Uge 35 - 2015
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2014
Nyt call center om SSI’s diagnostiske analyser
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2014
Screening af alle gravide for hepatitis B blev indført 1. november 2005, EPI-NYT 41/05, og for hiv og syfilis 1. januar 2010, EPI-NYT 27-33/10.
I 2014 blev der udført 61.774 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Blandt disse blev 61.704 (99,9 %) undersøgt for hepatitis B (HBsAg), 61.717 (99,9 %) for hiv og 61.638 (99,8 %) for syfilis, figur 1.
HBsAg-positive gravide
Ud af 61.704 undersøgelser var 185 positive (0,30 %), hvilket er på niveau med tidligere år.
Blandt disse blev 103 (56 %) fundet HBsAg-positive for første gang i 2014. Afdeling for Infektionsepidemiologi rykker lægerne for anmeldelse af hepatitis B-virus (HBV), hvis der ikke foreligger aktuel eller tidligere anmeldelse. Alle gravide HBsAg-positive blev derfor anmeldt til det lovpligtige nationale meldesystem i 2014.
De resterende 82 kvinder (44 %) var allerede fundet HBsAg-positive ved tidligere undersøgelser. Kun to (1 %) var af dansk herkomst.
HBeAg, en markør for sygdomsaktivitet associeret med øget risiko for intrauterin mor-barn-smitte, blev påvist hos 20 (11 %) af kvinderne.
De fleste HBeAg-positive kvinder stammede fra Sydøstasien, som i de foregående år (bortset fra 2013, hvor der var flest HBeAg-positive fra Mellemøsten), tabel 1.
Den generelle screening for hepatitis B har været implementeret siden 2005 og antallet af børn smittet med hepatitis B ved fødslen i Danmark er faldet betydeligt, figur 2.
Hiv-positive gravide
Blandt 61.717 hiv-undersøgelser var 53 (0,09 %) positive.
I alt 12 kvinder havde ny-påvist hiv, og 41 var kendt hiv-positive.
Alle ny-påviste hiv-positive kvinder blev anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for hiv.
Tre danske kvinder havde ny-påvist hiv. Én var tidligere i.v. stofbruger, én havde en mand fra Afrika, og den sidste havde en biseksuel mand.
Ni kvinder med ny-påvist hiv var fra udlandet, seks fra Afrika, to fra Østeuropa og én fra Thailand, tabel 2. Tre var indvandret i 2014, én var indvandret i 2013, to i 2012, én i 2011, mens én havde været i Danmark siden 2005. Den sidste kvinde var udrejst, og hendes indrejsedato til Danmark var ukendt.
Der var ikke anmeldt nogen børn smittet med hiv ved fødslen i Danmark i 2014.
Gravide med syfilis
Blandt 61.638 screenings-undersøgelser for syfilis blev 103 fundet positive. Hovedparten af disse er falsk positive eller har antistoffer fra tidligere syfilis, og den konfirmatoriske test gør det muligt at identificere både de falsk positive/tidligere smittede og de gravide med aktuel syfilis. Statens Serum Institut (SSI) har modtaget svar på 101 konfirmatoriske serologiske tests (98 % af de 103). Blandt disse fik 18 påvist aktuel syfilis, svarende til 0,03 % af de undersøgte gravide. De 18 fordelte sig på fire etniske danskere, seks fra Afrika, fire fra Asien, to fra Østeuropa og to fra Sydamerika. Kun 11 ud af 18 kvinder blev anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for syfilis. To kvinder fik aldrig foretaget en konfirmatorisk test trods flere opfordringer.
Kommentar
Den generelle screening af gravide må fortsat siges at være en succes. Ikke alene forhindres næsten alle tilfælde af mor-barn-smitte i Danmark med de tre sygdomme, der screenes for, men desuden får gravide, der ikke var klar over, at de var smittet, mulighed for at blive kontrolleret og behandlet. Det er dog kun de gravide, der bliver undersøgt hos en læge i graviditeten, der får dette tilbud. De gravide, der opholder sig illegalt i landet, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke dækket af det offentlige tilbud om svangreomsorg.
Det er væsentligt, at halvdelen af de ny-diagnosticerede hiv-positive gravide fra høj-prævalenslande havde haft ophold i Danmark i flere år, uden at være blevet hiv-testet, hvilket er en brist i hiv-forebyggelsesarbejdet, og imod Sundhedsstyrelsens retningslinjer for testning af nyankomne immigranter og flygtninge fra høj-prævalenslande, EPI-NYT 46/09.
Gravidscreeningens akilleshæl er fortsat den suboptimale specificitet af syfilis-screeningsprøverne. Der er i lighed med tidligere år fundet omkring 100 screeningsprøver positive for syfilis. Hovedparten af disse er falsk positive, hvilket afsløres ved den konfirmatoriske test, som dog ikke i alle tilfælde bliver udført, trods gentagne opfordringer fra Afdeling for Infektionsepidemiologi. Det er vigtigt, at alle screenings-positive gravide får foretaget en konfirmatorisk syfilistest, idet det ellers er umuligt at vurdere, om en screeningspositiv blot har serologiske tegn på en tidligere og helbredt syfilis, eller derimod har en ny-erhvervet (eller en ikke-behandlet, latent) syfilis, og derved er i risiko for at overføre smitten til fosteret. I tvivlstilfælde henvises den gravide til udredning på infektionsmedicinsk afdeling.
Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 3. Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, hiv og syfilis. Sundhedsstyrelsen anbefaler i den nye vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, at alle børn født af bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie. Dette sker, fordi nogle børn smittes intrauterint, i hvilket tilfælde vaccinen ikke har nogen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet eller utilstrækkeligt dækket på trods af vaccinationerne, henvises til specialafdeling.
(C. H. Møller, I. G. Helmuth, A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)
Nyt call center om SSI’s diagnostiske analyser
Når sundhedspersonale ringer til Sektor for Diagnostik og Infektionskontrol (SDI) på Statens Serum Institut, kan de fremover få direkte fat i vores fælles og fast bemandede call center.
Det nye call center skal sikre, at vores kolleger blandt hospitalspersonale og lægepraksis kan få vejledning – af veluddannet personale - om de mange diagnostiske undersøgelser, prøvesvar, modtagelse osv.
Call centeret kan enten løse dit spørgsmål med det samme - eller kan sende dig videre til rette vedkommende. Vi håber dermed, at ingen fremover ringer forgæves eller sendes rundt mellem flere afdelinger.
Du kan ringe til SDI’s call center på telefon: 3268 8600
Telefontid: mandag-torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00
(Sektor for Diagnostik og Infektionskontrol)
26. august 2015