Uge 19 - 2015

Bloddonorscreening 2014

Der blev i 2014 screenet 282.678 portioner blod. Antal positive donorer fremgår af tabel 1.

NAT-screening (nukleinsyre-amplifikations-teknik) af donorblod for hiv, hepatitis B- og C-virus (HBV og HCV) blev indført ved lov 1. januar 2009, EPI-NYT 2/10.

Hiv

Ingen donorer blev fundet positive for hiv.

Hepatitis B-virus

I 2014 blev tre mandlige førstegangsbloddonorer, på henholdsvis 46, 49 og 49 år, testet positive for HBV. To personer var født i Hepatitis B-endemisk område og for én person var smittemåden ukendt. Én kvindelig flergangsdonor på 32 år var formentlig smittet i 2014 ved seksuel kontakt. Herudover blev to flergangsdonorer fundet positive for HBV ved NAT-screening alene. Begge havde kronisk hepatitis B uden påviselig HBsAg, såkaldt okkult hepatitis B.

Hepatitis C-virus

I 2014 blev to kvindelige førstegangsdonorer på henholdsvis 46 og 50 år testet positive for HCV. Begge havde fået foretaget tatovering og smykkehul, og den ene havde haft et i.v. misbrug for mange år siden.

Kommentar

Antal donorer testet positiv for hepatitis B- og C-virusmarkører i Danmark var i 2014 forsat lavt.
To donorer var alene NAT-positive for HBV og ville således ikke være blevet fundet i donorscreeningen, såfremt NAT-screening ikke var blevet indført. En del donorer må forventes at blive fundet positive for antistoffer mod hepatitis B core-antigen, efterhånden som de testes herfor, EPI-NYT 18/13. De vil blive udelukket fra at donere i fremtiden, men der er ikke planer om at udføre look back på det store antal bloddonationer, der er givet gennem årene.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi, L. Harritshøj, H. Ullum, Klinisk immunologisk afdeling, Rigshospitalet)

Ornitose 2014

I 2014 blev 16 personer anmeldt med ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci. Blandt anmeldte tilfælde var tre kvinder og 13 mænd, og medianalderen var 57 år (spændvidde 33-70 år). I alt 12 var oplyst som sandsynligt smittet i Danmark, to som muligt smittet i henholdsvis Sverige og USA og én som sikkert smittet i Grækenland. For én var smitteland ukendt, idet patienten var erhvervsfisker og blev syg under et togt uden for Danmark.

Diagnostik og klinik

Alle 16 havde været indlagt, og diagnosen blev for de 15 tilfælde bekræftet ved PCR på de klinisk mikrobiologiske afdelinger på henholdsvis Herlev, Hvidovre, OUH, Vejle, Skejby og SSI. For 12 af disse tilfælde var prøvematerialet nedre luftvejssekret, for tre tilfælde podning fra øvre luftveje.

Ni anmeldte tilfælde havde pneumoni, heraf én med sepsis. Hos seks tilfælde var der ikke pneumoni men høj feber, hoste eller influenzalignende symptomer. For én anmeldt var der ikke oplysninger om symptomer.

Sygdom i form af hoste og dyspnø hos to personer, som havde været eksponeret for syge fugle, blev kun undersøgt serologisk, og ingen af resultaterne kunne endeligt bekræfte diagnosen ornitose.

Tre var anmeldt som erhvervssmittede. Heraf kunne én laboratoriebekræftes.

I alt seks mentes smittet via burfugle, heraf to fra parakitter. Andre seks tilfælde mentes smittet af vilde fugle, heraf to personer som i fritiden havde flyttet ællinger til nyt habitat med senere jagt for øje, og én fra havefugle. Endvidere tre personer med formodet erhvervsmitte fra vilde fugle, én via duer og to personer med udendørs erhverv, men med ukendt smittekilde. For fire anmeldte var der ikke oplysninger om smittekilde.

I 2014 blev der konstateret et mindre udbrud med epidemiologisk sammenhæng mellem to anmeldte tilfælde, som havde købt parakitter fra den samme forhandler. Forhandlerens fugle kunne ikke bekræftes som kilde til udbruddet.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde af ornitose var på niveau med de foregående år, men i modsætning til det forrige år var tilfældene mere geografisk spredt imellem regionerne.

Sygdommen diagnosticeres oftest hos midaldrende mænd, der fortrinsvis smittes i Danmark ved fritids-fuglekontakt. I 2014 sås en ligelig fordeling af antal tilfælde med formodet smitte fra privat og/eller indendørs fuglehold og fra vilde fugle.
(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)