklusiv rejsevaccinationer, influenzavaccinationer givet på arbejdspladser og lignende. Pligten gælder alle læger, herunder læger tilknyttet lægepraksis, hospitaler og vaccinationsklinikker. Indberetningen skal foretages som led i aktuel behandling af en borger. Det er muligt for læger at bemyndige medhjælp til at se og indberette vaccinationer på deres vegne. Indberetningen kan enten foretages via www.fmk-online.dk eller ved integration af DDV i det anvendte elektroniske journalsystem. For mere information om status for integration af DDV i lægepraksis-journalsystemer, se venligst her.

Vaccinationer, der afregnes med Regionen (fx børnevaccinationer og influenzavaccinationer til risikogrupper), vil fortsat automatisk blive importeret til DDV. Hvis en børnevaccination først er blevet indberettet direkte i DDV og siden bliver afregnet med Regionen og herved importeres i DDV med forsinkelse, vil de to registreringer blive forbundet ud fra oplysninger om personen, vaccinen og vaccinationsdato, så der ikke optræder dubletter af den samme vaccination.

Årsagen til at det er vigtigt, at vaccinationer indberettes umiddelbart i DDV, er at opnå et tidmæssigt opdateret overblik over givne vaccinationer, da afregninger med Regionen importeres med op til tre måneders forsinkelse. Derudover betyder den direkte indberetning i DDV også, at der vil foreligge oplysninger om batchnummer og produktnavn, som er vigtige oplysninger ved overvågning af vaccinationers sikkerhed og effekt.
Se mere information om DDV herunder om, hvordan vaccinationer indberettes.
(T.G. Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi, L. Ærbo, H. Balle, Sundhedsdatastyrelsen)

Stigning i påviste Mycoplasma pneumoniae-infektioner

Epidemier med luftvejsinfektion forårsaget af Mycoplasma pneumoniae (MP), også kaldet ”kold lungebetændelse”, ses normalt med 4 til 6 års mellemrum. I 2010 og 2011 strakte en epidemi sig over to efterårs- og vintersæsoner, EPI-NYT 48/10 og 41/11 samt figur 1. Uden for epidemier ses normalt få tilfælde om sommeren, efterfulgt af en stigning i løbet af efteråret/vinteren, som det også sås i 2014, figur 1.

Siden midt i september 2015 har udtræk af nationale laboratoriesvar fra Den danske Mikrobiologidatabase (MiBa) vist en betydelig stigning i antal ugentlige luftvejsprøver, der er positive for MP ved PCR, stigende fra ca. 30 tilfælde i ugerne 30-37 til ca. 100 tilfælde i ugerne 41-44, i samme periode sås en stigning i positivprocent fra ca. 5 % til 11 %. I den sidste måned er der påvist mere end dobbelt så mange MP-infektioner sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen ses i næsten hele landet, men er ikke så udtalt i Region Syddanmark. Ca. 50 % af de påviste infektioner er blandt børn under 18 år, og 24 % er i aldersgruppen 7-12 år. Det er karakteristisk, at MP-infektioner optræder blandt yngre skolebørn.

MP-infektion viser sig gradvist med influenzalignende symptomer, men kun begrænset temperaturstigning. Dette er forklaringen på den misvisende betegnelse ”kold lungebetændelse”, da det er yderst sjældent, der ikke optræder feber. I løbet af kort tid indtræder en tør irriterende hoste (bronkitis), som typisk forværres, når man ligger ned. Hyppigt klages over brændende smerter bag brystbenet ved hoste. Hosten kan være langvarig, fx en måned eller længere. Kun de færreste udvikler egentlig lungebetændelse, og en MP-infektion er ofte så mild, at den ikke kræver behandling. Ved feber og/eller lungebetændelse kan der behandles med antibiotika. En tidlig diagnose kan stilles ved påvisning af MP i podning fra de øvre luftveje eller i luftvejssekret ved genforstærkningsteknik (fx PCR). Diagnosen kan også stilles ved påvisning af titerstigning i antistoffer mod MP, der går som regel et par uger før antistoffer kan påvises.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, om der er tale om en mindre efterårsophobning af MP-infektioner eller en begyndende epidemi. Erfaringsmæssigt er en stigning fra ca. 5 % positive til >15 % positive prøver over en periode på nogle uger indikation på en epidemi. Situationen vil blive fulgt de kommende uger.
(S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol, H-D. Emborg, T.G. Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi)