Uge 14/15 - 2015

Rabiesprofylakse

I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid fra et rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

Anbefalingerne for profylakse efter eksposition ses i EPI-NYT 37/10, som omfatter profylakse såvel før som efter eksposition (pre- og postexposure).

Postexposure-profylakse

I 2014 blev i alt 156 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra – eller anden slimhindekontakt med rabiesmistænkte dyr, tabel 1. Ingen af disse personer var preexposure-vaccineret.

Bid fra flagermus i Danmark var årsag til, at 16 personer blev sat i profylaktisk behandling, heriblandt to børn. For en person blev behandlingen afbrudt, da flagermusen blev testet negativ for rabiesvirus. Én person blev sat i behandling efter bid fra kat importeret fra Rusland. Katten blev aflivet, og da undersøgelse for rabies var negativ, blev behandlingen afbrudt.

I alt 139 danskere var muligt eksponeret for rabies i udlandet: 88 i Asien, (heraf 52 i Thailand, 11 i Indonesien og syv i Indien), 39 i Europa (heraf 15 i Tyrkiet), syv i Afrika, én i Mellemøsten, to i USA og to i Grønland, tabel 1.

I alt 80 personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, blev behandlet med rabies immunglobulin (RIG), for 60 personer dog først efter hjemkomst til Danmark, heraf 35 personer der ikke havde søgt læge i udlandet.

Blandt de 52 personer, som var muligt eksponeret for rabies i Thailand, var 24 bidt af hunde, 20 af aber, syv af katte og én af en gris.
Ud af de 52 personer påbegyndte 44 behandling i Thailand, mens otte først påbegyndte behandling efter hjemkomsten til Danmark. Ud af de 44 som startede behandling i Thailand, var det kun 11, der både fik vaccination og RIG.
Blandt 15 personer eksponeret for rabies i Tyrkiet blev 14 vaccineret i Tyrkiet, kun én af disse fik samtidig RIG.

Udlevering af postexposure-profylakse

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, også uden for almindelig arbejdstid, www.ssi.dk. Hvis der findes indikation for postexposure-profylakse, kan Statens Serum Institut hasteudlevere human rabies immunglobulin (HRIG) og vacciner til praktiserende læger på regionens regning. Uden for almindelig arbejdstid kan HRIG og vacciner kun hasteudleveres til hospitaler, der selv dækker udgifterne inkl. transportomkostninger.
Der kan ikke udleveres HRIG og vacciner til postexposure-behandling til vaccinationsklinikker og lignende.

Kommentar

Ved bid fra flagermus i Danmark, bør flagermusen om muligt indfanges og sendes til undersøgelse for rabies ved DTU Veterinærinstituttet efter aftale med Fødevareregionen. Det er vigtigt at følge forekomsten af rabies i flagermusene i Danmark. Prævalensen af rabies blandt flagermus i Danmark kendes ikke, da kun få flagermus undersøges. Findes en flagermus negativ ved undersøgelse, afbrydes vaccinationsserien.

Mulig eksponering for rabies i udlandet er den hyppigste årsag til postexposure-profylakse, dette gjaldt for 139 (89 %) af alle behandlede i 2014. I 2014 var der ingen eksponerede, der var preexposure-rabiesvaccineret.
Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr og at tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.

Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at anbefale preexposure-vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling inden for få dage. Det er også vigtigt at orientere rejsende om, at det ikke er muligt at blive behandlet med HRIG i mange dele af verden.

Patienter, der er preexposure-vaccineret, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få immunglobulin, da de allerede har produceret antistoffer, men de skal have to vacciner dag 0 og 3, EPI-NYT 37/10.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af lyssavirus og forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV), også kaldet flagermusrabiesvirus. Klassisk rabies er endemisk forekommende i det meste af Østeuropa, mens der løbende ses sporadiske udbrud af rabies i den vestlige del af Europa, senest i Grækenland i 2014. Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør fortsat et problem, og senest er der i 2013 rapporteret om flere tilfælde af rabies i hund og kat indført fra Marokko til Spanien, Tyskland og Frankrig.

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Seneste positive virus-fund i en flagermus var i 2009.

I 2014 blev i alt 27 dyr undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies, og alle blev fundet negative, tabel 2. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. I 2014 blev der påvist klassisk rabiesvirus i tre polarræve, tabel 2.
(Thomas Bruun Rasmussen, DTU Veterinærinstituttet, Lindholm)