Uge 11 - 2015

Sygehuserhvervet bakteriæmi

Bakteriæmi, også kaldet blodforgiftning, er en alvorlig infektion, hvor der findes bakterier i blodet.

Sygehuserhvervet bakteriæmi vil fremover blive overvåget ved hjælp af Hospital-Acquired Infections DataBAse (HAIBA), EPI-NYT 9/15. HAIBA henter automatisk patientadministrative data fra Landspatientregistret, bloddyrkningsdata fra den danske mikrobiologi database (MiBa) og senere på året også data for antimikrobiel behandling fra de regionale medicinmoduler. HAIBA giver mulighed for at overvåge forekomsten løbende. HAIBA dækker alle sygehuse og afdelinger i hele landet. Gennem HAIBA kan man følge de lokale tendenser og se, om fx interventioner har haft effekt, eller om der er uventede stigninger, som kræver nærmere undersøgelser lokalt.

Før HAIBA blev hyppigheden af sygehuserhvervet bakteriæmi alene fulgt gennem prævalensundersøgelserne. Prævalensundersøgelserne gennemføres to gange årligt i form af stikprøver på udvalgte hospitaler og afdelinger. Ud fra de sidste fem års undersøgelser anslås prævalensen af sygehuserhvervet bakteriæmi at variere fra 1,1 til 1,7 %.

I modsætning til prævalensundersøgelserne er HAIBA baseret på daglig automatisk datafangst fra eksisterende datakilder, og forekomsten af bakteriæmi bliver opgjort som antal tilfælde per uge, måned og år og som incidens.

Baggrund

Bakteriæmi er en infektion med høj dødelighed, som kan optræde i forbindelse med infektioner som f.eks. lungebetændelse eller meningitis. Bakteriæmi kan også optræde i forbindelse med inficerede sår eller kirurgiske indgreb, og ved nedsat immunforsvar kan patientens egne bakterier invadere blodbanen gennem mindre indgangsporte hud og slimhinder.

Case definition og klassifikation

For at identificere patienter med en sygehuserhvervet bakteriæmi, er der udarbejdet en case definition, der identificerer og klassificerer bakteriæmi-episoder.

- Bakteriæmi defineres som en patient med mindst én bloddyrkning positiv med en patogen bakterie.
- Såfremt bloddyrkningen er taget mellem 48 timer efter indlæggelsen og 48 timer efter udskrivning, klassificeres bakteriæmien som sygehuserhvervet.
- En ny episode defineres som en infektion med prøvedato mere end 14 døgn efter den seneste positive prøve. Dette er uafhængig af mikroorganismen. Det betyder, at fund af en bakteriæmi med en anden mikroorganisme inden for 14 døgn ikke vil tælle som en ny episode i HAIBA.

Incidensen beregnes som antal bakteriæmi-episoder per 10.000 risikodøgn. Risikodøgn beregnes som antal døgn fra 48 timer efter indlæggelse indtil 48 timer efter udskrivning, eller indtil der opstår en bakteriæmi. Kun første bakteriæmi-episode per indlæggelsesforløb er inkluderet i incidensberegningen. Såfremt en patient bliver genindlagt, kan der opstå en ny bakteriæmi- episode.

Data fra HAIBA præsenteres på eSundhed, hvor også case definitioner og datagrundlag er yderligere beskrevet.

Validering af bakteriæmi

Case-definitionen er blevet valideret på flere måder. En analyse af bloddyrkningspraksis viste, at der kun var små forskelle på procent af positive bloddyrkninger mellem de klinisk mikrobiologiske afdelinger. Som forventet var der nogle forskelle i hyppigheden af de enkelte bakterielle ætiologier mellem sygehuse. Disse forskelle kan sandsynligvis forklares ud fra forskelle i patientpopulationen.

Case-definitionen blev i en tidlig fase af HAIBA-projektet sammenlignet med data fra prævalensundersøgelsen fra sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ud fra disse sammenligninger blev Case-definitionen justeret.

Data fra HAIBA blev endvidere sammenlignet med data fra North Denmark Bacteremia Research Database (NDBRD). Selvom denne database har et andet datagrundlag, da alle patienter her bliver vurderet individuelt, var der et meget stort overlap mellem individer, der blev identificeret, som havende sygehuserhvervet bakteriæmi, i de to databaser.

Resultater

HAIBA identificerede i perioden 2010-2014 i alt 13.650 tilfælde af bakteriæmi, tabel 1.



Figur 1 viser antal og incidens for bakteriæmi og bakteriæmi kombineret med sandsynlig bakteriæmi. For perioden 2010 til 2014 var antallet af bakteriæmier stabilt omkring 231 tilfælde pr. måned (median), hvorimod der var tendens til en let stigning i incidensen.




Af tabel 2 fremgår antal og incidens af bakteriæmi fordelt på regioner. I perioden 2010-2014 steg incidensen lidt i alle regioner.

Kommentar

HAIBA repræsenterer en markant styrkelse af overvågning af infektioner erhvervet på sygehus, EPI-NYT 9/15 og 10/15. HAIBA opdateres løbende, og der kræves ikke aktiv indberetning af data, idet resultaterne genereres ud fra opdaterede data i MiBa, de patientadministrative systemer og fremover også de regionale medicinmoduler. Ved lanceringen her i 2015 viser HAIBA data for de seneste fem år. Det er derfor muligt at beregne baselines og studere trends til brug for overvågningen af bakteriæmi for hvert sygehus og afdeling. Generelt ses en mindre stigning i incidensen for bakteriæmi, som kan forklares med et fald i risikodøgn, blandt andet som følge af kortere indlæggelsestider.

Forskelle i antal og incidens af bakteriæmi i HAIBA skal fortolkes med varsomhed. Antal og incidens kan variere mellem sygehuse og afdelinger som følge af fx forskelle i bloddyrkningspraksis, antibiotikabehandling og sammensætning af patientpopulationen, herunder specifikke patientgrupper, der er i særlig risiko for bakteriæmi.

Nogle klinisk mikrobiologiske afdelinger rapporterer fx. resultaterne af deres bloddyrkninger per kolbe, hvor andre rapporterer en konklusion for et sæt af kolber. Det er ikke muligt at tage højde for disse forskelle i MiBa, og derfor ikke muligt at tage højde for forskelle i den samlede mængde blod, der bliver undersøgt per patient.

For at HAIBA kan blive et succesfuldt værktøj, er det vigtigt, at resultaterne bliver brugt aktivt. Som tidligere nævnt, EPI-NYT 9/15, kan HAIBA ikke give forklaringer på, hvorfor forekomsten er, som den er, eller hvorfor der ses ændrede tendenser. Men forhåbentlig kan formidling af data gennem HAIBA åbne diskussioner om mulige forklaringer og stimulere til undersøgelser med det formål at forstå resultaterne og igangsætte nye initiativer med henblik på at styrke forebyggelsen af infektioner på sygehuse.

(S. Gubbels, J. Nielsen, K. Mølbak, M. Voldstedlund, Afdeling for Infektionsepidemiologi, B. Kristensen, CEI, K.S. Nielsen, S. Jakobsen, NSI, Statens Serum Institut samt den regionale HAIBA følgegruppe)

MFR-vaccination til børn og voksne

SSI modtager aktuelt mange henvendelser fra læger om evt. MFR-vaccination af voksne og om de anbefalede tidspunkter for MFR-vaccination af børn.

MFR-vaccination blev indført i børneprogrammet 1. januar 1987. Det betyder, at de fleste unge voksne op til ca. 28-års-alderen har fået mindst én MFR-vaccine. Unge voksne født i perioden 1974-1986, som nu er i alderen 28-40 år, var omfattet af et catch-up program i form af en enkelt MFR-vaccination, og hvor tilslutningen var størst til de yngste årgange, EPI-NYT 12/12. Der var allerede en vis opportunistisk vaccinationsaktivitet i starten af 1980’erne inden vaccinen kom med i børnevaccinationsprogrammet, EPI-NYT 47/82 og 35/84. Samtidig var der fortsat mange tilfælde af mæslinger i Danmark i perioden 1975-1987.

De fleste yngre voksne op til 40-års-alderen vil derfor være immune mod mæslinger, dog formodes op til ca. 10 % af hver årgang født siden 1987 at være ubeskyttede. Et midlertidigt tilbud om gratis MFR-vaccination til denne aldersgruppe i 2012 medførte kun ca. 2000 ny-vaccinerede, EPI-NYT 16/13. Ikke-immune voksne i denne aldersgruppe bør MFR-vaccineres, og særligt inden rejse til områder med cirkulation af mæslinger, EPI-NYT 27a+b/14. Testning af antistoffer anbefales normalt ikke forud for vaccination. Hvis man har haft en eller flere af de tre sygdomme, vil antistofferne blot neutralisere den pågældende komponent af vaccinen.

For praktiske formål kan man regne med, at alle over 40-års-alderen har haft mæslinger, og der er ikke nogen generel anbefaling om MFR-vaccination af denne aldersgruppe ved rejse til områder med udbrud af mæslinger. Ved konkret viden om manglende immunitet mod mæslinger, kan man dog godt vaccinere personer over 40 år, og der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for MFR-vaccination.

For alle voksne gælder, at hvis man ikke tidligere er MFR-vaccineret eller har haft sygdommen, kan man MFR-vaccineres, men der er p.t. ingen offentlig betaling af vaccinen. Ved bestilling af MFR-vacciner til brug uden for programmet bedes man rette telefonisk henvendelse til ordremodtagelsen på SSI. Kvinder i den fødedygtige alder har dog tilbud om gratis vaccination mod røde hunde, hvis de ikke er immune. Tilbuddet gives i form af MFR-vaccine.

Der er ikke ændret ved de anbefalede tidspunkter for 1. og 2. MFR-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinationen anbefales når barnet er henholdsvis 15 måneder og 4 år gammelt. Såfremt der sker en generel ændring af de anbefalede tidspunkter for vaccination, vil dette blive meldt ud af Sundhedsstyrelsen.

Er der særlige omstændigheder, kan den 1. MFR-vaccination dog gives fra 12-måneders-alderen og vil fortsat være effektiv. Vaccinen kan gives samtidig med 3. grundvaccination (3. DiTeKiPol/Hib og 3. Prevenar). Kun ved ophold i områder med større udbrud og dermed stor smitterisiko kan MFR-vaccinen undtagelsesvist gives fra 9-måneders-alderen, men skal da gentages når barnet er 12 måneder gammelt eller derover.

Der kan optræde bivirkninger efter MFR-vaccination, men hos langt de fleste vil de være milde og forbigående. Nogle børn får lokal smerte, rødme og hævelse der, hvor vaccinen er sprøjtet ind, og nogle får feber, typisk 5-10 dage efter vaccinationen, hvor der også kan ses et udslæt, som ligner de rigtige sygdomme, men som regel vil være mildere. Barnet er ikke smitsomt.

Hos voksne kvinder er hyppigheden af artritis og artralgi efter vaccination generelt højere end hos børn (1,2-2 %), og reaktionerne mere markante og af længere varighed. Dette skyldes rubella-komponenten i MFR-vaccinen. For oplysning om ikke-almindelige og sjældnere bivirkninger samt kontraindikationer henvises til produktresumeet for MFR-vaccinen (M-M-R-VAXPRO®).

Det er usædvanligt med alvorlige bivirkninger efter MFR-vaccination, og disse optræder alle mange gange sjældnere (100-1.000 gange) end de komplikationer, der ses efter mæslingesygdom.
(P.H. Andersen, P. Valentiner-Branth, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)